Læsetid: 2 min.

SCENEN

Kultur
21. september 2000

*Det Kgl. Teater Med mellemrum ymtes der om muligheden for at genoplive Kaj Munk, som Sam Besekow gjorde det med Ordet på Betty Nansen for godt 10 år siden. Nu gøres forsøget med Munks Grundtvig-dramatisering fra 1939, et romantisk melodrama instrueret af Kim Bjarke, scenograferet af Kim Witzel og med Birgitte Simonsen og Jens Albinus i hovedrollerne.
Egelykke, Stærekassen, prem. i morgen

*Den store rolle Mordet på Gustav d. III har sat sig spor i litteraturen såvel som i musikken, senest i Sven Delblancs tv-spil fra 1991, Maskeraden, som hermed får sin sceneversion. Den instrueres af Bente Kongsbøl, scenograferes af Nina Flagstad og har Joen Bille i hovedrollen.

Grønnegårds Teatret. Pakhus 11, Amerika Kaj, prem. i morgen
*Børneteaterfestival Verdens største af slagsen – og gratis – afholdes i Horsens, hvor 170 forestillinger afvikles i løbet af tre dage.
Fra 22.-24. sep., bill. & program på 70261011 samt www.boerneteaterfestival.homestaed.com

*Familiefortællinger Serbiske Biljana Srbljanovic spilles flere steder i Europa og kommer hermed til landet. Borgerkrigen er det stof hun trækker på, men samtidigt skal hendes stykker først og fremmest opfattes som teater, som fiktion. Stykkets scenarie er fire børns legen far-mor-og-børn i krigens tragikomiske kulisser. Instr.: Jens Aug. Wille, scen.: Jesper Corneliussen.
Jomfru Ane Teatret Prem. sø.

*Jubilæums Revyen HK’s gave til nationen i anledning af forbundets 100 års dag skulle være en kærlig og satirisk skildring af familien Danmarks liv og værdier gennem et decennium. Ann Mariager og Jesper Malmose har forfattet rammehistorien, der udfyldes af bl.a. Jacob Morild og Henrik Prip, mens Ulf Pilgaard, Thomas Mørk, Lise-Lotte Norup og Pernille Schrøder trækker læsset.
100 år og så videre. Prem. i morgen i Hundige, turné til 14.nov.

*Alvin Ailey-gæstespillet byder torsdag på sit 3. program (der gentages lørdag aften): The River, Revelations og Judith Jamesons Divining samt Dwight Rhodens Chocolate Sessions. Fr. og sø. danses bl.a. Cry og Ronald K. Browns Grace, lø. som matiné Aileys Streams og Phases og Troy O’Neil Powells Ascension.
Tivoli Koncertsal. Til 24. sep.

*Ingun Bjørnsgaard indleder primo-festival, kulturbro for danseverdenen. Den norske koreograf undersøger angiveligt køn og identitet.
Dansescenen, i morgen og 23. sep. kl. 20

*Granhøj Dans viser filmen Puzzle Pix og forestillingen Headbreak, med en opfordring til at lade hovedet ligge og droppe det intellektuelle. En udfordring til Informations læsere?
Kanonhallen, 26. og 27. sep. kl. 19 (filmen kun 26.) og 20
(Headbreak begge dage)

*Tim Rushton og Kreutzmann Dance danner par i dobbeltprogrammet Schadenfreude og i.
Dansescenen, 27. og 28. sep. kl. 20

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her