Læsetid: 3 min.

UDSTILLINGER

Kultur
7. september 2000

*32 kunstnere fra Nordeuropa udstiller værker under titlen Hulrum. Her optræder fluxuskunstnere, modernister, konceptkunstnere, installationskunstnere, malere m.m.m. i alle aldre i et højst utraditionelt udstillingssted, nemlig:
Masnedøfortet ved Vordingborg. Dgl. 10-17. Åbner på lør. kl. 14. Til 22. okt.

*Finn Mickelborg (f. 1932) udstiller nye, abstrakte malerier under fællesbetegnelsen modulationer i stueetagen, mens Thorbjørn Bechmann og Michael Mørk (f. 1966 og 1959) på førstesalen udstiller henholdsvis en række serielle malerier i samspil med objekt og en række minimalistiske, eksperimenterende malerier.
Overgaden, Oveng. neden Vandet 17, Kbh. Åbner i mor. 17-20. Ti.-sø. 13-17. Til 8. okt.

*Jes Wind Andersen er en ung kunstner fra Kunstakademiet, som i sine nye værker arbejder sig længere væk fra en fotografisk realisme end tidligere. Fotografiet optræder dog indirekte, men han går så tæt på norske bjergformationer, at vi næsten mister genkendelsen, verden bliver til stof og materie. Derved kommer værkerne til at fungere som en visuel åbning – som en »ekspansion«, hvilket også er titlen på udstillingen.
NewArt, Stormg. 8, 2. Kbh. Åbner i mor. 17-19. Ti.-fr. 15-18, lø. 11-14. Til 22. sep.

*Vestvolden – Point of View er en udstilling med deltagelse af Kerstin Bergendal, Jørgen Carlo Larsen, Ellen Hyllemose, Veo Friis Jespersen, Rolf Martens, Miguel Vega Olivares, Kirstine Vaaben og Torgny Wilcke.
Fredskrudtmagasinerne ved Vestvolden, Vestvolden ved Horsedammen, Brøndbyøster. Til 17. sep.

*Les Levine er en amerikansk koncept- og mediekunstner. Siden 60’erne har han forholdt sig kritisk til mediesamfundets udtryksformer med performances, videoer og fotografier. Hans nye udstilling omfatter dels en serie fotografier med hånden som omdrejningspunkt, dels en serie fotos fra 1998, hvor fotografen Steen Møller Rasmussen spiller rollen som Les Levines danske ven og kollega, Albert Mertz. Man kan også se udstillingen Road Closed med en video, skabt af filmmageren Steen Møller Rasmussen.
Asbæk, Bredg. 20. Kbh. Åbner i dag 16-19. Til henh. 1. okt. og 30. sep.

*Kirsten Ortwed udstiller et nyt værk såvel som flere ældre værker under titlen The Sculptor’s Palette – der også er titlen på hendes nye skulptur. Det er en udstilling, der fokuserer på en af de meget spændende danske skulptører, hvis minimale sprog krydser klinger med filosofi og poesi.
Horsens Kunstmuseum. Åbner på lør. kl. 14. Ti.-fr. 11-16, lø.-sø. 11-17. Til 5. nov.

*Organizing Freedom – nordisk kunst i 90’erne – er en stor udstilling med en perlerække af nordiske kunstnere, heriblandt Peter Land, Joachim Koester, Eija-Lisa Ahtila, Olafur Eliasson, Vibeke Tandberg, Esko Männikkö m.m.fl. »Thought I could organize freedom/how Scandianvian of me,« har Björk engang udtalt, og disse ord har udstillingen gjort til sit motto.
Charlottenborg, åbner i mor. 14-17. Dgl. 10-17. Til 29. okt.

*Hans Helge Nielsen skildrer i sine malerier, akvareller, grafik og skulpturer små ting fra hverdagen, der via poesi og koloristisk nerve får liv og mæle i værkerne.
Huset i Asnæs. Hverdage og søndage 13-17, lørdage 10-17. Til 24. sep.

*Carl-Henning Pedersen viser akvareller fra sine rejser fra 1976-99 i:
Galleri Profilen, Grønneg. 93, Århus. Ma.-f. 10-17, lør. 10-13. Til 9. okt.

*Lars Nørgaard – den vittige og finurlige hund i dansk kunstliv – har præsteret nye mirakler på papir såvel som på lærred. Resultatet kan ses på udstillingen ’Grundstødt forskning’ i:
Galerie MøllerWitt, Vesterg. 56A, Århus. Ti.-fr. 11:30-17, lø. 10-15. Til 26. sep.

*Født af ilden – bronzen i dansk skulptur – er en udstilling, der er blevet til i samarbejde mellem Dansk Metal og Ny Carlsberg Glyptotek. Her kan ses værker af såvel Henrik B. Andersen, Willy Ørskov, Gerhard Henning som af Kirsten Ortwed, Carl-Henning Pedersen og Kai Nielsen m.m.fl. En perlerække af værker fra den danske skulpturskat.
Ny Carlsberg Glyptotek, Kbh. Til 31. dec.

*Candida Höfer, den tyske fotograf, har igennem flere årtier skabt fascinerende billeder fra en række forskellige samlinger, der i Höfers fortolkninger alle fremstår i lettere surrealistiske versioner.
Det Nationale Fotomuseum. Søren Kierkegaard Plads. Ma.-lø. 10-19. Til 25. nov

*Tomas Lahoda (f. 1954 i Prag, men bor og arbejder i Danmark) vender op og ned på både udstillingsbegrebet og kunstinstitutionen på sin nye udstilling Messe. Her bringer han 14 forskellige moderne miljøer, bestående af forskelligt møbeldesign, sammen med sine tilsyneladende traditionelle malerier.
Esbjerg Kunstmuseum. Til 29. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her