Vestens hårde halse

Jackie Chan og Owen Wilson er ren dynamiti Tom Deys underholdende western-actionkomedie 'Shanghai Noon' Ny film Det er ikke stor filmkunst, han laver, kinesiske Jackie Chan, men det er kun få actioninstruktører og -skuespillere, der er i besiddelse af samme energi, vovemod og opfindsomhed som han. Chans særegne stil, der er ligeså morsom, som den er actionfyldt, er baseret på lige dele klassisk kampsport og slapstick som udøvet af Harold Lloyd og Buster Keaton. Chan er i besiddelse af et stort komisk talent, en god mimik og en usvigelig sikker timing, der altid gør hans kampscener værd at se på - også fordi han laver alle sine egne stunts, selv de mest halsbrækkende. Som en anden kampsportens Gene Kelly får han det hele til at se så legende let ud, når han bruger, hvad der måtte være for hånden til at tampe løs på sine modstandere - køleskabe, indkøbsvogne, elghorn, hestesko, hårpisk, stokke og stænger - mens han løber op ad vægge og henad lofter. Næsten ligeså tit tamper modstanderne løs på ham, og mere end rendyrkede, uovervindelige helte er Chans figurer sympatiske antihelte, der ofte er fanget i umulige situationer, som deres ære og loyalitet kræver, at de klarer. Det er den samme figur, Chan bruger fra film til film, men selvom man som Chan-fan efterhånden kender den til bunds, så tilfører han den også noget nyt hver gang i kraft af nye locations og sin opfindsomhed og uforudsigelighed. Går ikke stille af Chans kvaliteter som entertainer og sans for fysisk action og komik er der rigelige beviser for i hans seneste film, debutanten Tom Deys morsomme Shanghai Noon, i hvilken handlingen, som titlen antyder, for en stor dels vedkommende er henlagt til det vilde vesten. Jackie Chan spiller Chon Wang, en af fire udsendinge fra den kejserlige, kinesiske livgarde, der må tage til Amerika for at hente en bortført prinsesse hjem. Undervejs støder de ind i en håndfuld lettere utjekkede togrøvere anført af den evigtsnakkende damebedårer Roy O'Bannon (Owen Wilson), og takket være skæbnens store sans for ironi ender Chon og Roy med at gøre hinanden følgeskab i jagten på den skønne prinsesse og hendes brutale kidnappere. Det går naturligvis ikke stille for sig både Roys gokkejern og Chans næver skyder med skarpt. Chans aftryk Selvom Chan 'kun' er skuespiller i Shanghai Noon, så har han alligevel sat sit aftryk på filmen, som han altid sætter sit aftryk på projekter, han er involveret i. Han har haft en finger med i filmens produktion, manuskriptet er til dels baseret på en af Chans egne historier, og så har hans veletablerede actionhelt fået frie tøjler til at boltre sig i det uvante miljø. Mange af filmens sjove episoder opstår selvfølgelig i mødet mellem den vævre kineser klædt i den kejserlige livgardes elegante gevander og så det barske, anløbne og lidt beskidte vesten, der ikke viser en fremmed megen nåde. Chans Chon Wang er som en fisk på land, men en meget tilpasningsdygtig fisk, der ikke stikker op for bollemælk, og sammen med sin nye ven Roy gerne tager kampen op hvor ulige den så ellers måtte være. Hvor Jackie Chan sædvanligvis spiller den altdominerende hovedrolle i sine egne film, så er han i de amerikanskproducerede film blevet forsynet med en indfødt makker, et sidekick, han skal spille op ad og sammen med.I Rush Hour var det hurtigsnakkeren Chris Tucker, hvilket fungerede glimrende takket være de tos forskelligheder. I Shanghai Noon er Chans makker den talentfulde manuskriptforfatter og skuespiller med et solidt komisk potentiale Owen Wilson, og fordi Wilsons Roy O'Bannon besidder en god portion gavtyveagtig charme, og fordi filmen er hensat til dét vilde vesten, der stadig rummer en portion magi for drengerøve som undertegnede, fungerer Shanghai Noon også noget bedre end Rush Hour. God dynamik Detaljerne i periodeskildringen - både i den forbudte by i Peking i filmens start og så det vestlige Amerika - er i orden, samtidig med at Roys bedrevidende og verdensmandsagtige, ja, moderne, manerer giver filmen et vist anakronistisk strøg. God dynamik og slagfærdighed henter filmen i, at Chan primært taler med næver, fødder og alt muligt andet, mens Wilson bare knævrer løs. At Wilsons Roy bare prøver at bilde sig selv og alle andre ind, at han er en fandens ka'l, alt andet end en heroisk, supercowboy med styr på sine seksløbere, gør kun parringen af de to mere velvalgt. To antihelte, der trods alle odds - måske - overvinder forhindringerne og løber af med de smukke piger og halve kongeriger til slut. Præcis som det hør og bør sig i et eventyr af den mere usandsynlige og meget underholdende slags. 'Shanghai Noon. Instruktion: Tom Dey. Manuskript: Miles Millar og Alfred Gough. Amerikansk (Palads og Scala, København)