Læsetid: 1 min.

SCENEN

Kultur
19. januar 2001

(2. sektion)

*Ind til benet – et livstykke! Humoristisk, satirisk og musikalsk forestilling om pladsproblemerne, når man er dansker, kvinde og midt i livet. Traumerne behandles af Ina-Miriam Rosenbaum – Årets Revykunstner 2000 – i Karin Trille Høys scenografi.
Café Liva, Nyhavn, prem. i dag

*Hamlet Hvordan kan man som prins finde sin egen vej ind i magtens apparat? Allan Klies Hamlet forsøger sig frem i Kasper Holtens indstudering, der har omsat dannerhoffet til corporate culture. Kirsten Lehfeldt spiller Gertrud, Stig Hoffmeyer Polonius, Lars Lohman Claudius og Louise Herbert Ofelia.
Aalborg Teater, Store Scene, prem. lø.

*Krapps sidste bånd & Enetime To klassikere fra absurdismen får nyt lys i Mogens Pedersens instruktion og Thomas Koldings scenografi. John Hahn-Petersen spiller Becketts Krapp, Finn Storgaard, Maria Wilton og Lene Vasegaard tar sig af Ionescos fatale trio.
Folketeatret, Hippodromen, prem. ti.

*Transit III: Teater – Kvinder – Generationer Nordisk Teaterlaboratoriums tredie festival med fokus på kvindelige, sceniske kunstneres faglige, kulturelle og sociale univers, globalt set. Indtil d. 23. i form af workshops, paneldiskussioner og møder; derefter i forestillingsform med bl.a. balinesiske, new zealandske, litauske, franske, norske, samiske, chilenske, arabiske og tyske maskekunstnere, sangere, dansere, skuespillere og multimedieperformere.
Odin Teatret, Holstebro, fra 18.-28. jan.

*Den 4. konge Selvom julen er overstået er historierne om dengang langtfra færdigspillede, således fortæller Alexander Jochwed om en fjerde konge, der også så stjernen over Bethlehem og besluttede at følge den, men der kommer hele tiden et medmenneske i vejen. Brødrene Jesper og Jan de Neergaard har instrueret og scenograferet.
Filuren, Musikhuset i Århus, prem. to.

*Live Art – Festival og seminar om grænseområdet imellem installation og scenekunst. Sidste forestillinger: Franko B: Oh Lover Boy (fre. kl. 21) og Roy Athey: Solar Anus (lø. kl. 21). Søndag seminar kl. 10.30 til 17.
Kanonhallen, Øster Fælled Torv. www.kanonhallen. net. Billetkontor og info. ma.-fr. 14-18 tlf. 35432021

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her