Læsetid: 3 min.

UDSTILLINGER

Kultur
28. december 2000

Lyskunstens århundrede
*1900-tallet er blevet kaldt lyskunstens århundrede. »Luma Luma« er en udstilling, der pejler dette, med lyd- og lyskunst fra Finland og Danmark. Der indgår værker af Jari Haanperä, Jaakko Niemelä, Mikko Maasalo, Bruno Kjær, Frode Gundorf Nielsen og Steffen Tast, hvis Hovering Pyramid fra 1987 ses her.
Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg. Slutter 7. januar

*Dyke Johannsen (født i Tønder i 1933) viser malerier og akvareller fra de senere år samt nogle få ældre værker, mens hans datter, Geske Slater Johannsen (f. 1964), der er elev af Per Kirkeby, viser malerier i den for hende karakteristiske stramme, hvid-sorte palet.
Sønderjyllands Kunstmuseum, Tønder. Ti.-sø. 10-17. Til 25. feb.

*danskluft.dk er en fotoudstilling af Colonel. Han tager udgangspunkt i sine egne oplevelser som mørklødet franskmand, bosiddende i Danmark.
Det Nationale Fotomuseum, Kierkegaards Plads 1, Kbh. Ma.-lø. 10-19. Til 20. jan.

*Selfscape er en udstilling med Kim Sooja fra Korea og Yan Pei-ming fra Kina. Førstnævnte viser videoværker om det at rejse, sidstnævnte udstiller malerier med mennesketomme ødelande.
Brandts Klædefabrik, Odense. Ti.-sø. 10-17. Til 25. feb. 2001

*Not Vital er en rætoromansk kunstner, der arbejder med en anden form for skulptur, og som navigerer mellem et abstrakt, figurativt og konceptuelt udtryk.
Nils Stærk, Njalsg. 19C, Kbh. To.-lø. 12-15. Til 3. feb.

*Biprodukter er en udstilling af Inge Ellegaard. Her kan man studere hendes blomstrende værker. »I hendes nye arbejder sværmer
bier igennem net, inspicerer skåle lige så intenst som vores svidende opmærksomhed bemærker konturer ved disse, eller indkredser de mulige placeringer af smukke ting,« skriver den roylale oversætter og semiotikprofessor Per Aage Brandt.
Himmerlands Kunstmuseum. Museumscenter Aars. Til 11. feb.

*Kehnet Nielsen udstiller »målninger« (malerier) med den for ham karakteristiske sitrende, maleriske intensitet.
Lunds Kunsthal. Ma.-fr. 12-17, to. till. 12-20, lø. 10-17, sø. 10-18. Til 7. jan.

*Ralph Gibson (f. 1939) er en amerikansk fotograf, Mette Petri (f. 1957) er en dansk billedkunstner. Deres fællesudstilling »Hø/Hay« har hø som tematisk omdrejningspunkt.
Galerie Susanne Højriis, Bredg. 63, 1. Ti.-fr.-11-17, lø. 11-14. Til 27. jan.

*Sub Rosa – Blomsten i nordisk samtidskunst omfatter blomstermalerier, skabt af 30 kvindelige, nordiske kunstnere. Kan blomsten som urgammelt symbol rumme nye udfordringer?, spørges der. Blandt deltagerne er Kirsten Justesen, Pernelle Maegaard, Anne-Suzette Sadolin, Vicky Steptoe, Nina Kleivan m.m.fl.
Charlottenborg. Dgl. 10-17. Til 14. jan.

*Modernisme + moderne naturalisme er resultat af en gennemgribende mønstring af museets samling som led i forberedelserne til åbningen af den nye museumsbygning i Århus i 2003. Det er den tidlige danske modernismes klassikere, Giersing, Weie, Swane, Rude, Isakson m.fl., vi ser på udstillingen.
Aarhus Kunstmuseum. Dgl. 10-17, on. 10-20. Til 25. feb.

*Jean Fautrier (1898-1964) »lader stoffet sige det uudsigelige. Ligesom digteren Poul Celan opererer Fautrier i denne verdens ulæselighed og alting synes dobbelt: Der er et motiv, men vi kan ikke nå frem til det,« skriver Erik Steffensen i kataloget.
Galleri Bo Bjerggaard, Pilestr. 48, 2. Ti.-fr. 12-18, lø. 11-15. Til 10. feb.

*Agnete Therkildsen (1900-1993). »I sine værker synes hun at forbinde genkendelige motiver med abstrakte former i små kringlede fortællinger om livets forunderlighed« står der i pressemeddelelsen.
Galerie Mikael Andersen, Breg. 63, Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 10-14. Til 6. jan.

*Kirsten Ortwed viser udstillingen »The Sculptor’s Palette« med værker fra i år i:
Galleri Susanne Ottesen, Gothersg. 49, Kbh. Ti.-fr. 10-13 & 14-18, lø. 11-15. Til 27. jan.

*Kirsten Ortwed er også aktuel på udstillingen »Stop Over« med 12 skulpturer til Stockholm. På førstesalen kan ses Camilla Berners udstilling »Gimbo« og Eva Steen Christensens udstilling »Dag«.
Overgaden, Ovengaden neden Vandet 19, Kbh. Ti.-sø. 12-17. Nytårsaftensdag er den sidste.

*Female Fragments er en fotoudstilling af Lene Wyke. Hun skriver: »Kvinder er ofte portrætteret som enten svage, moderlige eller som stærke feministiske. Jeg vil gerne vise at en kvinde kan være alle disse ting på en gang.«
Nordisk Ministerråds Galleri, St. Strandstræde 18, Kbh. Ma.-to. 9-16, fr. 9-15. Til 8. jan.

*Oscar Reuterswärd fylder 85 år. Han er blevet kendt som den ’umulige professor’ og er en af Sveriges store, magtkritiske kunstnere. Skitser og modeller til 40 af hans offentlige udsmykninger fra Paris i syd til Rovaniemi i nord kan nu ses i:
Skissernas Museum, Finngatan 2, Lund. Ti.-lø. 12-16, sø. 13-17. Til 4. mar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her