Læsetid: 4 min.

Eventyr i engle-byen

Kultur
14. juli 2000

Finske Mika Kaurismäkis 'L.A. without a Map' er både en lun kærlighedshistorie og en egenartet satire over drømmefabrikken Hollywood Ny film Los Angeles - englenes og drømmenes by, hvortil mangen en håbefuld, blåøjet, ung mand og kvinde er fartet for at gøre lykken. For at blive opdaget og måske en af de udvalgte få, folk vender sig om efter på gaden. Byen, hvor det drejer sig om at kende de rigtige mennesker, om at komme ind på de rigtige restauranter og om at få og kunne præsentere de rigtige ideer på den rigtige måde. L.A. er også byen skotten Richard rejser til i sin jagt på den store kærlighed. Et kort og tilfældigt møde med en ung, smuk amerikansk kvinde, Barbara, hjemme i kedelige Bradford, hvor Richard ernærede sig som bedemand, har ført til drømmen om det uopnåelige personficeret i hende. Barbara er til at begynde med alt andet end lykkelig for at gense Richard. Som skuespillerinde, der må optræde som servitrice for at overleve, har hun travlt med at lære de vigtige mennesker i filmbyen at kende - og i den henseende er den ikke videre ambitiøse Richard, som hun ganske vist nærer varme følelser for, lidt af en hæmsko. Heldigvis får Richard en god ven i syrehovedet og musikeren Moss, der skaffer ham et job som poolrenser og ellers øser af sin enorme livsvisdom - "it's cool, Richard, it's cool," mumler han hele tiden, vind og skæv af en af de joints, der synes limet til hans læber. Kærlighed og satire L.A. without a Map balancerer behændigt mellem fint tegnet kærlighedshistorie og en egenartet satire over Hollywood-maskineriets ligegyldighed over for meningsfyldte, ægte relationer mennesker imellem. Det er kærlighedsaffæren mellem Richard og Barbara, to meget forskellige mennesker, der er omdrejningspunktet i Kaurismäkis film, men i et væld af detaljer og lune og herlige karakterer får instruktøren sagt et og andet om det stof, drømme er gjort af, og om Hollywood, drømmefabrikken, der lever af at skabe og knuse drømme. L.A. without a Map oser af filmmagi. Richard elsker film - vi ser adskillige filmklip undervejs - og han har plakater fra Jim Jarmusch-film hængende over det hele. Mest prominent én fra Dead Man med Johnny Depp i fuld figur, og i en vidunderlig cameo optræder netop Depp som en slags stum skytsengel/rådgiver for Richard, når han på plakaten kommer til live og gestikulerer sine tanker om begivenhedernes gang til Richard. Lidt i stil med Bogart-figuren i Woody Allen og Herbert Ross' Mig og Bogart. Koblingen til Jarmusch, som Mika har brugt i en af sine tidligere film, er naturligvis ikke tilfældig, og finnens følsomme gemyt og sans for skæve, men troværdige karakterer og et særegent syn på amerikansk kultur - en udpræget europæisk evne til at gennemskue sammenhænge, forekommer det mig - minder da også meget om netop Jarmusch. Personerne James Le Gros er herlig som den aldeles overfladiske og succesfulde agent Takowski (navneligheden med den russiske instruktør er sikkert ikke tilfældig), Warhol-Morrissey-ikonet Joe Dallesandro er slimet og ubehagelig som fotografen Michael, der bare drømmer om at komme i bukserne på sine modeller, bl.a. Barbara. Og Cameron Bancroft (set i bl.a. Beverly Hills 90210) er tilpas slikket og let psykopatisk til at overbevise som den pigeglade, forkælede og angiveligt lovende instruktør Patterson, som Barbara inderst inde ikke bryder sig om, men føler sig tvunget til at omgås på meget venskabelig fod for at lykkes som skuespillerinde. Men det er David Tennant som Richard, Vincent Gallo som Moss og Vinessa Shaw som Barbara, der virkelig gør sig bemærket. Tennant har en god timing og et sympatisk ansigt i rollen som den impulsive Richard, hvis liv synes at være gået i stå og derfor hovedkulds udfordrer skæbnen. Gallo udgør et komisk moment - f.eks. som når han går på scenen med det aparte rockband Leningrad Cowboys - men hans potentielt stereotype karakter udvikler sig ikke til kliché, ligesom han viser sig at rumme dybder, man ikke troede mulige. Og Shaw, der senest er set som den mystiske Domino i Stanley Kubricks Eyes Wide Shut, leverer en fin og nuanceret præstation som den smukke, unge kvinde, der forsøger at udnytte sit udseende og være som de (overfladiske) mennesker, hun færdes i blandt, men ikke kan skjule, at hun nok alligevel stiller større krav til sin tilværelsen end som så. Mika Kaurismäkis L.A. without a Map er en charmerende og underfundig lille film, der kalder på smilet og i et dejligt afslappet og varmt toneleje fortæller os, at kærligheden og drømmerne lever og har det godt. *L.A. without a Map. Instruktion: Mika Kaurismäki. Manuskript: Richard Raynor og Mika Kaurismäki. Finsk/ fransk/engelsk (Gloria i København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her