Læsetid: 3 min.

Dræberhajen vender tilbage

20. juli 2000

Steven Spielbergs 'Dødens gab' er intelligent og opfindsom underholdning FORMAT-SOMMERTILLÆG Som et perfekt akkompagnement til den sommer, der endelig ser ud til at begave os med sin tilstedeværelse, udsendes i dag, i 25-året for filmens biografpremiere, Steven Spielbergs nyklassiske havgyser Dødens gab på dvd. Tilføjet ikke bare et flot og skarpt billede, der bevarer filmens oprindelige, brede format, men også et dokumentarprogram om filmens tilblivelse, forskellige scener, som ikke kom med i den endelige udgave af filmen, og fotos fra optagelserne og Spielbergs storyboard. Dødens gab, der er baseret på en bestseller af Peter Benchley, er en milepæl i filmhistorien af flere grunde: Sammen med George Lucas' Star Wars og Spielbergs egen Nærkontakt af 3. grad var filmen i 70'erne med til at skabe begrebet sommer-blockbuster og dermed en overdreven forventning til de bredt appellerende films indtjening, som plager Hollywood den dag i dag. Desuden gav filmen hajer et rigtigt dårligt ry, som hajforskere uden held har forsøgt at komme til livs. Frisk og fængslende Men først og fremmest er Dødens gab en fremragende gyserfilm, der dygtigt spiller på alle de rigtige tangenter og den dag i dag er ligeså frisk og fængslende som ved premieren i '75. Ikke mindst på grund af sine interessante og velbegrundede karakterer og solidt skuespil af de tre hovedrolleindehavere Robert Shaw, Richard Dreyfuss og Roy Scheider. Præmissen for filmen er ligeså effektiv, som den er simpel: Den lille ferieø Amity Island er ved at forberede sig på det store turist-rykind på den amerikanske uafhængighedsdag, da et par lokale unge angribes og dræbes af en kæmpehaj. Politimester Brody (Scheider) gør sit for at lukke strandene af, men borgmesteren er for fikseret på øens turistindtjening til at ville lytte til fornuft - "Amity is a summertown, and we need those summerdollars" - og snart går både indbyggere og turister i panik over flere hajangreb. Filmen ender med en nervepirrende duel mellem Brody, den storskrydende og fanatiske hajjæger Quint (Shaw), hajforskeren Hooper (Dreyfuss) og så den hvide haj, der ikke har i sinde at forlade sit forrådskammer. Suspense Som en anden Hitchcock bruger Spielberg hele tiden frygten for hajens angreb til at skabe suspense og gys. Selve hajen ser vi ikke meget til, men et subjektivt undervandskamera blandt sprællende menneskeben anlægger hajens synsvinkel. Så mens John Williams' fantastiske score - den bedste gysermusik siden Bernard Herrmanns til Psycho - bidrager til intensiteten, bider vi negle i uvisheden om, hvor hajen nu slår til. I en scene vogter Brody på stranden mellem hundredevis af ferieglade mennesker - musikken spiller, folk snakker, griner og nyder solen og vandet. Brody er anspændt og springer op ved den mindste uro. Men det er bare falsk alarm, og med Brody begynder publikum at slappe af. Så pludselig, uden forvarsel, angriber hajen fra en uventet kant, og vi bliver ligeså chokerede som Brody og strandgæsterne. Spielbergs sans for timing fornægter sig ikke i filmen, som var den unge instruktørs første store opgave. Og hvilken opgave! Meget gik galt under optagelserne. Den mekaniske gummihaj gjorde knuder, Robert Shaw var konstant på nakken af Richard Dreyfuss, hvilket utvivlsomt er med til at gøre filmens konflikt mellem Quint og Hooper endnu mere overbevisende. Spielberg overskred sit budget med adskillige millioner, optagelserne trak ud, og presset fra studiebosserne var stort. Men trods alt formåede han at færdiggøre en film, der mere end rigeligt leverer varen, og som tilmed er mere intelligent og opfindsom underholdning end meget af det, Hollywood kan præstere i dag. *Dødens gab. Instruktion: Steven Spielberg. Manuskript: Peter Benchley og Carl Gottlieb. Udkommer på dvd i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu