Læsetid: 3 min.

Silent Movie

Kultur
28. juli 2000

'Tuvalu' er en charmerende og egenartet film, der nok er stum, men slet ikke lydløs Ny film Jeunet & Caros Delicatessen, David Lynchs Eraserhead og Chaplins Modene tider - de tre film synes mere end nogen andre at have stået fadder til den tyske filminstruktør, Veit Helmers, spillefilmsdebut Tuvalu. Samtidig kan man også se inspiration fra tysk 20'er ekspressionisme, Jacques Tatis lydarbejde og Hitchcocks virtuose kameragange, så måske er det lidt uretfærdigt ikke at give Tuvalu chancen for, hvad den også er - den unge instruktørs helt eget, spøjse og charmerende rodsammen af stumfilmsfarce og dybfølt kærlighedshistorie. Anton er søn af den blinde, men strenge og ærekære bademester i en gammel og faldefærdig, men dog hyggelig badeanstalt, som ligger i et trøsteløst ingenmandsland i nærheden af en ligeså faldefærdig by og en skibskirkegård. Anton har aldrig været uden for badeanstalten, fordi han aldrig har ejet et par rigtige sko og ikke må gå ud i sine badetøfler for faren. Han kæmper for at gøre sig fortjent til respekt (og måske et par sko), bl.a. ved at give den gamle illusionen af, at badet hver dag bliver fyldt med glade, legende mennesker, i stedet for de besynderlige, tvære stamkunder. Og ved omhyggeligt at tage sig af badeanstaltens hjerte, den forkromede Imperial-dampmaskine, der fra sin placering dybt i kælderen sørger for at holde vandet varmt. En dag dukker en ung, smuk pige, Eva, og hendes gamle far op, og Anton forelsker sig. Samtidig går Antons skurkagtige bror Gregor med store planer om at bygge en forkromet storby, hvor den gamle by og badeanstalt ligger, og da han uden held forsøger at købe faren ud af badeanstalten, tager han ufine metoder i brug for at få stedet revet ned. Men ikke nok med, at Anton har fået øjnene op for pigerne, han er også ved at blive en selvstændig og handlekraftig mand, som trods Gregors skurkestreger og læggen an på Eva ikke har tænkt sig at give op uden kamp. Tuvalu er på sin vis en stumfilm, men den er skam ikke lydløs. I stil med Tatis geniale sædekomedier, er der arbejdet meget med lyddesignet, således at enhver lille lyd får stor betydning for forståelsen af filmen og handlingens videre forløb. Og når der ytres nogle af filmens få ord, er det i en slags eurolingo, der består af letforståelige udtryk, symboler og navne. Der skydes med mere eller mindre skarpt på pengegriskhed og teknologiske fremskridt på bekostning af mennesker, mens drømmene og eventyret elegant hyldes. Magisk oplevelse Der fokuseres naturligvis meget på personernes gestik og mimik, og elementer af slapstick og stumfilmsfarce accentuerer filmens visualitet. Anton, Eva, Gregor og badegæsterne drøner op og ned ad trapper og gange i det labyrintiske badehus med adskillige intriger og forvekslinger til følge. De fleste af filmens bifigurer er reduceret til genkendelige typer - den strenge far, luskede bror, de glade hjemløse etc. - hvilket godt kunne have givet filmen en slagside mod det karikerede og fjollede. Men fordi Helmer investerer mange følelser i sine to hovedpersoner, Anton og Eva, der adræt og følsomt spilles af franske Denis Levant og russiske Chulpan Hamatova, og synes at tro på deres kærlighed, så bringes der igen balance i regnskabet. Fortalt med skiftevis sort-hvide og tintede billeder med skæve, suggestive kameravinkler vækker Tuvalu, som sagt, minder om mangen en filminstruktør og stilart. Men der skal ikke herske tvivl om, at Helmer også har formået at lave en film, der er helt hans egen. Han har puttet mange forskellige ingredienser, nogen kendte, andre nye, i sin store gruekedel. Og det er resulteret i en sjov, magisk og decideret smuk filmoplevelse, som gør indtryk med både sin imponerende visuelle styrke og sin originale tilgang til sprog og dialog. Og så må vi endelig ikke glemme den fine, lille historie om drømme, fremskridt og kærlighed mellem to mennesker. *Tuvalu. Instruktion: Veit Helmer. Manuskript: Michaela Beck og Veit Helmer. Tysk/bulgarsk (Gloria og Park, København og Café Biografen, Odense) Interview med instruktøren på modstående side

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her