Læsetid 4.7142857142857 min.

KULTUR

16. marts 2000

Af LISBETH BONDE,ANDERS BEYER,ERIK WIEDEMANN,PAW MATHIASEN og ANNE MIDDELBOE CHRISTENSEN

Udstillinger
*Jan Groover vises for første gang i 20 år i Skandinavien. Hun er en af pionererne inden for nutidig amerikansk fotografi. Hun laver fordrejede stillebener, der emmer af fravær og stivnet liv, og som fremviser mad og service, som var de aktører på en scene.
Jan Groover, fotografi. Galleri Bo Bjerggaard, Pilestr. 48, 2., Kbh. Ti.-fr. 14-18. Lø. 11-15. T. 15. apr. Åbner i dag 16-18:30.

*Australsk nutidskunst En gruppeudstilling med titlen RENT åbner i morgen i Overgaden. 16 kunstnere deltager, heriblandt Kate Beynon, Philip Brophy, Andrew Hurle m.m.fl.
Overgaden neden Vandet 17, Kbh. T. 9. apr. Åbner fre. 17-20.

*Jytte Rex udstiller tegninger og bearbejdet emulsionsfotografi på dels tavler af træ, gips, glas og marmor, dels bomuld, bark og papir. Udstillingstitlen er Tabula Rasa med alle de referencer til tavlens funktion, som hertil hører.
Danske Grafikeres Hus, Sølvg. 14. Ti.-fr. 16-18. T. 25. apr. Åbner i mor. 16-19.
nJasper Sebastian Stürup udstiller tryk/computertegninger. Tegningerne består bl.a. af abstrakte maleres værker, gentegnet på computer. Tradition kolliderer med højteknologi. Jean Arp bliver funky, ligesom Jackson Pollocks 'drips' bliver til kolde pixels.
Traneudstillingen, Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, Hellerup. T. 15. apr. Åbner lør.

*Afrikansk Kunst nærmere bestemt moderne kunst fra Ghana med malerne Ato Dalaquis, Atta Kwami, Larry Ottoo og skulptøren Komla Dogbe. Disse kunstnere er 'intellektuelle', idet deres udtryk ligger lang fra de naivistiske maleres eller fra gadekunsten, der ellers dominerer i hele Sub-Sahara Afrika, fremgår det af pressematerialet.
Frederiksberg Rådhus. Åbner 21. mar. Til 31. mar.

*Jonals Co. og det moderne fotografis gennembrud i Danmark. Herman Bente var stifter af dette 'firma', der instroducerede det moderne fotografi i Danmark længe før hidtil antaget. Jonals Co. var så avanceret, at det tåler sammenligning med fotografer som Man Ray, Moholo Nagy og Laszlo. Det er en bedrift, at vi nu kan se 110 fotografier af Jonals Co. i:
Gl. Holtegaard. Attemosevej 170, Holte. Ti. 11-20, on.- fr. 11-16. Lø.-sø. 11-17. T. 23. apr. Åbner i dag.

*Stafan Bremer er en finsk fotokunstner, hvis credo er, at billederne skal virke som et spark i skridtet. "I mit arbejde er billedet af mennesket blevet mere abstrakt, individet er ikke længere én bestemt person - en model af han- eller hunkøn, men snarere en idé eller et generelt begreb." Bremers udstilling er led i en stor præsentation af finsk fotografi i marts og april måned.
Øksnehallen, Halmtorvet 11, Kbh. Ti.-sø. 11-18. T. 24. apr. Åbner i mor.

Klassisk
*Nielsen Den mindre kendte Nielsen med fornavnet Svend, får opført sin Symfoni nr. 2 i Aarhus. Det er Aarhus Symfoniorkester under Elgar Howarth der står for musikken. De spiller også Mozarts koncert for klarinet og orkester i a-dur med Vibeke Kærsgaard Lembcke som solist. Aftenen vil blive afrundet med Tjajkovskijs Symfoni nr. 6 (Pathétique).
I aften kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus. Billet-tlf. 89 31 82 10.

*Nørgård Holland House præsenterer operaen Nuit des Hommes af Per Nørgård og Jacob F. Schokking. Libretto: Udvalgte digte af Guillaume Apollinaire. Ide & Iscenesættelse: Jacob F. Schokking.
I aften kl. 20, MusikTeatret Albertslund. Billet-tlf. 43 64 02 44 el. Billetnet 70 15 65 65.

*Werner Dansk Saxofonkvartet spiller sammen med bratschisten Tim Frederiksen og organisten Svend Hvidtfelt Nielsen. Det er Komponisternes Biennale-arrangører, som inviterer til koncert med musik af Sven Erik Werner, Axel Borup-Jørgensen, Eva Noer Kondrup, Jan Maegaard og Wayne Siegel.
Fr. kl. 19.30 i Christians Kirke, Strandgade, København.

*Nielsen Det er heller ikke Carl denne gang, men Tage, som får opført sit Konzertstück for klaver og ensemble. Et morsomt stykke, ikke mindst for pianisten, som De skulle opleve live. Det sker i Komponistbiennalen, hvor Storstrøms Kammerensemble under dirigenten Henrik Vagn Christensen opfører musik af Morten Olsen, Peter Bruun, Jørgen Plaetner og Tage Nielsen. Der vil også være en tenor til stede.
Lø. kl. 19.30 på Den Anden Opera i København.

*Ruders Det Kgl. Teater spiller Poul Ruders' opera Tjenerindens Fortælling. Værket er skabt over Margaret Atwoods roman The Handmaid's Tale. Librettoen er skrevet af den engelske forfatter Paul Bentley. Phyllida Lloyd står for iscenesættelsen, Peter Mckintosh for scenografien. Michael Schønwandt dirigerer. Marianne Rørholm synger titelpartiet som Tjenerinden TilFred, Hanne Fischer synger Tilfreds dobbeltgænger i Tiden Før.
Ma. kl. 20 på Det Kgl. Teaters Gamle Scene. Spilles også den 22., 24. og 27. marts. Prøv afdelingen for uafhentede billetter, eller hos publikummer, der sælger deres ekstra billetter ved indgangen, idet teatret melder udsolgt til alle forestillinger.

Jazz
*Simon Spang-Hanssen leder med sin altsaxofon en stærkt besat dansk kvartet med Thomas Clausen (klaver), Jesper Lundgaard (bas) og Anders Mogensen (trommer). Ved koncerten søndag er trommeslageren angiveligt amerikaneren Billy Hart.
Copenhagen JazzHouse to. kl. 20,30 og Paraplyen, Vejle sø. kl. 20.

*Christina Nielsen spiller tenorsax i kvartet med Carsten Dahl (klaver), Jesper Lundgaard (bas) og Alex Riel (trommer).
Copenhagen JazzHouse fr. kl. 21,30.

*Jakob Davidsen introducerer en ny udgave af sit Cross Over Ensemble, en sekstet, hvor hans klaver bl.a. suppleres af Flemming Agerskov (trompet) og Peter Fuglsang (sax m.m.).
Copenhagen JazzHouse lø. kl. 21,30.

*Peter Friis-Nielsen spiller fritproviseret musik med sit Project, der foruden ham selv på el-bas rummer Sture Ericsson (sax og basklarinet) og Pere Oliver Jørgens (trommer).
Teater Sthyr & Kjær, Foyerscenen lø. kl. 23.

*Niclas Knudsen høres igen med guitar og When Granny Sleeps, hvor han er sammen med Kasper Tranberg (kornet), Nils Davidsen (bas) og Anders Mogensen (trommer).
Teater Sthyr & Kjær, Foyerscenen ti.-to. kl. 21.

*Mads Vinding leder fra bassen sin trio med Carsten Dahl (klaver) og Alex Riel (trommer).
Copenhagen JazzHouse on. kl. 20,30.

Rock
*The Schramms er opstået i miljøet omkring det amerikanske postrockband Yo La Tengo, og ledet af Dave Schramm er menuen countryinspireret rock, som kun amerikanere kan servere det.
Vega, København, tor. kl. 21

*Simply Red er verdensmester i substansløst lydtapet, eksemplificeret på den nuværende verdensturné med det storslåede og ligegyldige navn The Spirit Of Life Tour.
Valby Hallen, København, fre. kl. 20

*Beth Orton fik et stille gennembrud sidste år med pladen Central Reservation, der blev ledsaget af folk som Dr. John og Ben Harper. Med enkelte afhoppere til mere stilbrydende rytmer, spiller Orton sig ind i den store amerikanske folkrock-tradition.
Vox Hall, Århus, fre. kl. 21

*Beck er en af tidens mest nysgerrige musikere, der formår at ryste de sidste 40 års populære toner sammen til en både velkendt og nyskabende popmusik.
KB Hallen, København, lør. kl. 20

Scenen
*Den Blå Engel Susanne Breuning kaster ansigt og ben ud i fortolkningen af Marlene Dietrich i et musikdrama af Christian Lange, baseret på 15 Dietrich-sange. Tobias Walbom debuterer som hendes dramatiske medspiller, og Poul Erik Christensen står for den musikalske ledelse. Natacha Gram har lagt legende-make-up'en.
Det Ny Teater, Sceneriet, 16. mar.-2. apr. Tlf. 33 25 50 75

*Hvem kommer først? 'Sperm wars' er den originale titel på David Lewis' komedie om et barnløst par, der får den tilsyneladende fikse idé at låne lidt livlig sæd hos en af vennerne som supplement til det hjemlige mosevand. Henrik Ipsen og Morten Hebsgaard spiller de to herrer med Malene Melsen i centrum. Ole Møllegaard har instrueret, og Ole Skov Svendsen har skabt scenografien.
Odense Teater, Raffinaderiet i Sukkerkogeriet, 17. mar.-med. apr. Tlf. 66 12 00 52

*ILD - Drømmenes Land Meridiano Teatret imponerede de forrige sæsoner med forestillingen Vand og Luft om den sidste kosmonaut på Mir og med Jord. Nu har dramatikeren Giacomo Ravicchio fuldendt trilogien med en forestilling - og dens scenografi - til ensemblet, der bl.a. består af Claus Maack Bahnsen, Elisabeth Befrits og Elise Müller. Jérome Baur har komponeret musikken. Også egnet for unge fra 12 år.
Meridiano Teatret i Amager Bio, Øresundsvej 6, 18. mar.-2. apr. Billet-Net tlf. 70 15 15 65.

*Odin Teatret: 2000 Odin Teatret besøger Institut for Dramaturgi ved Aarhus Universitet i tre uger med en perlerække af konferencer, arbejdsdemonstrationer, byttehandler og et symposium 24. marts. Men selvfølgelig også med forestillinger - Åbningsforestilling i Musikhuset 18. mar. kl. 12. Herefter vises bl.a. I Hvalens Skelet på Kasernescenen, Langelandsgade 139, 19.-21. mar.
Odin-uger. 18. mar.-10. apr. Øvrigt program: Musikhuset tlf. 89 31 82 10 eller Inst. for Dramaturgi, tlf. 89 42 18 16

*Lennie og George Steinbecks roman Mus og Mænd er udgangspunktet for Teatret Møllens nye forestilling om venskab og næstekærlighed, frit bearbejdet og instrueret af Gitte Kath, der også har skabt scenografien. Klaus Andersen, Kurt Bremerstent og Anders Valentinus Dam spiller historien i en version beregnet for børn fra 10 år og deres forældre.
Teatret Møllen, Haderslev, 22-24. mar., herefter på turné. Tlf. 74 52 66 79

*Dinas Bog Marianne Mortensen kaster sig ud i en teatermonolog om den incestramte Dina fra Herbjørg Wassmos roman. Deborah Levy har dramatiseret bogen, Pia Juul har oversat og Lucy Bailey har sat i scene.
Gladsaxe Teater, Væksthusscenen, 22. mar.-7. apr. Tlf. 39 67 60 10

DE MINDST RINGE
*Den dag jeg standsede op Tiden flyver, mens scenen drejer i englænderen Kevin Elyots stykkeom et menneske, der er gået i stykker - og i stå. Forestillingen bærer præg af et formidabelt samarbejde mellem instruktøren Peter Dupont Weiss og ikke mindst skuespillerne Jens Gotthelf og Lars Junggreen. Man går hjem i højt humør: Tænk at der stadig er kunstnere, der har lyst og mod til at fortælle en god historie om levende mennesker.
Svalegangen til 1. apr. Tlf. 86 13 88 66

*Snedronningen Kavalergangene er koldere end dybfrost på Østre Gasværk Teater, hvor Katrine Wiedemann har iscenesat H.C. Andersen fri for al aftenbønsidyl. Lennart Ginmans musik skingrer af kulde, og scenografen Mia Steenagaard har skabt billeder, der fryser fast i hukommelsen. Lotte Andersen er den perfekte ispassion, Kaya Brüel har blød frostsne-støvet stemme, og Samy Andersen er et scoop af frækhed.
Østre Gasværk Teater, til 13. maj. Tlf. 39 27 71 77

*Jóhannes S. Kjarval var en islandsk maler, der byggede bro mellem naturmaleriet og det abstrakte maleri. Han malede den islandske natur og sparede ikke sig selv. Han tilbragte uger i telt for at komme i øjenhøjde med sit lands natur og skabte nogle stofrige, uhyre moderne malerier.
Bornholms Kunstmuseum. Ti., to., sø. 13-17. T. 30. apr.

*Edvard Munch 25.000 mennesker har indtil nu set udstillingen med Munchs malerier fra 1916-44, hvor han boede på Ekely uden for Oslo. Det er den lette og ubekymrede Munch, der udleverer sig hudløst, vi her ser.
Arken, Ishøj. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21. T. 24. apr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu