Læsetid: 2 min.

UDSTILLINGER

15. juni 2001

(2. sektion)

*Øjets attrå – 150 års fotografi fra Moderna Museets Samling er en udstilling med fotografier fra en enestående samling. 224 af verdens bedste fografier, skabt af 53 fotografer, bl.a. af pionererne Alfred Stieglitz, Henri Cartier-Bresson, Robert Frank, Paul Strand m.fl. Motiverne strækker sig fra 1850’erne og frem til det 20. århundredes studier af naturen, menneskekroppen, hverdagsobjekter og moderne arkitektur.
Arken, Ishøj. Åbner i mor. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21. Til 26. aug.

*Odd Nerdrum – er en af norsk kunstlivs enfant terribler. I begyndelsen tog man ham alvorligt, i dag anses han – og udgiver sig selv for at være – kitschmaler. Hans malerier tager udgangspunkt i Rembrandt og Caravaggio og er ofte foruroligende og dramatiske personskildringer, der relaterer sig til hans eget liv. Det er altid underhol-
dende og yderst talentfuldt malet.
Åbner i dag. Ti. 11-20, on.-fr. 11-16, lø./sø. 11-17. Til 26. aug.

*Yayoi Kusama er en japansk kunstner, der betragter kunst som terapi. Det er hendes måde at tackle de psykologiske konsekvenser af traumatiske oplevelser i hendes barndom. Hun skaber »psykosomatisk kunst«, men har siden 60’erne været fast medlem af den internationale avantgardeklub med sine »naked happenings«, »anatomic explosions« og »body festivals«. I dag er hun 72 år.
Brandts Klædefabrik, Odense. Åbner i mor. Ti.-sø. 10-17. Til 2. sep.

*Det fælles rum er en udstilling med gruppen OCTO, der markerer Randers Kunstforenings 150 års jubilæum. »Kan det demokratiske rum, hvis det overhovedet findes, finde udtryk i rum og detaljering?« spørger gruppen. I
udstillingen indgår arkitekter, kunsthåndværkere og designere.
Randers Kunstmuseum. Ti.-sø. 11-17. Til 29. jul. 2001

*Første skulpturudstilling på børnenes Kunstmuseum med titlen Rundt om skulpturen. Det er en udstilling med fodspor, efterladt af et mystisk væsen og med tematisk organserede rum. Kunstnerne spænder fra Thorvaldsen til Lemmerz og Lone Høyer Hansen.
Statens Museum for Kunst, Sølvg. 48-50. Åbner i mor. Ti.-sø. 10-17, on. 10-19. Til 21. apr. 2002

Tysk alvor på Lousiana
*Anselm Kiefer (f. 1945) er en af Tysklands mest betydningsfulde kunstnere. Tyngde og alvor præger hans undersøgende og umådeligt virkningsfulde værk – billeder såvel som skulpturer. Det er den tyske kultur og historie, de germanske myter og de ar, nationen pådrog sig ved den sidste, ødelæggende krig. Udstillingen præsenterer en række tematiske hovedværker fra de seneste to år.
Louisiana, Humlebæk. Åbner i dag. Anmeldes i morgen. Dgl. 10-17, on. 10-22. Til 23. sep.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu