Note
Læsetid: 1 min.

KLASSISK

Kultur
19. januar 2001

(2. sektion)

*Ruders Sjællands Symfoniorkester spiller et blandet program under ledelse af
Giordano Bellincampi: Wagners Forspil til Mestersangerne og Elgars Enigma Variationer. Mellem disse klassikere spilles en måske kommende klassiker: Poul Ruders’ Bratschkoncert med Tim Frederiksen som solist.
I aften kl. 19.30 i Vallensbæk Idrætscenter

*Kanding Det københavnske ensemble for elektroakustisk musik Contemporánea arrangerer koncertforestillingen Skyggernes by. Værten er Rodolfo Acosta, columbiansk komponist inviteret fra Bogotá. Det er et dansk-columbiansk kulturprojekt. Forestillingen indeholder ny kompositionsmusik, film, grafik og netop – kobling til Bogotá. Værker af Wayne Siegel, Ejnar Kanding, Rodolfo Acosta og Fuzzy.
I dag kl. 11 i Krudttønden, Serridslevvej 2 på Østerbro i København. Spiller også i aften kl. 20, sø. kl. 17, samt den 27. jan. kl. 20 i Aalborg og 28.jan. i Aarhus

*Beethoven Odense Symfoniorkester under dirigenten Jan Wagner, spiller sammen med pianisten Grigorij Sokolov. Program: Mozart: fem danse fra Idomeneo, Beethoven: Klaverkoncert nr. 1 i C-dur, Prokofiev: Romeo og Julie, uddrag af balletsuiterne I og II. Det er i år 25 år siden, den mesterlige russiske pianist, Grigorij Sokolov for første gang spillede i Danmark. Med Beethovens 1. Klaverkoncert på plakaten ved koncerterne, er der lagt op til endnu en stjernestund med denne klaverløve.
I aften kl. 20 i Odense Koncerthus – Carl Nielsen Salen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her