Læsetid: 1 min.

Jalousiskabet som jukeboks

Et umagepar fra Suldrup parrede sig med en medievenlig buddhist og Mikael blev sommerens varme navn
24. juli 2000

Jeg troed du var hos Mikael/åh åh åh Mikael/helt ærligt, der er noget du ikke har fortalt/du sagde at dig og Mikael/åh åh åh Mikael/I skulle jamme/jamen det sagde du ...

Der er grænser for, hvad rigtige mænd i imaginære netundertrøjer gider diskutere, når man sidder i boligforeningens nye haveanlæg en bagende varm sommerdag – med tømmermænd. Den sommer samlede Dansk Folkeparti underskrifter nok til at stille op til folketingsvalget.

Mere sort, men på en bedre måde: TV 2 og Kys Bruden tog umiddelbart medieopmærksomheden, men i Suldrup i Nordjylland var sangerinden og guitaristen Sofie Bonde, og multimusikeren, komponisten og tekstforfatteren Nils Torp, bl.a. med en fortid i Kliché, parat til at spille ud med det, der skulle blive den helt store sommertrumf.

Efter (radio)gennembruddet med Han tog et nattog fra december '93, og efterfølgeren I Et Sommerhus i august '94, var den mærkværdige duo klar til at sætte sig på radiobølger, sommercafeer og stranddiskoteker sommeren '96.

Lillepigestemmen med den store udtryksfuldhed gik i nærmest selvfølgelig symbiose med pophåndværkeren og hans uforudsigelige indfald og kitschede tekstunivers. Og som brummeren Mikael var Master Fatman lige så usandsynlig, som han var godt tænkt.

At Souvenirs det år løb med en grammy for Årets Hit, var for de fleste af os nærmest en formssag. Duo'en havde virkelig ramt et eller andet nærmest udefinerligt, med blandingen af ironisk bindingsværksromantik, skæve arrangementer og en ustyrlig cocktail af gulvbas og mekaniske musikmaskiner.

Lige så skæv er den tydeligvis bevidst underspillede, naivistiske stil, den subtile humor og næsten anarkistiske leg med rytmer og versefødder. Souvenirs udgav i dette forår en dobbelt-cd med De Bedste Souvenirs. Det eneste den mangler, er sådan set den guirlandesvungne påtegnelse: 'Hilsen fra Suldrup'.

Souvenirs: Jeg troed' du var hos Mikael. 1996. Tid: 3.50 min

Serie

Varmepladen

Sange til sommervarmen – fra sommertillægget i år 2000

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu