Læsetid: 8 min.

KULTUR

27. januar 2000

Udstillinger
*Den lyse Edvard Munch. Ikke mindre end 110 malerier fra Munchs sene periode - nærmere bestemt fra 1916-1944, hvor Munch boede på Ekely uden for Oslo, bliver nu vist i Arken. Det er den lette og ubekymrede Munch, der dyrker de nære omgivelser og de yppige modeller i sine malerier.
Åbner på lø. Arken, Ishøj. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21. Til 6. jun.

*Fynboernes blomster Fynbomalerne repræsenterer en epoke, som indledte det 20. århundrede med et nyt tilværelsessyn, der tog afsæt i her og nu og med friske nye malerstrøg. Blomstermotiverne blev mest dyrket af de kvindelige kunstnere i gruppen, men i nogen grad også af de mandlige. Vi nævner i flæng: Anna og Fritz Syberg, Christine Swane, Niels Hansen, Alhed Larsen m.fl.
Åbner på lø. Sophienholm, Nybrovej 401, Lyngby. Ti.-sø. 11-17, to. 11-20. Omvisn. søndage kl. 14. Til 24. apr.

*Kammeraterne I år er den faste garde suppleret med unge gæsteudstillere fra billedhuggerstanden, omend nogle af dem foretrækker betegnelsen billedkunstnere. Det er Lena Ignestam, Henrik Menné, Anders Qvist Nielsen, René Schmidt og Jens Thegler. De er enten dimittender eller akademielever.
Åbner på lø. Den Frie Udstillings Bygning, Oslo Pl., Kbh. Dgl. 10-17. Til 13. feb.

*Grethe Grathwol (f. 1937) udstiller fotografier fra 1963 til i dag. Det er bl.a. fotoserien Terrain-vague fra 1963-76, der er hentet fra grænseområdet mellem land/by eller natur/kultur. Hun interesserer sig også for ophobninger, stabler eller henkastet byggemateriale i sine fotos. Grathwol er også kunsthistoriker.
Nam Nam Beauty, Tordenskoldsg. 14, Kbh. On.-lø. 13-17. Til 12. feb.

*Formelle Forgreninger er en udstilling, der sammenstiller fem kunstnere fra hver sin ende af det 20. århundrede. De deler ikke desto mindre en interesse for det abstrakte maleri: Det er Nils Erik Gjerdevik, Pernelle Maegaard (arrangør), Bodil Nielsen samt Richard Mortensen og Niels Nedergaard. Tre nulevende, to døde.
Kulturhuset Toldkammeret. Havnepladsen 1, Helsingør. Ma.-fr. 11-18, lø. 10-15. Til 4. mar. Fra 11. mar.-7. maj i Portalen i Greve

*My Name Is Jimmy Young er en film af Joachim Hamou, en svensk-dansk instruktør og billedkunstner. Hver tirsdag kl. 22 vil man kunne følge interview, samtaler, filmklip og ikke mindst Jimmy selv - alias skuespilleren Torbjørn Davidsen, der gennem de seneste fem år har levet med rollen som Jimmy Young. Det kan ske på www.superchan
nel.org. hver tirsdag kl. 22. I udstillingsrummet vil man kunne komme 'bag kameraet' og følge denne DOGME-films tilblivelse. Det drejer sig om opbygningen af Jimmys hule karakter i mødet med den virkelige verden.
Udstillingsstedet 1%, Venderg. 14, Kbh. To.-fr. 15-18, lø.-sø. 12-15. Til 5. mar.

*Kunstmesse Herning Dansk Galleri Sammenslutning afholder årets kunstmesse med deltagelse af en lang række gallerier, der repræsenterer en bred vifte af kunstnere: Galleri Christian Dam, Galerie MøllerWitt, Galerie Moderne, Galleri Franz Pedersen etc. er der. Men de allermest celebre som Asbæk, Faurschou, Weinberger, Mikael Andersen eller Susanne Ottesen glimrer ved deres fravær.
Åbner i mor. 14-20. Lø. 29. jan. og sø. 30. jan. 10-17

*Corner Udstillingen 2000 og særudstillingen med Londonskolemaleren Frank
Auerbach. Der er desuden mindeudstilling med Sv. Havsteen-Mikkelsen og Gudrun Poulsen m.m.m.
Charlottenborg. Dgl. 10-17, on. 10-19. Til 13. feb.

*It's a Beautiful day er en udstilling med nye værker af Peter Bonde.
Galeri Asbæk. 16-19. Bredg. 20, Kbh. Ma.-fr. 11-18. Lø. 11-15. Til 12. feb.

*På sporet af... er en udstilling med værker af Kaspar Bonnén, Dorte Jelstrup, Kirsten Justesen, Jakob Kolding, John Kørner, Lars Bent Pedersen, Nikolaj Recke, Kirstine Roepstorff og Christian Schmidt-Rasmussen. Samtidig kan ses udstillingen 7C's af Ulf Rollof med installationer af stor poetisk styrke.
Nikolaj. Dgl. 12-17. On. gratis. Til 19. mar.

*Günther Förg er udstillingsaktuel to steder. 1) med udstillingen Günther Förg - efter Munch malerier. Og 2) med udstillingen Günther Förg, overvejende med fotografier.
1) Galerie Mikael Andersen, Bredg. 63, Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 10-14. Til 5. mar. 2) Arken. Ishøj. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21. Til 4. jun.

*Troels Wörsel viser nye malerier i:
Galleri Franz Pedersen, Carolinelundsvej 47, Horsens. Ti.-sø. 13-17. Til 20. feb.

*Peter Mandrup viser på udstillingen ('I'm ) Just Walking the Dog (SPREE) nye malerier i:
Galerie MøllerWitt, Vesterg. 56A, Århus C. Ti.-fr. 11.30-17, lø. 10-14. Til 26. feb.

*Erik Steffensen viser på udstillingen Sisimiut - Grønland - nye fotografiske værker, der fanger den storslåede isnatur med poetisk kraft.
Albertslund Rådhus. Alle Dage 9-22. Til 13. februar

Klassisk
*Schnittke Sjællands Symfoniorkester har et af landets talentfulde unge kammerensembler som solister. Det er duoen Musica Mirabilis, der består af Christine Michaela Pryn (violin) og Joachim Olsson (klaver), som begge er solistklassestuderende på konservatoriet. Musica Mirabilis opfører Alfred Schnittkes Concerto Grosso nr. 6 samt Blue Spiritual Mysticism af den 26-årige danske komponist Carsten Bo Eriksen. Sjællands Symfoniorkester og dirigenten Markus Lehtinen spiller endvidere værker af Haydn og Stravinsky.
I aften kl. 10.30 i Trommen, Hørsholm; Fr. kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal; Lø. kl. 15 i Baltoppen, Baltorpvej 20, Ballerup

*Pape Der spilles nyere og helt ny musik ved aftenens Torsdagskoncert. Den danske komponist Andy Pape får uropført sit værk Confessions of Time for kor, recitator, to flygler, tre slagtøj og fire kontrabasser. Den specielle besætning er også kendetegnet ved de øvrige værker: George Antheils Ballet mécanique fra 1953 er for fire flygler og slagtøj, Ianiis Xenakis' Pléïades for et udvalg af slagtøj og Igor Stravinskys Les Noces udføres her med kor, fire solister og slagtøj. Blandt musikerne kan De høre det svenske slagtøjsensemble Kroumata og Radiokoret, under dirigenten Stefan Parkman.
I aften kl. 20 i Radiohusets Koncertsal

*Fuzzy Den berømte fløjtenist James Galway kommer til København, hvor han skal spille sammen med Morten Friis og Uffe Savery fra Safri Duoen. På programmet står musik af Bach, Mendelssohn, Ravel, Fuzzy, Amran, Ellington og Siegel.
Lø. kl. 20 i Radiohusets Koncertsal

*Mozart Pianisten Ralf Gothoni spiller sammen med Underholdningsorkestret under dirigenten Adam Fischer. Man spiller Mozarts Symfoni nr. 40, Mahlers symfoni nr. 5 og Beethovens Klaverkoncert nr. 3 (det er her Gothoni kommer ind i billedet).
Sø. kl. 19.30 i Radiohusets Koncertsal

Jazz
*Doug Raney kan med sin guitar høres i duo-sammenspil med pianisten Ben Besiakov på den københavnske adresse Gothersgade 107.
Jazzcup fr. 15.30-18.30 (gratis adgang)

*Esbjörn Svensson og hans trio med Dan Berglund (bas) og Magnus Öström (trommer) kommer forbi som led i øjeblikkets Venue Festival, men adskiller sig betydeligt fra det øvrige program ved at spille akustisk jazz uden alskens elektronisk tingeltangel. Den nu internationalt aktive svenske klavertrio kalder sig EST, hvilket pudsigt nok er udlagt Esbjörn Svensson Trio.
Copenhagen JazzHouse fr. kl. 21.30

*Nikolaj Hess leder en mere ad hoc-betonet dansk klavertrio, der rummer Jesper Lundgaard på bas og Marilyn Mazur, som ved denne lejlighed primært trakterer det traditionelle trommesæt.
Copenhagen JazzHouse sø. kl. 20.30

Rock
*Pet Shop Boys har ikke så meget gang i hitmaskinen længere, men er dog stadig på banen. Senest med nummeret "New York City Boy" fra det sidste, noget karakterløse udspil Nightlife.
Valby Hallen, København, ti. kl. 20

*The The der er lig med den britiske pop-perfektionist Matt Johnson er 14. februar pladeaktuel med Naked Self, den første siden Hank Williams-hyldesten Hanky Panky fra 1995.
Vega, København, on. kl 21

*The Wannadies er endnu et svensk band, der lægger verden ned for sine fødder. Godt nok ikke i lige så stor stil som The Cardigans, men bandets powerpop har let adgang til alverdens hitlister.
Loppen, København, on. kl. 22

Scenen
*The United African Ballet of Denmark Danseren Sayo Bangura fra Sierra Leone har samlet herboende afrikanske performere fra ni forskellige afrikanske lande til en forestilling med traditionel afrikansk dans, sang og musik. Pressemeddelelsen lover, at alt vil være en 'rå og uforfalsket version'.
Amager Bio, Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, 27.-30. jan. Tlf. 32 86 02 00

*Den vægelsindede Paprika Steen får mulighed for at give Holberg fuld skrue i rollen som den vægelsindede Lucretia. Holberg-debutanten Emmet Feigenberg har iscenesat løjerne - efter sin egen og Erling Jepsens fælles nybearbejdelse - og lover en at præsentere "en erotisk men også mørk komedie" og "en sanselig og brutal Holberg". Scenografien er af Mia Stensgaard, og på rollelisten i øvrigt ses bl.a. Nikolaj Lie
Kaas som tjeneren Torben.
Det Kgl. Teater, Nye Scene, 27. jan.-4. apr.

*Elton Johns Briller 'Fodbold, rock og timede orgasmer' tilbyder Mungo Park i præsentationen af David Farrs stykke, som iscenesættes af Aslak Moe til Carsten Kristensens scenografi. Nicholas Bro, Rikke Louise Andersson, Helle Dolleris, Thure Lindhardt, Jakob Cedergren og Sigurd-Emil Roldborg spiller den groteske komedie om Watford, der taber til Everton i FA Cup'en i 1984.
Teater Mungo Park, 27. jan.-26. feb. + Danmarksturné 29. feb.-12. apr. Tlf. 48 14 13 39

*Genfærd "Jeg tror, folk gerne vil have de store klassiske historier igen, som handler om rigtige problemer og rigtige mennesker." Sådan udtaler filmmanden Carsten Rudolf sig forud for sin debut som teaterdramatiker og instruktør med stykket Genfærd, der efter sigende er et mor-søn-drama. Karen Margrethe Bjerre og Lars Mikkelsen spiller de to centrale roller.
Det Kgl. Teater, Turbinehallerne, 1.-3. feb. + 14. feb.-8. mar. Tlf. 33 69 69 69

De mindst ringe
*Vildanden I sin instruktørdebut har Karen-Lise Mynster fået Ibsen til at fremstå imponerende dynamisk. Og hun har valgt de rigtige til rollerne: Sarah Gottlieb som en gribende Hedvig og Søren Spanning som en buldrende svæklinge-Ekdal - ligesom Gyrd Løfqvist har givet den gamle Ekdal alt sit vanvid. Selve loftsrummet med vildanden har scenografen Nina Schiøttz gjort til et falsk-gennemskueligt billede på selve Ibsens idè: Livsløgnen, der ikke må tages fra os.
Rialto Teatret, til 1. mar. Tlf. 38 88 01 88

*Ernst Josephson (1851-1906) er en øjeåbnende udstilling, der hidbringer den i Sverige så kendte kunstner, som balancerede mellem en sund og en sygelig sjælstilstand. Man kan se 80 værker af denne enegænger, hvis virke rakte langt ind i periodens internationale strømninger. Josephson ville være Sveriges Rembrandt, men forblev stort set ukendt uden for sit hjemland.
Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund. Ti.-fr. 13-17, on. 13-21, lø.-sø. 11-17. Til 24. apr.

*Jóhannes Kjarval (1885-1972) er en ødelandets skildrer. Han er det andet nordiske bekendtskab, vi i det tidlige forår kan stifte bekendtskab med nord for København. Hans minutiøse skildringer af sten, lava, flora, bjerge og vand - Islands store vidder - er ligesom set med lup og skildret nedefra. Kirkeby skriver i kataloget, at Kjarval bedriver et landskabsmaleri, der også kan ses som fuldstændig abstrakt.
Gl. Holtegaard. Attemosevej 170, Holte. Ti.-fr. 12-17, lø.-sø. 11-17. Til 5. mar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu