Læsetid: 1 min.

JAZZ

6. juli 2001

(2. sektion)

*Bugge Wesseltoft er den norske pianist og keyboardspiller bag projektet New Conceptions of Jazz, i hvilket han blander jazzelementer og akustiske instrumenter med elektronika. Grooves, soundscapes og energi skabt i samarbejde med Ingebrigt Flaten (b), Paolo Vinaccia (trommer) og dj Jonas Rønna. Copenhagen Jazzhouse, i aften kl. 21.30. (Entré).

*Jazz på 5-øren ligner en helgardering med hele tre respektable danske bands på én gang. Kl. 14 er det Palle Mikkelborg med ny kvintet, kl. 16 sangerinden Cecilie Norby med band og kl. 18 Niels Lan Doky med orkester og bl.a. sangeren Gino Vanelli.
5-øren, Amager Strandpark. kl. 14-20. (Entré).

*Wayne Shorter er blandt den moderne jazz’ mest markante og indflydelsesrige musikere, både som tenor- og sopransaxofonist og som komponist. Den nu 67-årige musiker gæster jazzfestivalen med Danilo Perez (klaver), John Patitucci (b) og Brian Blade (trommer). Tivoli, Plænen, sø. kl. 22. (Entré).

nRay Charles! Her? Han er en af d. 20. århundredes største rytmiske stemmer i feltet mellem jazz, blues og soul, og hans smittende musikalitet kan som noget ganske særligt opleves i kvartettens tætte format. Tivoli, Plænen, man. kl. 22. (Entré)

*Crispell/Anker/Mazur er en kvindetrio, hvis improviserede og vovede musik absolut ikke er for tøsedrenge. Den internationalt respekterede Marilyn Crispell (klaver) med Jazzparvinder Marilyn Mazur (perkussion) og intense Lotte Anker (sax). Copenhagen Jazzhouse, ti. kl. 21.30. (Entré).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu