ROCK
*Loveshop vil gerne holde formen ved lige, mens de arbejder med numre til det kommende album, så derfor napper de lige en lille Danmarks-turné. Og hvem ved, måske kommer der prøver på fremtidige popperler.
Studenterhuset, Aalborg, fr. kl. 22, VoxHall, Århus, lø. kl. 21, Forbrændingen, Albertslund, to. kl. 20
*Kashmir har netop udsendt 50 hånddekorerede vinyleksemplarer af succesalbummet The Good Life, som sælges til fordel for landets hjemløse. På vej er også mini-cden Home Dead.
Toldkammeret, Helsingør, lø. kl. 21
*The Dandy Warhols blander på albummet Thirteen Tales From Urban Bohemia veloplagt og charmerende glampop og gammelt garagerock.
Vega, København, sø. kl. 21, Train, Århus, ti. kl. 20
*PJ Harvey er en af de, der aldrig bliver rund og mild med årene, og heldigvis for det! Stories From The City, Stories From The Sea er resultatet af et ophold i New York og et godt bud på nutidig rock. Som opvarmning venter ørkenrock-veteranerne Giant Sand.
KB Hallen, København, on. kl. 20
*Low er en amerikansk trio styret af ægteparret Alan og Mimi, der, som navnet antyder, spiller minimalistiske numre i langsomt tempo.
Vega, København, on. kl. 21
*Hedningarna er altid en koncert værd, deres veloplagte svensk/finske folkrock in mente, senest vist på pladen Karelia Visa.
Pumpehuset, København, to. kl. 21
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »