Læsetid: 6 min.

Al virkelighed er virtuel

Kultur
19. august 2000

Det mener den canadiske instruktør David Cronenberg, der leger med publikums realitetssans i sin film 'eXistenZ' netop udkommet på video og DVD Film "Det man har at tilbyde som kunstner er ens ucensurerede følsomhed. At man åbner for alle de kilder, man har inden i sig og lader sine antenner vokse og blive så følsomme som muligt over for ens omgivelser. De fleste mennesker har for travlt med deres liv til at gøre det, så det er man nødt til at gøre for dem. Dermed ikke være sagt, at jeg er en mere følsom person, men at jeg har valgt at tillade mig selv at være følsom, og at jeg så prøver at udkrystallisere det i billeder, historier og karakterer." At tale med David Cronenberg er som at åbne for en vandhane og opleve, at håndtaget sætter sig fast. Mens man så forgæves forsøger at lukke igen, kan man ikke lade være med at kigge fascineret på vandet, der bare fosser ud. Den canadiske instruktør fortæller, irettesætter, forklarer og holder foredrag, og bagefter føler man sig både underholdt, oplyst og lettere ør i hovedet. På et tidspunkt siger han, for sjov, at han jo bare kan opføre en monolog for mig, hvortil jeg svarer, for sjov, at det selvfølgelig ville gøre tingene meget lettere for mig. Og med et stille 'okay' går han ellers i gang med at tale igen. Om kunstnerens rolle som forfører, forholdet til værket og publikum, om virtuel virkelighed, Salman Rushdie og sin seneste film, den flotte og fascinerende eXistenZ, det tætteste, Cronenberg er kommet på at lave en komedie, og som til dels er inspireret af den dødsdom, islamiske fundamentalister afsagde over den engelsk-indiske forfatter. "Det er i sig selv ikke filmens emne, men det er til stede - ideen om at en kunstner kan bringe sit liv i fare på grund af noget, han har skabt. Og det forandrer hans liv helt og holdent, hvilket er det, der åbenlyst er sket for Rushdie. Der er en situation i filmen, der afspejler det - kunstneren er på flugt med en kontrakt på sit hoved." Spildesign eXistenZ handler kort fortalt om en computerspildesigner, Allegra, spillet af Jennifer Jason Leigh, der efter et attentat fremprovokeret af hendes seneste creation, det avancerede virtual reality-spil eXistenZ, bliver fanget i spillet sammen med sin beskytter Pikul (Jude Law). Og så begynder filmen og Cronenberg ellers at lege kispus med publikums realitetssans. Hurtigt erkender man, at absolut intet er, som det giver indtryk af. Da jeg indledningsvist spørger til filmen, og hvor instruktøren, der også selv har skrevet manuskriptet, fik ideen fra, får jeg en lang forklaring om, hvordan det at lave film er en meget intuitiv og organisk proces, og at han "kun kan fortælle dig, hvad jeg på det tidspunkt tænkte rent intellektuelt, og så vil jeg nok have svært ved at huske, hvordan det kom sig." Men Cronenberg er god til at snakke, og der ligger selvfølgelig både filosofiske og videnskabelige overvejelser bag, ikke kun eXistenZ, men instruktørens hele værk, der bl.a. omfatter Scanners, Videodrome, Fluen, Naked Lunch og Crash. Berygtede og beundrede film, der beskæftiger sig med mennesker og maskiner, sex og realitetsplaner. "Et hovedelement i eXistenZ er hele tanken om at spille spil og skabe spil og brugen af en spildesigner som et eksempel på en kunstner," forklarer Cronenberg. "Hun er en arketype på en kunstner. Hvorfor jeg ikke gjorde hende til en filmskaber eller forfatter, kan jeg kun gisne om. Men jeg ville ikke have, at det skulle være indlysende selvbiografisk, og så er jeg interesseret i teknologi, og hvordan det hænger sammen med alt muligt andet. Det er filmens to hovedemner - men der foregår også andre ting..." Krop og teknologi Det er på det tidspunkt i vores 'samtale', at Cronenberg tilbyder mig en monolog... "Det tredje element er menneskekroppen, som er den første forudsætning for menneskelig eksistens. På en måde er alt i mine film satellitter omkring menneskekroppen. Det er min opfattelse, at teknologi er en forlængelse af kroppen - den forstærker alle de ting, vi naturligt formår. Vi taler i telefon, ser gennem kikkerter, vi løber ved hjælp af motorcykler og biler." "Vi har aldrig accepteret kroppen, som den blev givet til os. Vi redesigner konstant os selv. Teknologien er dybt forankret i menneskekroppen, og mine film giver publikum en metafor for teknologi som en forlængelse af kroppen, når man ser de her ting tilsluttet kroppen."Cronenberg refererer til den meget sensuelle og seksuelle form for gameplay, som er en del af eXistenZ, spil som film. Spillerne tilsluttes spillet og den organiske gamepod med en navlestrengslignende ledning, og som de kærtegner det hudfarvede joystick, der mest af alt ligner et deformt kvindebryst, synes det at blive vakt til live, åndende og sukkende. "Det er min bevidsthed om, at sex er ved at forandre sig," forklarer Cronenberg om det faktum, at hans film ofte, ikke mindst eXistenZ, handler om sex. "Først og fremmest er det at lave film noget meget taktilt, skulpturelt, det er meget sensuelt, og det er en af de ting, jeg elsker ved det. Så det er uundgåeligt, at det skinner igennem ikke kun i måden, filmene ser ud på, men også i manuskriptet, effekterne, og i måden folk interagerer." "Vi befinder os på et tidspunkt i menneskets seksuelle historie, hvor vi for første gang kunne slippe af med sex og stadig ikke udrydde menneskeracen. Sex bliver genopfundet som noget andet, end det oprindeligt var. Det accentuerer jeg med mine billeder, og, som du sagde, filmen er fuld af sex, selvom der ikke er sex med i filmen." Og så var der lige det med virkelighedsopfattelsen. "En af de ting, jeg taler om i filmen, er, at al virkelighed er virtuel. Al virkelighed for mennesker er skabt, virkelighed kræver en stor portion kreativ vilje for at holde. Det første, vi gør om morgenen, når vi vågner, er at genopfinde virkeligheden og vores identitet. Den form for kontinuitet kommer ikke bare af sig selv, det er en skabt ting, ikke en given ting." Hver sin virkelighed "Mange mennesker kan godt lide tanken om, at der findes en absolut virkelighed, at alt andet bare er en vansiring eller transformation af den, og at man altid kan vende tilbage til en absolut virkelighed, som alle kan blive enige om. Men jeg mener ikke, at den eksisterer. Jeg sammenligner det med jorden. Vi er nødt til at tro på, at jorden er fast, ellers ville vi leve i frygt, men hvis vi oplever et jordskælv, indser vi pludselig, at det er en illusion, at jorden er flydende." "Se på Salman Rushdie, der skriver ud fra en liberal, vestlig tradition, som involverer ironi, metaforer og en vis kompleksitet og forståelse for, hvad det at skrive er, og så på de islamiske fundamentalisters reaktion på det, han skrev, som er meget bogstavelig. Begge de involverede parter opererer ud fra hver deres virkelighed, og begge er de forbløffede over, at de andre handler, som de gjorde." "Jeg vil hjælpe ved at lave denne film. For når man har den forståelse, så er der mindre sandsynlighed for, at man vil bekrige andre mennesker, slå dem ihjel eller undertrykke dem."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her