Læsetid: 2 min.

KLASSISK

28. september 2001

(2. sektion)

*Liszt Frem til 7.10. inviterer DR til DR KlaverFestival 2001. Festivalen folder sig ud i Københavns koncertsale, i Radio, i tv og på internet. Festivalen er bygget op omkring 23 koncerter, som præsenterer 20 pianister fra ind- og udland, heraf flere deciderede verdensnavne: András Schiff, Zoltán Kocsis, Fazil Say, Ronald Brautigam, Olli Mustonen, Leslie Howard, Danis Matsujev m.fl. Fra Danmark medvirker bl.a. Elisabeth Westenholz, Amalie Malling, Marie Rørbech, Nina Kavtaradze og Christina Bjørkøe. Ved næste koncert har Christian Bjørkøe valgt en utraditionel sammenstilling af musik af Liszt og Niels Viggo Bentzon.
I dag kl. 12.30 i Rundetårn. Flere oplysninger på www.dr.dk/ klaverfestival

*Ligeti György Ligetis opera Le Grand Macabre har haft premiere på Det Kgl. Teater. Det er Den Kongelige Operas chefpar, Kasper Holten og Michael Schønwandt, der i denne sæson arbejder sammen om den danske førsteopførelse af det moderne mesterværk. Ligeti skrev Le Grand Macabre til operaen i Stockholm i 1978, og siden da er værket blevet en klassiker, som nu endelig også kan opleves på Det Kongelige Teater.
I aften kl. 20 på Gamle Scene samt 3., 5., 9., 16. og 24. okt.

*Marthinsen Der er operapremiere på en ny dansk opera. Komponisten Niels Marthinsen skal have uropført sin komiske opera Maestro på Den Anden Opera. De kan opleve sangerne Bent Norup, Thomas Peter Koppel, Lone Koppel, Susanne Elmark, Björn Asker og Athelas Sinfonietta Copenhagen under ledelse af Tamás Vetö.
Lø. kl. 17 på Den Anden Opera i København

*Haydn Et af Englands førende kammerensembler Barbican Piano Trio giver koncert på Charlottenlund Slot. Trioen har, siden den i 1988 vandt Royal Overseas League Ensemble Prize, indtaget en ledende rolle i engelsk musikliv. Programmet indeholder foruden Jo-seph Haydns trio i D-mol, Beethovens Ærkehertug trio op. 97, samt Camille Saint Saëns klavertrio i E-mol op. 92. Billetter til koncerten kan købes på Gentofte Kommunes hovedbibliotek. Det er desuden muligt at købe billetter på selve koncertdagen på slottet fra kl. 14.30.
Sø. kl. 15 på Charlottenlund Slot

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu