Læsetid: 2 min.

Dreyer dissekeret

Filmfotografen Henning Bendtsen hyldet i sobert filmdokument om tilblivelsen af Carl Th. Dreyers ’Ordet’
Kultur
12. marts 2001

Ny film Henning Bendtsen tøver ikke, da han bliver spurgt om, hvad samarbejdet med Carl Th. Dreyer har betydet: »Alt!,« lyder svaret med en fyndighed, så man ikke er i tvivl om, at han mener det. Allerede inden han var fyldt tredive, var filmfotografen Henning Bendtsen (f. 1925) et veletableret navn i dansk film. Han havde en lille håndfuld spillefilm og adskillige kortfilm bag sig, da Dreyer i 1955 stod og manglede en fotograf til Kaj Munk-filmatiseringen Ordet. Farvefilmen var på dette tidspunkt ved at gøre sin entré i dansk film – den første var Erik Ballings Kispus (1956) – men Dreyer holdt fast i sort/hvid, og samarbejdet med Bendtsen skulle vise sig at blive et lykkeligt filmhistorisk møde mellem to beslægtede ånder. Og det er netop dette møde, den flere generationer yngre Helga C. Theilgaard har sat sig for at fastholde i det prunkløse filmdokument Ordet og lyset, produceret på Filmværkstedet. Med Henning Bendtsen som hengiven fortæller guides man gennem centrale scener i Dreyers film om den frafaldne teologistuderende Johannes’ mirakuløse genoplivning af den unge Inger, der er død i barselssengen. Historiens ramme er konflikten mellem grundtvigianismen og Indre Mission i et landsbysamfund i 1930’rnes Vestjylland, og Theilgaard har valgt den autentiske Vedersøgård fra Dreyers film som ramme om en samtale præget af ro og eftertanke. Maler med lys Bendtsen fortæller, hvordan han i samarbejdet med Dreyer fik lov til at folde sig ud, bryde med filmiske konventioner og male med lys: »Når jeg stilles over for en person, hvad enten det er en skuespiller eller en statist, der medvirker til en opgave, kender jeg jo ikke noget til personen. Jeg skal kun vide, hvordan vedkommende indgår i en historie, og så ved hjælp af lyssætningen prøve at fremhæve det, som jeg oplever det.« Mest engagerende bliver filmen i de passager, hvor Bendtsen taler ind over filmcitater og detaljeret forklarer, hvordan han selv i forbindelse med komplicerede kamerabevægelser satte separat lys på hver enkelt skuespiller for at understrege vedkommendes sindstilstand. »Dreyer skabte en sådan atmosfære omkring sig, at man gjorde sit bedste,« konstaterer Bendtsen, som på 46 års afstand ikke mindes, at én eneste ting gik galt omkring indspilningen af Ordet. Hvilket formodentlig hænger sammen med, at Bendtsen livet igennem har været lidenskabeligt optaget af såvel det fotografisk-tekniske som det fortællemæssige. Hvad enten han taler om diskrete lyseffekter, der skaber modulationer på ligstuens hvide vægge, eller om at finde det perfekte billede til at bære historien frem, tændes små lys i øjnene. Henning Bendtsen fotograferede Dreyers to sidste spillefilm – den anden var Gertrud (1964) – og var senere med til at realisere to af Lars von Triers film, Epidemic (1987) og Europa (1991). Helga Theilgaards film er et sympatisk stykke filmhistorie og fungerer samtidig som et fint appendiks til Torben Skjødt Jensens store Dreyer-film fra 1995, Min Metier, hvor en yngre og mere stakåndet Bendtsen fortrinsvis bidrager med anekdotisk stof. Ordet og lyset vises sammen med to andre værkstedsproduktioner, Esben Larsens Alt andet blev pludselig totalt ligegyldigt og Kristian Hornsleths Talks on Futilism. *Ordet og lyset. Instr: Helga C. Theilgaard. 33 min. Det Danske Filminstitut, Filmværkstedet. Vises i Cinemateket, København, hver torsdag i marts kl. 19.30

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her