Læsetid: 4 min.

Fiktion vs. virkelighed

Virkeligheden overgik fiktionen, da USA i tirsdags blev terrorangrebet, og øjenvidner måtte gribe til film- og bogreferencer for at beskrive det, de så
17. september 2001

Analyse »Mens vi alle hev efter vejret og prøvede at forholde os til, hvad det var, vi var vidner til, skete det utænkelige. Som en scene fra en Jerry Bruckheimer-film, dukkede en stor, sort og ildevarslende flyvemaskine op ud af det blå og brasede ind i det sydlige tårn.« Øjenvidne-beretning på Time Magazine’s hjemmeside. »Da jeg tændte for min radio i går, kunne jeg ikke tro mine egne ører. Jeg kunne ikke tro på, at en flyvemaskine var fløjet ind i de to tvillingetårne på World Trade Center. Det lød ligesom en Stephen King-gyser. Men det var sandt, og det var kun begyndelsen.« Læserreaktion på New York Times’ hjemmeside. Det, der skete i tirsdags, var simpelthen så vanvittigt – en naturlov blev ophævet – at man manglede ord til at beskrive det med. Man skulle tro, det var film, og draget blev paralleller til både Independence Day, hvor aliens smadrer alverdens storbyer med deres dommedagsvåben, og katastrofefilmen Det tårnhøje helvede, hvori en masse mennesker fanges i en brændende skyskraber. Eksplosionerne, da de to flyvemaskiner i tirsdags ramte World Trade Center, lignede store, flotte filmeksplosioner. Og den mur af røg, som forfulgte folk gennem Manhattans gader, da tårnene senere styrtede sammen, lignede til forveksling de bølger af ild, som ryddede gaderne i Independence Day. ’The Day the Earth Stood Still’ lød en overskrift i underholdningsmagasinet Entertainment Weekly på en artikel om Hollywoods reaktion på begivenhederne – en reference til et Robert Wise scifi-drama fra ’51 med samme titel. Jagten på ord Under overskriften, ’Kampen for at finde ord for rædsler hinsides ord’, skrev New York Times’ Michiko Kakutani en artikel om den situation, hvor virkeligheden indhenter fiktionen, og hvor selv forfattere, der forsøger at forholde sig til virkeligheden, må give fortabt. »I en tid, hvor hype og overdrivelse er blevet kabelnyhedernes varemærke, i en tid, hvor ordet ’virkelighed’ bliver forbundet med iscenesatte berømmelsesfestivaler som Robinson og Big Brother, synes ord at være blevet devalueret og utilstrækkelige til at beskrive katastroferne i World Trade Center, Pentagon og nær Pittsbrugh.« Derfor griber vi til massefiktionen for at kunne beskrive, hvad vi ser – på den måde ved alle, hvad vi taler om. Og, skriver Kakutani videre, »i en kultur, der promoverer Jerry Bruckheimers Pearl Harbor som stor sommerunderholdning, i en kultur sløvet af katastrofefilm, var der en umiddelbar fornemmelse af déjà vu og vantro fra disse tilskuere (tv-kommentatorer og øjenvidner, red.) – trangen til at se det, der skete, som endnu en af disse digitale special effects på det store lærred.« Realitetssans »Folk både i og udenfor regeringen synes, at det her hører mere hjemme i en Tom Clancy-bog end i virkeligheden,« sagde en af præsident Bill Clintons tidligere rådgivere, James M. Lindsay, til Washington Post med henvisning til den bedstsælgende, amerikanske forfatters Debt and Honor fra ’95, i hvilken en japansk forretningsmand for at hævne sine forfædre flyver en jumbojet durk ind i Kongressen og dræber en række højtstående, amerikanske politikere, deriblandt præsidenten. I en anmeldelse af Clancys bog i ’95 skrev Washington Times bl.a. »Debt of Honor er et forvarsel om kriser, der er på vej til et Amerika, der er overbevist om, at kriser i udlandet hører fortiden til.« Det lyder næsten som et ekko af de politiske iagttagere, der i kølvandet på Sorte tirsdag har udtalt, at USA bør tage sin rolle som international medspiller mere alvorligt. På kontoret snakkede vi om, at hvad nu, hvis det er ligesom i Barry Levinsons sa-tiriske Wag the Dog, hvor en entreprenant spin doctor iscenesætter en fiktiv krig med Albanien for at dække over en seksuel skandale med præsidenten i en hovedrolle. Hvad nu, hvis Bush er i knibe, og billederne på CNN bare er en udspekuleret afledningsmanøvre!? Fordi de fleste menneskers nærmeste referencerammer har været fiktionens – og fordi vi alle har kunnet følge med på tv, hvor vi er vant til at tingene er, om ikke fiktive, så i hvert fald iscenesatte – så varede det også lidt, før realiteterne og chokket over det skete trængte ind hos de samme mennesker. Hollywoods medansvar I deres svar på terrorangrebene er Hollywood begyndt at holde film og tv-serier tilbage, som handler om terrorangreb – på samme måde, som da World Trade Center første gang blev terrorangrebet i ’93 og efter Oklohoma-bombningen i ’95. Men ironisk nok har Hollywood måske selv været med til at fremprovokere disse terrorangreb. Fra 70’erne og frem har Hollywood udspyet adskillige film med terrorisme som et hovedtema. I John Frankenheimers Sort søndag (’77) planlægger udenlandske terrorister at angribe Super Bowl og slå 100.000 mennesker ihjel. I Die Hard 1 & 2 henholdsvis besætter og truer terrorister en skyskraber og en lufthavn for at få deres vilje. Og X-Files-filmen Fight the Future begynder med et bombeattentat på en regeringsbygning. Informations David Rehling berørte Hollywoods medansvar i en artikel her i avisen, onsdag 12. september: »Har Hollywoods skrækudnyttende film om attentater mod storbyer været med til at skabe forestilling i afstumpede sind om, at det faktisk var muligt? En diskussion for moralister, for nu er det bevist, at det kan det,« skriver han og efterlyser omtanke fra Hollywoods pengemænd. Forfatteren Henrik Nordbrandt er inde på samme spor i fredagens Jyllands Posten: »Der er jo blevet produceret tonsvis af romaner og film med scenarier som det, vi var vidne til i New York,« siger han. »De bøger rummer nærmest opskrifter på, hvordan man kommer gennem sikkerhedskontrol ind i et fly. Læser man stabler af disse romaner, som oven i købet især sælges i lufthavne, så bliver man faktisk skolet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu