Læsetid: 4 min.

MUSIK

27. april 2001

(2. sektion)

Rock
Joel RL Phelps & The Downer Trio: Blackbird (Pacifico/ VOW)
*Dette roste album fra 1998 er nu genudgivet med fire bonusspor, men de ændrer ikke stort ved det oprindelige indtryk: Phelps er en begavet sangskriver, der befinder sig et eller andet sted ude i territorierne sadcore/no depression, og man kan ikke undgå at blive grebet af hans behersket intense sangforedrag, men irriteres også stadig en smule over at bandet ikke spiller særlig godt. Man sidder med en konstant fornemmelse af, at det her sgu da er meget godt, men det kunne faktisk have været meget bedre, hvis musikerne røg lidt mindre pot og øvede sig lidt mere i stedet.

Peter Belli: Ny dag på vej (CMC)
*Efter karrierehøjdepunktet Talisman fra slutningen af 90’erne er det durk ned på jorden igen med Ny dag på vej, hvor Belli forsøger at generobre det blokvogn-på-en-markedsplads-publikum han måske har sat over styr efter sine forsøg på at blive en »seriøs« rocksanger. Han tager livtag med en række moderne standards i dansk oversættelse, og det falder generelt ikke heldigt ud. Noget er rent ud forfærdeligt – hans version af »Just Like A Woman« er blevet til »Intet at mærke mer’« og »Help Me Make It Through The Night« til »Hjælp mig gennem denne nat«, og begge er rædselsfulde – mens versionen af Charles Aznavours »She« – som hedder »Hun« – beviser at der er bid i ulven endnu, når han får en passende sang. Men ikke nok til at gøre denne udgivelse anbefalelsesværdig.

Jazz
Uffe Steen Trio: Play (Stunt)
*Guitaristen Uffe Steen er med denne cd rykket næsten helt ud i bluesens gyngende sump, hvor han færdes hjemmevant, f. eks. med orkestret Blue Junction. Lennart Ginman (bas) og amerikaneren Adam Nussbaum (trommer) er et par driftige drenge at sidde ind med, og det er da også blevet en svært underholdende cd, hvor Steen folder sin frygtindgydende teknik og særlige blues-timing helt ud, ikke mindst til glæde for guitarentusiaster. I en usminket og klar live-optagelse får man råt for usødet bl.a. »Time Machine«, der tenderer effektjag og den tungt pulende »Spoonful« med hostehæst guitarspil, der nok skal få kæber til at hænge. Steen forfalder indimellem til tonekaskader frem for at formulere sig melodisk gennem numrenes strukturer, men der er »sjæl« i hans spil, ikke mindst i de rolige numre, hvor den nedtonede energi giver desto større muligheder for dynamiske udsving. Han støttes sublimt af Nussbaums gribbevågne trommespil og Ginmans urokkelige bas.

Klassisk
Rued Langgaard: Symfonier nr. 6 og 8. Radiosymfoniorkestret med kor. dacapo 8.224180.
*Den tids outsider Rued Langgaard, der længe har været vor tids insider, er nu udkommet med sine visionært-romantiske symfonier nr. 6 og 8. Engang udsat for det altid-nærværende danske musiklivs sure sokker og indspisthed, nu feteret med indspilninger, bøger, hjemmeside og så videre. Måtte Langgaard opleve succesen som en saliggørende rus dér, hvor han befinder sig nu! Hvis man ikke går til yderligheder, kan man som bekendt lige så godt lade være med at gå. Langgaard går helt til kanten og også ud over den. Lige som dirigenten Thomas Dausgaard og Radiosymfoniorkestret og -kor, der yder en fortræffelig indsats med danskerens musik.

Media Artes. Nordic Electro Acoustic Sounds. CSCD 00027.
*Svensk musik har stolte traditioner i den elektroniske musik. De bedste af komponisterne har videreudviklet udtryksformen med computer og levende musikere med performance, lys og meget mere. Svenskere har nu inviteret nordiske kolleger til at være med på en cd-udgivelse. Det er næsten et visitkort, for musikken afspejler den nordiske musiks mangfoldighed inden for et bestemt udtryksområde. Anders Blomquist har man kunnet opleve i Danmark på Lerchenboeg Musikdage. Han er opfindsom. Det samme gælder Bo Rydberg, Rolf Enström og Jonas Broberg. Vores egen Hans Peter Stubbe Teglbjærg kommer vidt omkring i et koncentreret og meget lækkert produceret univers. Cd’en er musik for den nysgerrige, der ønsker information om mulighederne inden for musik og teknologi.

Verdensmusik
Esma Redzepova: Chaje Shukarije. World Connection/ Amigo).
*Engang fager og fin – nu fyndig, storbarmet og med fuld knald på de kulørte lamper. Esma Redzepova synger så gardinerne blafrer og pudset falder ned fra væggene. Det er ikke nogen overdrivelse, når skopudserdatteren Esma fra Makedonien har fået tilnavnet sigøjnerdronningen. Hendes sang har en nerve, få formår at gøre hende efter, og hendes melodier går lystigt over stok og sten. Er Teodosievski-ensemblet, der trofast bistår hende med at fremmane den løsslupne og nære forsamlingshusstemning, som er så karakteristisk for Esma live, mon på akkord?

Jorge Fernando: Velho Fado. (World Connection/Amigo).
*At tilføre den »klassiske« portugisiske fado ny inspiration – og endda slippe godt fra det – kræver dyb indsigt i fadoens sjæl. Det har Jorge Fernando, der begyndte at synge i Lissabons fattige kvarter som fireårig, gjort. Fernando producerede det portugisiske fado-ikon Amália Rodrigues’ sidste plader og akkompagnerede hende i mange år på den lille, sprøde portugisiske guitar, der er indbegrebet af fadoens indfølte melankoli. På debutpladen iklæder Fernando fadoen lette jazzarrangementer og vover på enkelte numre en mere populær balladestil, der ikke misklæder, men hjælper fadoen til at ramme blidt ned i dybet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu