Læsetid: 1 min.

UDSTILLINGER

Kultur
17. august 2001

(2. sektion)

Holiday inc.
*Holiday inc. er en spektakulær gruppeudstilling, som sætter seks højst forskellige, vægtige malere stævne: Doris Bloom, Peter Carlsen, Jesper Christiansen, Niels Erik Gjerdevik, Peter Martensen og Knud Odde. De har (næsten) alle noget kørende i Odsherreds sommerland. De er ikke Odsherredmalere, i den forstand at de næres af lyset og det smukke landskab deroppe i Sjællands svar på Skagen, men de maler i Odsherred eller områderne deromkring. Deres udtryk spænder fra Peter Carlsens ironisk-humoristiske keramikpornografi, over Jesper Christiansens subtile spil med flade og dybde til Peter Martensens anonymt-gådefulde drømmebilleder i bl.a. havet. M.m.m. I skulpturgården kan ses værker af Egon Fischer.
Pakhuset, Nykøbing S. Ma.-lø. 11-17. Til 1. sep.

*Kirsten Christensen er fortrinsvis kendt for sine keramiske billeder, som hun har udstillet i tematiske serier siden halvfjerdserne. Nu udstiller hun akvareller fra San Cataldo, det danske refugium, der ligger ovenfor Amalfi i Syditalien.
Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg. Åbner i mor. Ti.-sø. 10-17. Til 30. sep.

*Løvetand/Dandelion er en udstilling med trykte og vævede tekstiler med udgangspunkt i blomstermotiver. De er skabt af designerne Mathilde Aggerbo og og Julie Henriksen.
Traneudstillingen, Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, Hellerup. Til 1. sep.

*Doris Bloom udstiller sine voldsomme malerier i fortrinsvis jordfarver, inspireret af hendes opvækst under apartheindstyret.
Samsø Kunstforening, Strandvejen 2, Ballen, Samsø. Åbner i mor. 15.30. Dgl. 15.30-17.30. Til 2. sep.

*Anette Harboe Flensborg og Malene Bach er to væsensforskellige malere, der dog begge arbejder både konceptuelt og i et raffineret, malerisk sprog.
Galerie Leger, Engelbrektsgatan 5, Malmø. Åbner i dag 13-16. Dgl. 10-17.30. Lø. 12-16. Til 19. sep.

*Didder Geisler og Jytte Rex udstiller malerier, mens billedhuggeren Erik Varming viser skulpturer i:
Huset i Asnæs, Storeg. 31, Asnæs. Ti.-sø. 13-17, lø. 10-17. Til 26. aug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her