Læsetid: 2 min.

UDSTILLINGER

Kultur
26. oktober 2000

*Broby-Johansen Den 25. november i år ville digteren og kunstformidleren Rudolf Broby-Johansen være fyldt 100 år. Det markeres bl.a. med to udstillinger om ham. På Det Kgl. Bibliotek koncentrerer man sig om Broby-Johansens virke som lyriker og kunstformidler, mens Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv fokuserer på hans engagement i bl.a. Det Ny Studentersamfund og Mondegruppen.
Digteren og kunstformidleren Broby. Galleriet, Det Kgl. Bibliotek. Søren Kirkegaards Plads 1. Man.-lør. 10-19. Til den 31. januar
Den politiske Broby. Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Nørrebrogade 66 D. Man.-fre. 9-18. Til den 31. januar.
Begge udstillinger åbner tirsdag den 31. oktober

*Overgaden viser tre kunstnere for tiden. Maria Finn viser fotoserien Sommerlege, der beskriver tvetydige stadier mellem piget uskyld og feminin forførelse, mellem åbenhed og tillukkethed. Søren Jensen udstiller under titlen Settlement værker, der befinder sig i blandfeltet mellem arkitektur og skulptur. Endelig viser designeren Ragna Wehding mobile genstande, der halvt er møbler, halvt modeller, under overskriften Koblinger - Take Away Rooms.
Maria Finn. Søren Jensen. Ragna Wehding. Overgaden. Overgaden neden Vandet 17. Tirs.-søn. 13-17. Til den 19. november

*Roser er røde violer er blå drenge er søde men pas nu på. Sådan lyder den kortfattede, lettere mystificerende titel på en udstilling af de unge kunstnere Vibeke Knudsen, Orsi B. Larsen og Juliet B.M. Hilstrøm.
Vibeke Knudsen, Orsi B. Larsen og Juliet B.M. Hilstrøm. BSA. Peder Skramsgade 2 (igennem porten). Tirs.-fre. 14-18. Lør.-søn. 11-14. Til den 5. november. Fernisering fredag den 27. oktober kl. 17-21

*Karin Lorentzen, som er studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi, viser udstillingen Kartotek, der består af en labyrintisk reol, som breder sig ud over gulvet, og sammen med en laksefarvet væg skaber et ’indre univers’.
Karin Lorentzen. Kartotek. Kunstakademiets nye Udstillingssted. Peder Skramsgade 8. Tirs.-fre. 14-18. Lør.-søn. 10-14. Til d. 5. november. Fernisering fredag den 27. oktober kl. 17-20

*Lise-Lotte Elley og Vigdis Hareide viser nye værker under overskriften Hænder. Både Elley og Hareide har en uddannelsesmæssig baggrund inden for brugskunsten, hvilket blandt andet sætter sig igennem i den stærke optagethed af det stoflige og strukturelle i værkerne.
Lise-Lotte Elley og Vigdis Hareide. Hænder. Art.dk. Kronprinsessegade 10. Tirs.-fre. 14-18. Lør. 11-16. Til den 18. november. Fernisering fredag den 27. oktober kl. 17-20

*Sven Dalsgaard udgør grundstammen i en af de største danske privatsamlinger af nyere kunst, Birthe og Walter Ibsens samling, som Randers Kunstmuseum for tiden rejser midler til at erhverve. Et udvalg af samlingen, primært værker af den underfundige Dalsgaard, vises i den anledning på museet.
Birthe og Walter Ibsens samling. Randers Kunstmuseum. Stemannsgade 2. Randers. Tirs.-søn. 11-17. Til d. 7. jan. Fernisering fre. d. 27. okt. kl. 16.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her