Læsetid: 8 min.

KULTUR

8. juni 2000

Af LISBETH BONDE,ANDERS BEYER,ERIK WIEDEMANN,PAW MATHIASEN og ANNE MIDDELBOE CHRISTENSEN

Udstillinger
*Jeg og de andre: fotografi og video er en udstilling med interessante kunstnere fra det nære udland som Rineke Dijkstra (Holland), Dunja Evers (Tyskland), Isabell Heimerdinger (Tyskland), Richard Hoeck (Østrig), Boris Mikhailov (Rusland) m.fl. Fælles for dem er, at de udforsker mediernes indflydelse på vores personlighed.
Nikolaj, Nikolaj Pl., Kbh. Dgl. 12-17. Til 6. aug. Åbner på lø.

*Kommunikation gennem dokumentation. En række kunstnere, heriblandt Martin Erik Andersen, FOS, Lilibeth Cuenca Rasmussen m.fl. viser på udstillingen HER ER VÆRKET, hvorledes en værkdokumentation kan tage sig ud.
Rhizom, Studsg. 42, Århus C. Ti.-fr. 12-17. Til 2. jul. Åbner i mor. kl. 18

*Alhed Larsen En særudstilling med 70 værker af Johannes Larsens hustru, der i sit korte liv dyrkede de nære motiver.
Johannes Larsen Museet, Kerteminde. Dgl. 10-17. Til 3. sep. Åbner i mor. kl. 15

*Depot-Tempo Dan Malmkjær arbejder med skulpturer mellem det minimale og monumentale og mellem objekt og arkitektur. Peter Kjærs udstilling "Monument" består af et objekt, som optræder i flere fremstillinger og skalaforhold.
Overgaden. Overgaden neden Vandet 17, Kbh. Ti.-sø. 13-17. Til 2. jul. Åbner i mor. 17-20

*Udstillingen Lille og bange rummer et interaktivt værk af Birgitte Thomsen, der netop har afsluttet sin uddannelse ved Det Fynske Kunstakademi og tuschtegninger af Trine Boesen, der er elev ved Kunstakademiet i København.
Peblinc, Nørresøg. 9a, kld. To.-sø. 13-17. Til 18. jun.

*Pia Honoré Hansen udstiller maleri og skulptur med titlen "Her er tegn, her er noget":
Galerie Bossky, Strøget/Vimmelskaftet 41B, Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 11-15. Til 24. jun.

*3:3 "Inden alting slutter" er en udstilling med elever fra Kunstakademiet, nærmere bestemt Eske Kath, Tal R, Anna Fro Vodder og Morten Schelde.
North Udstillingssted. Nørreg. 7c, kld. Kbh. Ti.-fr. 13-17, lø. 11-15. Til 17. jun.

*Koen som kunst viser værker, der dyrker koen som motiv. Her kan ses værker af bl.a. Fritz Syberg, J.Th. Lundbye, Hans Smidt og naturligvis Theodor Philipsen.
Skive Kunstmuseum. Til 6. aug.

*Værker skabt af elever ved Kunstakademiet, kan ses på Akademiets afdelinger. En folder samt skilte viser vej til de forskellige udstillingssteder.
Til 11. jun. Dgl. 13-17

*Gloria Victis! ('Æret være de besejrede') er en udstilling med fransk kunst fra 1848-1910. Med lån fra bl.a. Musée d'Orsay i Paris er man oppe på 59 værker fra perioden, bl.a. af Gustave Courbet, Edouard Manet og Pierre-Auguste Renoir - sammenstillet med salonkunst.
Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Pl. 7, Kbh. Ti.-sø. 11-16. Til 15. okt.

*Odsherred - en malerisk egn er en udtilling med fokus på en bestemt lokation i dansk landskabsmaleri. En lille gruppe landskabsmalere, heriblandt Lauritz Hartz, Erik Raadal, Karl Bovin og Søren Hjort Nielsen arbejdede naturalistisk og talte dermed den modernistiske bevægelse i 30'rne og 40'rne midt imod. De slog sig ned i Odsherred og skabte nogle meget smukke malerier, inspireret af egnen. Her ses Kaj Ejstrups Landskab, Rennerne, Odsherred fra 1943.
Brandts Klædefabrik, Odense. Ti.-sø. 10-17. Til 6. aug.

*Dansk Guldalderkunst fra Abildgaard til Hammershøi er en udstilling, der mønstrer museets samling af guldalderkunst.
Aarhus Kunstmuseum. Ti.-sø. 10-17. On. 10-20. Til 13. aug. Åbner på lør.

*Pablo Picassos sene maleri Nu Couché fra 1967 vises sammen med en række skitser og kommentarer dertil, skabt af maleren Per Kirkeby.
Galleri Faurschou, St. Strandstr. 21, 1., Kbh. Ti.-fr. 11-18, lø. 11-14. Til 24. jun.

*Veksølund Den årlige skulpturudstilling i det grønne og i de gamle, smukke gårdlænger har i år deltagelse af bl.a. Kirsten Ortwed, Pondus Kjerrman, Ejler Bille, Bjørn Nørgaard m.m.fl. Der er desuden en retrospektiv udstilling med gigantværker af Sv. Wiig Hansen.
Kirkestræde 6, Veksø. Ti.-fr. 13-17. Lø.-sø. 10-17. Til 10. sep.

*Sammenslutningen PRO har åbnet sin årlige udstilling, hvori deltager bl.a. Gerda Thune Andersen, Søren Hagen, Karen Kjær Laursen, Anders Moseholm og Gunnar
Saitz m.m.fl.
Charlottenborg. Dgl. 10-17, on. 10-19. Til 18. jun.

*Samspilsramte fænomener er en udstilling med 10 unge kunstnere. Deltagerne er Kaspar Bonnén, John Körner, Malene Landgreen, Rene Schmidt og Evren Tekinoktay herhjemmefra, og Joachim Carlsson, Andreas Eriksson, Thomas Karlsson, Roger Metto og Gunnar Söder fra Sverige.
Munkeruphus, Munkerup Strandv. 78, Dronningmølle. Fr.-sø. 12-17. Til 25. jun.

Klassisk
*Wagner Tivolis Symfoniorkester spiller under ledelse af Michael Schønwandt. Det var meningen at Peter Seiffert skulle synge i den gamle haves koncertsal sammen med de danske musikere, men sygdom tvinger sangeren til at melde afbud. Med særdeles kort varsel lykkedes det at engagere den unge og meget talentfulde Roland Wagernführer, der synger lieder af Strauss og operascener af Wagner, således at programmet stort set gennemføres som tidligere annonceret: Strauss: Tod und Verklärung, Wagner: Lohengrin: Forspil til 1. akt, Den Flyvende Hollænder: Eriks Arie, Mestersangerne: Ouverture, Valkyrien: Winterstürme, Lohengrin: Forspil til 3. akt, Gralsfortælling.
I aften kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal

*Beethoven Der skulle være gode chancer for at opleve forventningsfulde børn i alle aldre, når Det Danske Suzuki Instituts elever går på scenen i Tivolis Koncertsal. Musikken er skrevet af Beethoven, Bach, Suzuki m.fl. Hvis De kunne tænke Dem at høre strygerspil med og uden vibrato, plus andre velklingende instrumenter, så er denne koncert sagen. For flere er begivenheden lige så stemningsbefordrende som den årlige portvinssmagning i Tivoli. Sagt med andre ord: Vigtigt arrangement.
Fr. kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal

*Norby Gruppen Mad Cows Sing opererer med mange slags musik. For nylig spillede gruppen til Anders Koppels opera Rebus. Nu kan De høre musikerne spille på Middelgrundsfortet. Det er idemanden Bjørn Hernes, der har skabt basis for tre koncerter for børn og deres forældre. I projektet vil det være muligt at høre tre helt nye kompositioner, skrevet til lejligheden. Ved Mad Cows Sing-koncerten lover arrangøren intensiv og lystig musik i grænselandet mellem jazz og kompositionsmusik. Solister er Marie Carmen Koppel og Louise Norby.
Lø. kl. 13.30. Salg af billetter hos Spar Shipping, tlf. 3333 9355. Afrejse til fortet med Spar Shippings skibe fra Nyhavn 71 kl. 9.30, 11.00 og 12.30

*Grøndahl Snart kan det københavnske koncertpublikum opleve Rødovre Concert Band under dirigenten Jørgen Misser Jensen. Tilmed i selskab med solisten Jesper Juhl Sørensen, som spiller Launy Grøndahls Basunkoncert.
Ma. kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal

Jazz
*Bo Stief har siden 1997 ledet flere internationalt sammensatte projekter under titlen One Song, først en septet, så en kvintet og nu en trio, hvor Stief på bas suppleres af den serbisk-fødte sigøjner Lelo Nika (harmonika), der er vokset op i Helsingør og nu er bosat i Malmö, og den italienske pianist Paolo Russo, der går på Rytmisk Musikkonservatorium.
Copenhagen JazzHouse to. kl. 20.30

*Bob Rockwell og Kasper Villaume spiller saxofon og klaver i kvartet med Marc Davis (bas) og Karsten Bagge (trommer).
Jazzcup fr. kl. 15.30-18.30 (fri
entré)

*Lars Brinck har i flere år arbejdet som pianist i underholdningsbranchen, men debuterer nu som leder af en sekstet, der bl.a. tæller saxofonisten Christian Vuust blandt sine medlemmer.
Copenhagen JazzHouse fr. kl. 21.30

*Peter Kehl (trompet), Peter Jensen (basun) og Peter Poulsen (saxofon) kalder, måske forståeligt, deres sekstet med bl.a. Kasper Villaume (klaver) P3. Debut-cd'en Twelve Blocks Down udkommer samtidig med engagementet i:
Copenhagen JazzHouse lø. kl. 21.30

Rock
*Testament har efterhånden været en del år i branchen uden at gøre meget væsen af sig. På nyeste udspil, The Gathering, er gruppens
thrash-metal dog blevet stivet af med hjælp fra Slayers trommeslager Dave Lombardo.
Vega, København, to. kl. 21

*Outlandish fra Brøndby Strand har fået meget opmærksomhed på grund af, at gruppemedlemmerne stammer fra tre forskellige verdensdele. Men blandingen af etniske rytmer og hip hop på debut-cd´en Outland's Official gør, at man også bør åbne ørerne op.
Plænen, Tivoli, København, ma. kl. 22

*Nebula består blandt andre af to udbrydere fra Fu Manchu, der disker op med Black Sabbath-klodser og psykedelisk space-metal i stil med hedengangne Kyuss.
Voxhall, Århus, on. kl. 20

Scenen
*Excentricus Cirque Éloize er tilbuddet om at se nyt, 'fransk' cirkus i Århus. Denne canadiske trup blev dannet af elever fra en cirkusskole i
Quebec i 1991, og de har siden har succes med deres blanding af cirkus, teater, dans og live rockmusik. Artisterne spænder vidt: Fra linedans til akrobatik, stigebalance, cykel, trapez og reb. Og så luftakrobatik, selvfølgelig.
Ridehuset, 8.-11. jun. kl. 20, 10-11. jun. også kl. 14. Tlf. 89 31 82 10

*Rice in my socks Ballet Mink Colbert Inc. er et 70'er-kompagni fra New York med koreografier af skaberen Margot Mink Colbert. Efter sigende en koreograf, der udforsker det ukonventionelle uden at negligere den klassiske ballet - eller det åndelige...
Det Franske Kulturinstitut, Rosenvængets Allé 32-34, Østerbro, 9-10. jun., samt et introforedrag den 8. jun., kl. 19.30. Tlf. 35 26 55 82

*Galgenhumor 'Vil døden kunne komme gennem døren?' og 'Er et kyllingelår nok til at stille luderens glubende appetit?', spørger Jack Richardson i sit stykke, som Tabitha Vinten har instrueret. Spillerne er Morten Rose, Nina Jeppesen, Ole Godtfred (iført fangedragt), Julie Jakobsen (med hængningsreb om halsen) og Klaus Hjuler.
Teatret ved Sorte Hest, 13.-17. jun. Tlf. 33 31 06 06

*Pink Hole. Den venezuelansk-danske koreograf Sara Gebran åbner sommerscenens danseudbud med en ny forestilling til det japanske postpunk-band Ruins og fotos af den japanske fotograf Araki Nobuyoshi. Publikum bevæger sig frit rundt i rummet under forestillingen, der skildrer pornoindustriens brug af kvindekroppen og dyrkelsen af Lolita-modellerne.
Sommerscene 2000 i Kanonhallen, 14.-18. jun.
kl. 21. Tlf. 35 43 20 21

DE MINDST RINGE
*Les Arts Sauts I denne franske cirkusverden findes kun kød - kød, der trodser jordtiltrækningen, fordi drømmen om luften er stærkere. Kød, der dukker op fuld af sanselighed og begær efter oplevelser. Kød, der har levet og drukket og elsket - hos elleve mænd og én kvinde. Forestillingen smyger sig frækt lige ind gennem en sanseluge hos tilskueren.
'Kayassine'. Koreografi: Les Arts Sauts og Hervé Lelardoux. Boblen ved Østre Gasværk til 14. juni, kl. 21. Medbring et varmt tæppe!

*Zirkus Nemo Søren Østergaard er ikke bare tæske-hamrende-tonsende-gnækkende-steppende-måbende vidunderlig, sådan som han altid har været. Han er simpelthen klatret op på Everest-komikertinden. Anders Lund Madsen er hans mere stille helledusseda- partner - og Elvis Mokko er vild neger med brunsthyl og stærke kæber...
Zirkus Nemo på Holmen til 1. juli. Herefter Svendborg 4.-15. jul., Århus 18. jul.-5. aug. og Horsens 8.-12. aug. bare

*Ole Sporrings (f. 1941) udstilling "Vincent møder de tre små mænd" er en rigtig weirdo-oplevelse. Sporring har et helt uhøjtideligt forhold til den hvide flade, der myldrer med frodige billedfortællinger. Det er Storm P.'s tre små mænd, der bindes sammen til en stor, skæv og speedet fortælling.
Sophienholm, Nybrovej 401, Lyngby. Ti.-sø. 11-17, to. 10-20. Til 23. jul.

*Under Samme Himmel er en udstilling med malerier fra tysk og dansk guldalder. Der er værker af bl.a. Caspar David Friedrich, Carl Blechen, Christen Købke, J. Th. Lundby m.fl.
Thorvaldsens Museum. Til 18. jun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu