Læsetid: 2 min.

SCENEN

Kultur
2. november 2000

*SPOR//SPOR Hun var balletstjerne i Paris som 14-årig, han komponerede og provokerede borgerskabet – Nini Theilade og Ilja Bergh er hovedpersoner og sammen med Anne Louise Hassing og
Niels Bender aktører i Isabelle Reynaud & Tove Haraldsteds koncept om at være kunstner i det 20. århundrede, om at være vital og kreativ indeni og gammel udenpå.
MBT-Danseteater, Århus, prem. i morgen

*Kærligheden vender tilbage Poetisk-humoristisk fantasi over forelskelse, bryllup og skilsmisse. Et dramatisk eksperiment skrevet og instrueret af Vivian Nielsen og spillet af afgangseleverne fra Skuespillerskolen v. Odense Teater
Odense Teater, prem. i morgen

*Nordisk Teaterfestival For 10. gang er Odense værtsby for festivalen, denne gang med en nordisk dimension, idet festivalen både huser nordiske gæstespil, workshops og et forskersymposium med overskriften Det sceniske sprog – Ordet i Norden, ledet af Bent Holm.
Teaterhuset, Odense, fra 2.-5. nov., se osse www.teaterfestival.dk

*Show-case Det gæve, ofte skæve, Boldhusteater fylder 35 år og fejrer sig selv med urpremieren på Grete Roulund og Inger Raufs spot på et sygdomskompleks og lurende samtidsproblem: Alzheimer og demens. Helle Virkner, Holger Juul Hansen, Laila Andersson og John Martinus er blandt de medvirkende, for scenografien står Esben-Hansen og Inger Rauf har instrueret.
Boldhusteatret, Admiralgade, prem. lø.

*Blote er den oldnordiske titel på Camilla Stage og Living Creatures nye forestilling. Når vore forfædre blotede, blev de forenede med universets guddommelige kræfter. Scenografi står billedhuggeren Marianne Hesselbjerg for, musik leverer harpespilleren Kim Skovbye og den svenske mester på nyckelharpe Olov Johansson.
Dansescenen, fra fredag til 18. nov. Derefter Århus på MBT Danseteater 30. nov. og 1. dec. Onsdag 8. november giver Anette Lassen fra Det Arnamagnæanske Institut en introduktion til de nordiske skabelsesberetninger og eddaerne

*Nyt Dansk Danseteater viser Jens Bjerregaard, Charlotte Boye-Christensen og Tim Feldmann under overskriften Ene-ikke alene. Orkestret Bazookahosen medvirker.
Det Nye Teater, Sceneriet, udvalgte dage fra 7.-29. nov. kl. 20

*30 minutes – endnu en tredelt dansepakke med performance og video-dokumentar. Tre gange en halv time – af Adelaide Bentzon, Ida Leisner og Erik Pold samt DJ’s i foyer’en.
Teatret Styhr & Kjær, Huset i Magstræde 14. Billetter BilletNet 70156565 eller tlf 331520007

Samvær
*De danske koreografer bundter deres forestillinger under letfattelige rubrikker for tiden. I Pakhus 11 viser tre kærestepar deres kyske parløb, mens tre koreografer den 7. november har premiere på forestillingen Ene - ikke alene. Jens Bjerregaard står for Vanishing Points, Charlotte Boye-Christensen for Ikke alene, mens Tim Feldmann ledsages af seks musikere fra Bazookahosen, som ses bag Peter Vikström og Helen Saunders.
Sceneriet/Det ny Teater fra 7.-29. nov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her