UDSTILLINGER
(2. sektion)
Bevægelsens poesi
*Tiden er emnet i Grete Dalum-Tilds serie af fotografier fra Københavns randområder. Dalum-Tilds har fundet sine motiver omkring Sydhavnens sluse og Sjællandsbroen, hvor nyt og gammelt for tiden kolliderer. Dalum-Tilds poetiske fotografier hand-ler om disse forandringer, og om selve bevægelsens poesi. Ud over Dalum-Tilds kan man på Over-gaden også se nye udstillinger af Christine Melchiors og Petri Raappana.
Grete Dalum-Tilds. Poetry in Motion. Overgaden neden Vandet 17. Ti.-sø. 13-17. Fernisering i dag kl. 17-20.
*Drømmelandskaber hedder en udstilling af værker af mere end 30 australske aboriginals, der har transponeret deres praksis med jord- og sandbilleder til moderne materialer som akryl og lærred. Værkerne viser såkaldte drømmelandskaber og mystiske rejser tilbage til altings begyndelse. De medvirkende kunstnere tager afsæt i fortidens kulturelle praksisser, men kombinerer den med elementer fra det moderne Europa.
Møstings Hus. Andebakkestien 5. Frederiksberg. Ti.-sø. 10-17. Til 26. aug.
*My Generation, der låner sin titel fra The Whos hit, er en række portrætter fra London i de svingende 60ere. De er lavet af fotografen David Wedgebury (1937-1987), der begyndte at fotografere i London i 1963. Han portrætterede alle tidens unge berømtheder fra rockscenen, David Bowie, Rolling Stones, Marianne Faithful, The Who m.fl., og leverede fotografier til adskillige pladecovers.
Fotografisk Center. Gammel Strand 48. Ti.-sø. 11-17. Til 19. aug.
*Den Store Sommer er titlen, lånt fra Johannes V. Jensen (Kongens fald), på udstillingen, der markerer indvielsen af en ny tilbygning på Johannes Larsen Museet. Tilbygningen, der står færdig i hundredeåret for kunstnerhusets opførelse, skal fremover fungere som udstillingsrum for vekslende særudstillinger. Den Store Sommer indkredser grundlæggelsen af egnen omkring Kerteminde som et vigtigt kunstnerisk miljø i begyndelsen af det 20. århundrede. Med lån fra private og offentlige samlinger sættes der fokus på udvekslinger mellem Fynboerne og tidlige modernistiske strømninger i dansk billedkunst.
Johannes Larsen Museet. Møllebakken. Kerteminde. Alle dage 10-17. Til 19. aug.
*Peter Ravn Callesen udstiller Hvide Skygger, kunstværker som befinder sig i et krydsfelt mellem virkelighed og eventyr. Man kan f.eks. se Callesens kølige og sfæriske selvportrætter aftryk af kunstneren ansigt i sne. Udstillingen indledes med en performance med titlen Folding på Esbjerg Havn i morgen kl. 13.45 ved 1. bassin.
Esbjerg Kunstmuseum. Havnegade 20. Esbjerg. Alle dage 10-16. Til 30. sept. Fernisering i morgen kl. 15-17.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »