Sommergryderet

Sort Sol og Kliché så dagens lys, men folket forlangte folkelig underholdning – også i 1977. Det var Bunden, Hardinger og de andre helt med på. Med Shu-bi-dua 4 holdt rockens svar på Holger Fællessanger liv i både humøret og en ellers noget blodfattig Giro 413, ikke mindst med den allerede i studiet garanterede sommerklassiker Sommergryder, som satte en tone, der både var typisk for tiden og gav den musikalsk mæle:

Så' det om at pudse lakken og plukke ribs og brune sine lår/knække anemoner med nakken/ ud og promenere det høje sommerhår.

 I løbet af blot fire år var Shu-bi-dua blevet folkeeje, af den slags, hvor det ikke gør noget, at man også tjener penge på sin popularitet. Og har man det sjovt samtidig er det en charme mere.

Se, der er et pindsvin der ligger og sover(nej det er kørt over)/Nede ved vandet, der bader de/oppe ved stranden der vader de rundt/ i gryder

Stakkels pindsvin. I de forløbne år er det blevet enten vækket eller kørt over et urimeligt antal gange – og vi griner stadig. Udover at have de melodiske kendetegn, der skaber et sommerhit, forbliver Sommergryder lige så sejlivet som ukrudt, fordi sprogfornyelsen blomstrer i det truende hedeslag, som Shu-bi-dua naturligvis vinder. Her rimes »kilometer lange køer« (der) står og tygger drøv, uden blusel på »tusinder af brændte chauffører.« Rent stand-up pop. I

ndledningens nakkeknækkede anemoner har fået tusindvis af tilhængere, som ikke tidligere vidste, hvad det egentlig var de lavede derude i skov-bunden, og vinden er siden den sang aldrig holdt op med at drøne rundt og puste.

Læg dertil, at Sommergryder serveres i er et suverænt arrangement, en frisk saltvandstilsprøjtet melodi og en forfriskende dukkert i det humoristiske univers som Shu-bi-dua allerede på dette tidspunkt rejste fuldbefarne rundt i. Imens undrer vi os stadig over, hvad det egentlig var med det der strygeorkester.

Shu-bi-dua: Sommergryder. 1977. Tid: 3 min. og 16 sek.