Læsetid: 2 min.

SCENEN

Kultur
12. oktober 2000

*De syv ildofre Efterårsferien domineres af børneteater, men op til ferien har Svalegangen tænkt på det lidt ældre publikum med præsentationen af Sven Ørnøs groteske og selvironiske ungdomsstykke, opsat af BaggårdTeatret. Søren Skjold har instrueret bl.a. Lane Lind og Uffe Kristensen, samt unge talenter fra Skuespillerskolen v. Odense Teater.
MBT-Danseteater, Frederiks Allé, Århus. to. & fr. kl. 20. Se også www.baggaardsteatret.dk

*Historien om en moder Litauens berømte dukkemager (og scenograf) Vitaljus Mazuras har skabt seks legemsstore dukker til dramatiseringen af H.C. Andersens mest hjerteskærende eventyr; dukkerne personificerer både søen, døden og tornebusken. Bende Harris fortolker titelpersonen og Preben Ravn er sprunget over i rollefaget som dukkefører, mens Preben Harris har dramatiseret og instrueret.
Folketeatret, Ung Scene, prem. i morgen. Til 27. ds.

*Historien om den lille farbror En herreløs hund og en ensom lille farbror er hovedpersoner i Barbro Lindgrens kendte børnebog, der er blevet dramatiseret til næsten ordløst, men humoristisk og bevægende musikteater for børn fra fem år og opefter. Marc van der Velde har sat i scene, Ulla Bang Jørgensen scenograferet og Jesper Egelund komponeret.
Theater la Balance, Kastanie Allé, Vanløse. Til 19. okt. Bill.: tlf. 38 79 28 22

*Rødhætte Det gamle eventyr, der for voksne er sjovest i sin politisk korrekte udgave..., har været gennem musicalmøllen. Gitte Broksø har bearbejdet og instrueret, Chr. Tom-Petersen scenograferet og 80 børn medvirker i Eventyrteatrets traditionelle efterårsferieforestilling.
Det Ny Teater, prem. lø. Til 22. okt. samt de tre næstfølgende weekender. Se også www.eventyrteatret.dk

*Jesus fra Nazareth - historien om et menneske The never ending story er blevet til en familieforestilling (fra syv år og op), dramatiseret og instrueret af Jesper B. Karlsen, mens Tine Mette Bloch Jespersen har lavet scenografi. Hovedrollen spilles af Henning Valin Jakobsen, ung og nyuddannet fra Odense Teater.
Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15. Til 19. nov. Bill.: tlf. 33220478

*Mysteriet om den skaldede abe Forrygende detektivkomedie med mesterdetektiven Hasselbeck, en velhavende, men ak, bestjålet greve og en skaldet abe som vigtigste ingredienser. Giacomo Campeotto har skrevet og instrueret det hårrejsende mysterie for de 4-10 årige, Thomas Kolding scenograferet og Elisabeth von Rosen, Peter Zhelder og Henrik Zangenberg spiller.
Zangenbergs Teater, Bernstorffsgade 7. Til 22 nov. Bill. tlf. 3314 50 05

*Sangen om Camelot Det gamle sagn om kong Arthur og ridderne af det runde bord er blevet til en familieforestilling for børn fra fem år og opefter – og deres voksne. Ann Sofie Oxenvad har dramatiseret frit.
Filuren, børneteatersalen i Århus Musikhus. Til 22. nov. Se også www.filuren.dk

*Vincenzo Galeotti har skabt den ældste ballet i verden, der har en uafbrudt opførelseshistorie: Amors og Balletmesterens Luner. Den nyopsættes af Flemming Ryberg og Anne Marie Vessel Schlüter sammen med Tim Rushtons Den røde ballon, der har urpremiere. Forhåbentlig til glæde for børn og bedsteforældre.
Premiere Det Kongelige Teater 15. okt. kl. 12 og 14. Spilles samme tider den 16. 17. 18 og 19. okt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her