Læsetid 2 min.

Forskere gør oprør mod forlag

Forskningsbiblioteker og institutioner verden over er presset økonomisk af stadigt voksende priser på tidsskrifter. 27.700 forskere verden over vil nu boykotte dyre tidsskrifter
20. september 2001

Viden skal være fri og tilgængelig for alle. Denne hjørnesten for forskningsverdenen, er truet som følge af øgede priser på de prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter. Forlagenes priser står ifølge Mette Stockmarr fra Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB) slet ikke mål med, hvad der er ret og rimeligt.
»De har efter vores vurdering presset citronen og mere til,« siger hun.
De store videnskabelige forlag som Elsevier er profit-orienterede aktieselskaber, som skal opfylde aktionærernes krav.
»De har udbytter op imod 45 procent. Hvis vi havde sat vores pensionopsparing i Elsevier, kunne vi gå meget tidligt på pension.«
Forskningsbiblioteker verden over er presset og bliver nødt til at prioritere og skære tidsskrifter væk, hvorfor de ikke kan opfylde deres formål som bibliotek.
»På DNLB er budgettet fra 1994 til 2000 steget fra 11 til 18 mio. kr. Det er mange penge, men der er ikke kommet flere tidsskrifter,« siger Mette Stockmarr.
Biblioteker, universiteter og videnskabelige institutioner over hele verden har organiseret sig i kampen mod forlagenes monopol. Sammenslutningen, der hedder SPARC, ønsker ikke selv at optræde som forlag, men vil støtte ethvert initiativ, der giver konkurrence på området. Medlemmer af SPARC forpligter sig til at abonnere på en vis del af de tidskrifter, som opfylder kravene og bidrager dermed økonomisk til non-profit tidsskrifterne.
Som man kan læse i dagens udgave af Magisterbladet er en af succeshistorierne det kun to år gamle tidskrift Organic Letters. Tidskriftet er nu det syvende mest citerede inden for organisk kemi klart foran tidskrifter som Tetrahedron, der koster mere end tre gange så meget.
»De dygtigste kemikere vælger at publicere i Organic Letters, fordi det bringer den bedste frontforskning ud til hele samfundet gennem meget lave priser og en venlig publiceringspolitik,« siger professor og chef-sekretær Amos Smith.
»Problemet er, at de færreste forskere forstår problemstillingen« siger Mette Stockmarr.
»De opgiver gladeligt ophavsretten til deres egen forskning. Dermed må de ikke engang selv vise artiklen på deres egen hjemmeside. Det er meget problematisk, at Staten betaler for selve forskningen og så bagefter skal købe den tilbage til bibliotekerne.«
Inden for bio-medico-branchen er forskerne begyndt at røre på sig, fordi de er fortørnede over, at forlagene sidder på den viden, de har skabt. På organisationen Public Library of Science’s hjemmeside har 27.700 forskere fra 171 lande skrevet under på at boykotte forlag, der ikke stiller videnskabelige artikler frit til rådighed efter et halvt år. Forskerne vælger ikke at publicere, abonnere, eller reviewe kollegernes arbejde, hvis ikke tidskrifterne følger kravene.
Presset fra forskerne har fået store tidskrifter som Molecular Biology of the Cell, PNAS og British Medical Journal til at bøje sig og offentliggøre artiklerne senest et halvt år efter udgivelsen. Men de største tidsskrifter som Science og Nature er ikke til at rokke og p.t. ligger DNLB i forhandlinger med Nature om deres online-service. »De er alt for dyre«, siger Mette Stockmarr.
»Vi snakker med de andre SPARC-medlemmer, og vi er faktisk en del, som ikke har råd.«

*www.arl.org/sparc
*www.publiclibraryofscience.org
*http://pubs.acs.org/journals/orlef7/index.html

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu