Læsetid: 3 min.

UDSTILLINGER

Kultur
6. april 2001

(2. sektion)

Gerhard Richter
*En mindre, retrospektiv udstilling på 27 værker fra 1960’ernes figurative malerier med fotografiske forlæg til 1980’ernes og 90’ernes abstrakte maleri af den virtuose, nyskabende tyske kunstner. Richter kan – via fotografiets mellemkomst – give trivielle privatfotos almengyldig status. Han arbejder med Tysklands nyere historie – fra Anden Verdenskrig til Rote Arme Fraktion.
Arken. Åbner i mor. Ti.-sø. 10-17. Til 27. maj

*Finnish Today er en udstilling med finsk nutidskunst. Den markerer den finske præsidents statsbesøg, men udstillingen markerer også galleriets 25 års jubilæum. I forbindelse med udgivelsen af Nicolai Howalts bog 3 x 1 åbner ligeledes en udstilling med fotos af den unge kunstner.
Asbæk, Bredg. 20, Kbh. Ma.-fr. 11-18, lø. 11-15. Til 29. apr.

*Foto Finlanadia med deltatelse af Iikka Halso, Maarit Hohteri, Juha-Pekka Inkinen, Vuokko Isoherranen og Jouko Lehtola er netop åbnet i:
Fotografisk Center, Gl. Strand 48. Ti.-sø. 12-17. Til 13. maj

*Lin Utzon viser nye værker med titlerne Cosmic Dance, Ice og Public Works. De kan ses i:
Den Frie Udstillings Bygning, Oslo Pl., Kbh. Åbner i dag 16-20. Dgl. 10-17. Til 2. apr.

*Designeren Ole Palsby og keramikeren Bente Hansen har skabt udstillingen Indhold, der sætter designede hverdagsgenstande og unika-værker stævne. Her mødes fri og bunden form, form og indhold og ikke mindst kunst og brug.
Kunstindustrimuseet, Bredg. 68, Kbh. Åbner i dag. Til 3. jun.

*Den store, retrospektive udstilling med skulpturer og tegninger af billedhuggeren Erik Thommesen, der tidligere på året blev vist i Holstebro, er nu kommet til:
Brandts Klædefabrik, Odense. Åbner i dag kl. 17. Ti.-sø. 10-17. Til 5. jun.

*1:1 er en udstilling med nye værker af Ruth Campau, Michael Mørk, Bodil Nielsen og Torgny Wilcke – konfronteret med værker fra museets samling af Manzoni, Fontana, Paolo Scheggi, Carel Visser, Knud Hvidberg og Paul Gadegaard. Den handler bl.a. om størrelsesforhold og forholdet mellem beskuer og værk.
Herning Kunstmuseum. Åbner i dag kl. 15. Til 27. maj

*Ina Olsen er en 32-årig maler, der arbejder abstrakt-figurativt i en jordfarvepalet. Hun er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og har efteruddannet sig hos maleren Annette Olesen. Nu udstiller hun i:
Åhuset, Brog. 26, Køge. To.-sø. 11-17. Til 22. apr.

*Agitpop – Here and there and everywhere er et plakatprojekt, der finder sted i de syv danske havnebyer: Esbjerg, Horsens, København, Nakskov, Svendborg, Aalborg og Århus. Mere info. på www.agitpop.dk
nKnud Agger (1895-1973) var en familiens og hjemmets maler. Men senere – i alderdommen – blev han påvirket af det abstrakte maleri og blev efterhånden de tavse stens maler.
Odsherred Kunstmuseum. Ti.-sø. 11-16. Til 27. maj

*Peter Carlsen udstiller nye, keramiske værker med titlen I sansernes vold. Mon de er lige så underfundigt- morsomme , som de plejer?
Galerie MøllerWitt, Vesterg. 56 A, Århus. Til 21. apr.

*This here. That there Morten Buch Jørgensen, der også er udstillingsaktuel i Århus på udstillingen Take Off udstiller nu solo i:
Galleri Susanne Ottesen, Gothersg. 49, Kbh. Ti.-fr. 10-13 & 14-18, lø. 11-15. Til 21. apr.

*Sandra of the Tuliphouse – Or how to live in a Free State er en videoinstallation om Christiania, København og Danmark, skabt af Joachim Koester og Matthew Buckingham.
X-rummet, Statens Museum for Kunst, Sølgv. 48-50. Ti.-sø. 10-17, on. 10-20. Til 20. maj

*Olav Christopher Jenssen, der er bosat i Berlin, er en af Norges mest interessante malere. Hans tvetydige former, der rummer både organiske og geometriske figurer, virker på en og samme tid kalkulerede og tilfældige, spontane og planlagte. Udstillingen viser 200 tegninger fra slutningen af 90’erne til i dag.
Sønderjyllands Kunstmuseum, Kongevej 51, Tønder. Ti.-sø. 10-17. Til 10. jun.

*Inhaling Human Suffering – Exhaling Well Being er et »socialt Design af FOS« (f. 1971), der udstiller sammen med C.U.D.I. i Café Englen i Århus i Art-box-regi med foredrag m.m. Samtidig har han skabt en poetisk-social total installation i:
Galerie Mikael Andersen, Bredg. 63. Ti.-fr. 11-18, lø. 11-14. OBS! Lø. sidste dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her