Læsetid: 3 min.

Rumble in the Jungle

Norman Mailer beretter medrivende om den berømte Muhammed Ali-George Foreman-boksekamp i 1974 i klassikeren 'Kampen', der i dag langt om længe udkommer på dansk
24. november 1999

Der var kun 20 sekunder tilbage af ottende omgang, da kampen pludselig tog en uventet drejning.

Udforderen, Muhammad Ali, der hovedparten af de foregående omgange havde hængt i tovene, og ladet Mesteren, George Foreman, bearbejde sine mavemuskler, opfanget stød mod hovedet i sine solide parader og gledet af på de værste hug, fangede nu en træt, overrumplet Foreman i tovene. Og en serie velrettede slag fulgte - tre hurtige, hårde fra den lige højre knaldede mod Foreman og ramte ham på kæben, før den afgørende højrehånd sendte bokseren vaklende rundt i ringen.

Gulvet kom susende mod Foreman, kamplederen talte ham ud, og Ali var på ny en triumferende Mester.

Det var den 30. oktober 1974 i Zaïres hovedstad Kinshasa, at Muhammad Ali og George Foreman bragede sammen i et af den professionelle boksesports mest sindsoprivende og boksemæssigt imponerende opgør nogensinde.

Erfaring mod ungdom

Den flamboyante, 32-årige Ali, der syv år forinden mistede sin mestertitel uden kamp, fordi han nægtede at aftjene sin værnepligt i Vietnam, og den stille, 25-årige Foreman, der knuste og tog titlen fra Joe Frazier i 1973. Det var teknisk elegance og geni, intuition og erfaring over for ungdom, råstyrke og dræberinstinkt.

De fleste havde ventet, at Ali ville tabe. Den lyshudede Ali, der siden sin pure ungdom havde imponeret med sin afvekslende teknik, sine præcise slag, lette dansetrin - "flyver som en sommerfugl, stikker som en bi" - og ikke mindst de verbale tirader, der tog form af besværgelser, når han pustede sit ego op til overstørrelse eller chikanerede sin modstander.

Vinderen i de flestes øjne var mørke Foreman, frygtet for sin slagstyrke og en rekordliste på 38 kampe, 35 knockouts, der blev til gennem regulære nedsablinger af flere af boksere, som Ali kun med et vist besvær havde overvundet på det seneste.

Selvforståelse

Optakten og selve kampen er blevet behørigt skildret i den fremragende dokumentarfilm When We Were Kings ('96), men den nok mest medrivende beretning fra kampen er Norman Mailers bog Kampen, der nu, 25-året for begivenheden, endelig udkommer på dansk.

Mailer, der blev sendt til Zaïre for at dække kampen for magasinet Esquire, følger i sin bog bokserne, deres følge, de indfødte og de mange journalister i ugerne op til kampen, og han slutter af med at referere de otte intense omgange, som var man der selv.

Selvfølgelig er opgøret essensen, bogens omdrejningspunkt, men Mailer - der gerne refererer til sig selv i tredje person, som den rejsende, intervieweren, Mailer eller Norman - folder historien ud til også at handle om et fattigt, ikke-fungerende afrikansk land, om en afrikansk diktator, der er en mester i at manipulere og få sig selv til at tage sig godt ud, om to væsensforskellige boksere, deres rødder og betydning for sort selvforståelse og om afrikansk bantu-filosofi.

Fakta og fiktion

Mailer, der tror på Ali fra starten, er forståeligt overvældet af den unikke, Black Muslim-influerede bokser, men han forsøger også at se ind bag hans konstante ordflom, al den retorik, som kalder på smilet og er en slags besværgelse fra Ali, der ikke altid er så urørlig og selvsikker, som han virker.

Også den afdæmpede, ærkeamerikanske Foreman, der synes at flyde på en ø af urokkelighed, får Mailer sympati for, efterhånden som han hører ham udtale sig kvikt og fornuftigt. Sparringspartnere, managere, kolleger optræder i periferien, men er vigtige brikker i det fuldstændige billede for Mailer, en mester til at portrættere mennesker, så man ser dem for sig og hører dem tale.

Kampen myldrer af liv, mennesker, ord, samtaler, skæbner, som alle berøres af opgøret mellem de to boksere, to kulturer, to ideologier.

Som en af ophavsmændene til den subjektive reportagestil, new journalism, balancerer Mailer hele tiden på kanten mellem fakta og fiktion. Men den let ironiske distance, han hele tiden forsøger at holde til sig selv, gør også, at man får ham at se udefra. Det er gavnligt for bogens troværdighed og mindsker følelsen af Mailers (og genrens) selvoptagethed.

Hjælper gør det naturligvis også, at Mailer er boksekender, hvilket sammen med hans iagttagelsesevne, sans for detaljer, fortælleglæde og formidable engagement betyder, at man sluger Kampen, som var det en spændingsroman, hvor slutningen lokker med saftige afsløringer.

Norman Mailer: Kampen. Oversat af Henrik Andersen. 244 s., 229 kr. Borgens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu