Læsetid 7 min.

Holger og utiden

Holger Bech Nielsen er kendt som den højtråbende professor, der med sjælden entusiasme udbreder sig om sære og uforståelige ting
20. august 2001

Portræt
»Åhhh nej, er der en fotograf med også? Det må jeg have glemt, nu har jeg jo ingen sløjfe, ja, men, ja. Kan man ikke gøre noget, måske kan jeg nå at købe en eller ...«
Holger Bech Nielsen bliver overtalt til, at det nok går alligevel uden butterfly, og at den blå skjorte ser fin ud.
»Jamen, skal vi ikke gå over i det gamle auditorium, det er så fint og har jo også en hvis historisk værdi«, råber Holger Bech Nielsen på sin karakteristiske begejstrede facon, der absolut ikke røber, at professoren runder de 60 på lørdag.
Lyset fra de store vinduer med udsigt ud til Fælledparkens grønne græsdække falder blødt ind på portrætterne af de store gamle.
»Her har vi jo Bohr,« siger Holger: »og der ved siden af Heisenberg, Pauli, og Landau, men han er vidst ikke så kendt.«
»Måske kan vi begynde interviewet, mens jeg bliver fotograferet, så agerer jeg jo nok også lidt, snakker og ...«
Han bliver afbrudt af et par studerende, der kommer ind med en bærbar computer og vil afprøve auditoriet: »Is this for the conference tomorrow?« spørger Holger ivrigt og får et bekræftende svar.
»Am I signed up? I want to put my name down. Is it important to sign up? I mean is there lunch or something.«
Også dér får Holger et bekræftende svar, der er endda også aftensmad: »Oooh, then I must definitely be on the list« siger Holger glad, inden han atter kommer i tanke om, at fotografen havde bedt ham kigge et helt andet sted hen.

Det grundlæggende
Et net af snirklede kældergange fører tilbage til det øverste hjørne i en fløj af
Niels Bohr Institutet. Kontoret har et hjemligt præg. Som Holger Bech Nielsen siger, så arbejder han i sin fritid og morer sig i sin arbejdstid.
Allerede inden grundskolen var Holger god til matematik: »Matematik og matematik det er jo så meget sagt, men det er jo ret godt, hvis man kan lidt brøkregning, inden man kommer i skole.«
– Var det bare noget du kunne ud af det blå?
»Jeg havde jo lært lidt, men ja stort set. Man kan jo begynde med halve og kvarte og sekstende dele. Det er jo nok medfødt, ikke sandt,« forklarer Holger Bech Nielsen, mens han læner sig frem og tilbage mod båndoptageren for at sikre sig, at den lyser rødt, hver gang han siger noget.
»Jeg læste jo også lidt, sådan fra mellemskole tid, Einstein og sådan noget. Der er en, der hedder The meaning of relativity. Einstein er ret god, ret pædagogisk, så ham kan man godt forstå.«
– Interesserede de andre i skolen sig for Einstein?
»Nååå, det ved jeg som ikke, det var jo ikke noget, jeg gik og udbredte mig om. Jeg kan dog mindes, at min fysiklærer fik mig til at fortælle lidt om relativitetsteori, og jeg skrev da også en dansk stil om relativitetsteori, så jeg har fortalt lidt om det.«
– Hvad var det, der interesserede dig? atomvåben og den slags?
»Narrj, det var mere sådan noget som; her har vi en relativitetsteori, der skal gælde helt alment og sådan. Det er jo spændende, at det er alment, altså, at der er noget, der er så grundlæggende som muligt, jeg tror mere det er sådan noget, men ellers var det jo nok matematikken, der var interessant.«
– Er der nogle professorer eller forbilleder, du kan huske?
»Ooooh jo, forbilleder ved jeg ikke, men den, der virkelig kom til at betyde mest for mig, det var jo nok Ziro Koba. Han er japaner, så jeg er i virkeligheden japansk uddannet. Og han indgår jo også i nogle af de ting, jeg har fået mit navn knyttet til.«
Holger Bech Nielsen smiler glædestrålende ved tanken om nu endelig at få lov til at komme ind på sine yndlingsemner: »Der er noget, der hedder Koba-Nielsen variable for eksempel.«
Smilet strækker sig fra øre til øre: »Og der er noget, der hedder KNO-scaling Koba, Nielsen, Olesen scaling, Olesen sidder lige deroverfor.«
Han peger på døren ud til gangen.
– Hvordan traf du Koba?
»Jaaaaah, i virkeligheden mindes jeg ham første gang, da han gav nogle foredrag i studenterforeningen Parentesen, jeg tror den eksisterer stadig. Han talte om Gell-Mann SU(3), det var sådan noget, der var på mode dengang. Om hvordan man klassificerer de partikler, der vekselvirker stærkt«.
– Og det var bare lige dig?
»Naarjh, det ved jeg ikke.«
Han trækker lidt på det: »Men han var meget venlig, og vi kom til at snakke, og så holdt han sådan nogle studiekredse, og så blev jeg simpelthen hans student. Hvilket jo vel egentlig ikke var så unaturligt, for han var jo nok en af de dygtigste, men desuden var jeg jo altså student af mange, for jeg gik jo og blev vejledt af mange af dem, der gik her.«

Kunstværker
Holger Bech Nielsen er kendt gennem tv, film og magasiner, hvor han optræder som den meget ivrige højtråbende, lidt sære og verdensfjerne professor.
–Hvordan har du det med den rolle?
»Ja, det ved jeg ikke, det må jeg jo nok finde mig i, man skal jo have en rolle. Vi skal jo have lidt nicher allesammen ikke sandt.«
– Anser dine kolleger dig også for den lidt sære professor
»Det må du næsten spørge dem om. Øhhh det gør de jo nok. Det gætter jeg på, alle gør, for det er jo i virkeligheden nok sandheden.«
Holger Bech Nielsens latter runger: »Det ville egentlig overraske mig andet.«
–Hvad er det spændende ved at forske?
»Man prøver jo at finde en teori, der ligesom mangler for det allermindste, og det er jo min gren; højenergifysikkens gren. Men det er jo også en vigtig ting, fordi hvis du ligesom prøver på at lave en teori for det hele, så er det jo meget omfattende ikke?« siger han højt.
»I princippet går det på det hele, og det er jo også fascinerende. Kan vi nu få det til at stemme? Er det nu rigtigt? Kan vi finde en lille smule af sandheden?«
– En slags jagten på Sandheden
»Jaaah, sådan tror jeg godt, man kan sige det, og så er det jo også sådan en udfordring, matematisk. Der er jo nok nogle æstetiske aspekter i den der matematik, sådan at prøve at bygge nogle modeller. Det er måske sådan meget abstrakt, og noget, man tænker på, men disse matematiske modeller er jo også en lille smule som kunstværker, fordi det er en lille smule i retning af kunst eller ikke kun en lille smule, det er jo faktisk kunstværker«.

Vil gerne fortsætte
– Nu nærmer du dig jo de 60, hvordan føles det?
»I virkeligheden føles det jo ikke. Der er jo ikke noget specielt ved 60. Det er jo bare en tilfældighed ved vores talsystem og sådan noget, at den lige har et nul der.«
– Der er mange, der tænker over det
»Jeg tænker så lidt over det som muligt, og det er nok uheldigt. Min kone plejer at fortælle mig, at jeg skal leve evigt i den mening, at jeg jo overhovedet ikke tænker over den slags, men bare regner med, at jeg skal leve evigt.«
– Hvornår skal du pensioneres?
»Så sent som muligt. Det vil jeg jo nok sige af frygteligt mange grunde, jeg håber jo at kunne fortsætte selv efter formel pension. Hvis jeg kunne blive emeritus, jeg ved ikke, om man har sådanne systemer her. I Østrig har man.«
– Er der noget du skal nå?
»Nå og nå, der er jo stadig ting at gøre. Hvornår bliver man færdig, man bliver jo i en hvis forstand færdig hele tiden, selv når man laver en eller anden mere eller mindre troværdig model. Ofte vil det være sådan, at man bliver mindre og mindre færdig, jo længere man når, for der bliver flere detaljer, man godt kunne tænke sig at gøre.«

Dronningens utid
Holger Bech Nielsen beskæftiger sig med egenskaberne ved de allermindste elementære byggesten og de tilstande, der var ved Universets begyndelse. Det man kalder Big Bang.
– Jeg har hørt, at Dronning Margrethe har opfundet et ord for tiden før Big Bang?
»Ja, ja« råber Holger glad ved tanken: »Hun foreslog, at vi skulle kalde den for ’utiden’. Men der er ikke noget før«, siger han, og holder en sjælden pause.
»Det er jo i virkeligheden, fordi vores begreber om tid og dermed sådanne ord som ’før’, ’efter’ og ’nu’ osv. er ødelagt i den moderne fysik. Sådan at de fordomme, vi går med til dagligt, og som er en god tilnærmelse i dagliglivet, om, at der altid er et ’før,’ og der altid er et ’efter’, og man kan gøre mening af, hvad der sker samtidig, det er begreber, der går tabt i den moderne fysik.«
Holger Bech Nielsens brune øjne stråler om kap med hans stemme: »Så det vil altså sige, vi ret overraskende har, at der var faktisk en begyndelse, hvis den teori, vi normalt tror på om Big Bang teorien, men det er jo også et spørgsmål, der netop kan udforskes af højenergifysikken.«

Skabelsesberetningen
»Det er i virkeligheden naturlovene for det allerførste øjeblik, vi prøver at udforske, så derfor er det uhyre vigtigt. Men efter det, var der en begyndelse, men det er ikke fuldstændig udelukket, at der istedet for utiden var en evig tid eller sådan noget.«
»Og der kan man jo så sige, at det er jo måske også er lidt det, du finder i de tidlige øhm, religiøse, øhm«
– Skabelsesberetninger?
»Ja, skabelsesberetninger, så det passer jo morsomt nok meget godt. Selv om det med vores fordomme ikke går særlig godt. Der er man netop tilbøjelig til at spørge; jamen var der nu et før?«
Tiden bliver med et meget nærværende, da en studerende træder ind på Holger Bech Nielsens lille kontor og ser på stift på ham.
»Ooooh, er klokken blevet så mange?«
Selv en professor, der undrer sig over, om tid og sted virkelig har mening, må erkende, at den slags spørgsmål absolut giver mening i vores makroskopiske daglidagsverden med fordomme, opvaske, studerende og så videre.

*Oplev Holger Bech Nielsen på:
www.dr.dk/orbitalen/praes/
forskersite/index.shtm

*Reception for Holger Bech Nielsen, 27. august kl 15-18, Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, Kbh Ø

FAKTA
Holger Bech Frits Nielsen
*Født 25. august 1941 på Frederiksberg, hvor han også er vokset op. Student fra Johannesskolen og cand. scient. fra Københavns Universitet i 1968. Lektor ved Niels Bohr Institutet siden 1973 og ’superprofessor’ fra 1985-90, hvor han siden har været ansat som professor i højenergifysik. Han er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Norske Videnskaps-Akademi og Det Kongelige Norske Videnskabernes Selskab. Medforfatter til bøgerne Origin of Symmetries og Wild Dreams in Physics at the Milenium Shift og hovedrolle indehaver i Lars Becker-Larsens film; Teorien om alt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu