Læsetid: 3 min.

UDSTILLINGER

Kultur
14. december 2000

*»Ejler Bille – 90 år« er en omfattende udstilling, der forsøger at pejle Billes 70 år lange, vægtige bidrag til dansk kunst. Udstillingen tager afsæt i de humoristiske, lyriske skulpturer fra 30’rne og giver et vue over det omfattende oeuvre. Kataloget rummer bidrag af bl.a. Ernest Mancoba, Eske K. Mathiesen, Troels Andersen, Lars Morell og af Bille selv.
Gl. Holtegaard, Attemosev. 170, Holte. Åbner på lør. Ti. 11-200, on.-fr. 11-16, lø.-sø. 11-17. Til 4. feb.

*Kehnet Nielsen udstiller »målninger« (malerier) med den for ham kendetegnende sitrende, maleriske intensitet.
Lunds Kunsthal. Ma.-fr. 12-17, to. till. 12-20, lø. 10-17, sø. 10-18. Til 7. jan.

*Linoleumssnit af den frodige og folkekære Corbra-kunstner Henry Heerup, (1907-1993) blev i 1990/91 genoptrykt i 125 eksemplarer, signeret af kunstneren og hidrørende fra linoleumsplader i tre forskellige størrelser. De kan nu købes i:
Galleri Helth, Sofieg. 4, Kbh..Fr. 12-18, lø. 12-16 eller efter aftale på 32 96 95 15

*Den lettere kulturhistorie. Muntert gensyn med revyens guldalder. Til hver ABC-revy blev der skabt håndtegnede plakater. 24 underholdende plakater af bl.a. Jørgen Mogensen og Arne Ungermann kan ses i:
Københavns Kommunes Hovedbibliotek. Krystalg. 15, Kbh. Til 30. dec.

*Ralph Gibson (f. 1939) er en amerikansk fotograf, Mette Petri (f. 1957) er en dansk billedkunstner. Deres fællesudstilling »Hø/Hay« har hø som tematisk omdrejningspunkt.
Galerie Susanne Højriis, Bredg. 63, 1. Ti.-fr. 11-17, lø. 11-14. Til 27. jan.

*Sub Rosa – Blomsten i nordisk samtidskunst omfatter blomstermalerier, skabt af 30 kvindelige, nordiske kunstnere. Kan blomsten som urgammelt symbol rumme nye udfordringer?, spørges der. Blandt deltagerne er Kirsten Justesen, Pernelle Maegaard, Anne-Suzette Sadolin, Vicky Steptoe, Nina Kleivan m.m.fl.
Charlottenborg. Dgl. 10-17. Til 14. jan.

*Modernisme + moderne naturalisme er resultat af en gennemgribende mønstring af museets samling som led i forberedelserne til åbningen af den nye museumsbygning i Århus i 2003. Det er den tidlige danske modernismes klassikere, Giersing, Weie, Swane, Rude, Isakson m.fl., vi ser på udstillingen.
Aarhus Kunstmuseum. Dgl. 10-17, on. 10-20. Til 25. feb.

*Videokunst Ane Mette Ruge medvirker med fem videoer: Mellemværende, Stilleben, Åsyn-Åsted, R.E.M. samt A Loud Sweet Song. I udstillingens andet rum kan man se Niels Lomholts videoinstallation Lethal (dødbringende).
Kunstmusset Brundlund Slot, Aabenraa. Til 17. dec. e-mail: Kunstmusset@aabenraakom.dk

*Jean Fautrier (1898-1964) »lader stoffet sige det uudsigelige. Ligesom digteren Poul Celan opererer Fautrier i denne verdens ulæselighed og alting synes dobbelt: Der er et motiv, men vi kan ikke nå frem til det,« skriver Erik Steffensen i kataloget.
Galleri Bo Bjerggaard, Pilestr. 48, 2. Ti.-fr. 12-18, lø. 11-15. Til 10. feb.

*Luma Luma er en udstilling med lyd- og lyskunst i Finland og Danmark. Heri deltager Jari Haanperä og Jaakko Niemelä, Mikko Maasalo, Bruno Kjær, Frode Gundorf Nielsen og Steffen Tast.
Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg. Til 7. jan.

*Agnete Therkildsen (1900-1993). »I sine værker synes hun at forbinde genkendelige motiver med abstrakte former i små kringlede fortællinger om livets forunderlighed« står der i pressemeddelelsen.
Galerie Mikael Andersen, Breg. 63, Khn. Ti.-fr. 12-17, lø. 10-14. Til 6. jan.
nKirsten Ortwed viser udstillingen »The Sculptor’s Palette« med værker fra i år:
Galleri Susanne Ottesen, Gothersg. 49, Kbh. Ti.-fr. 10-13 & 14-18, lø. 11-15. Til 27. jan.

*Kirsten Ortwed er også aktuel på udstillingen »Stop Over« med 12 skulpturer til Stockholm. På førstesalen kan ses Camilla Berners udstilling »Gimbo« og Eva Steen Christensens udstilling »Dag«.
Overgaden, Ovengaden neden Vandet 19, Kbh. Ti.-sø. 12-17. Til 31. dec.

*danskluft.dk er en fotoudstilling af Colonel. Han tager udgangspunkt i sine egne oplevelser som mørklødet franskmand, bosiddende i Danmark.
Det Nationale Fotomuseum, Kierkegaards Plads 1, Kbh. Ma.-lø. 10-19. Til 20. jan.

*Bert Teunissen (udtales tøjnissen) er hollandsk fotokunstner. Kendt herhjemme, da han sidste år udstillede i Museet for Fotokunst, i Odense. Nu har han fotograferet danske juletræsbilleder. Billeder, som dokumenterer danske juletraditoner. Herudover kan man se hans serie med franske og hollandske bønder.
My and My Christmas Tree & Domestic Landscapes. Møstings Hus, Andebakkesti 5, Frederiksberg. Til 17. dec.

*At skære en melon er en udstilling med litografiske værker og oliemalerier af tegneseriekunstneren Kim Bjørnholt.
Danske Grafikeres Hus, Sølvg. 14, Kbh. Ti.-fr. 13-18, lø. 12-15. Til 22. dec.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her