Læsetid: 1 min.

ROCK

Kultur
21. september 2001

(2. sektion)

Rock
*Thau er en blandt mange grupper ved denne koncert afholdt af Rock Din Radio, som protest mod Danmarks Radios musikudbud, som ifølge arrangørerne ikke tilgodeser den danske rockmusik. Thau er aktuel med det momentvis velklingende album All It Takes Is Everything.
Ved Radiohuset, København, fr. kl. 15-18 og senere på Loppen kl. 21

*The Tremolo Beer Gut spiller svingende twangguitarer, surfmusik og gamle filmtemaer, så man føler sig henført til et fortidigt Amerika, hvor rocken endnu var ung, farlig og sexet.
Vega, København, fr. kl. 21

*Souvenirs tilsætter dagligdagens genvordigheder blide toner ved sangskriveren Niels Torp og sangeren Sofie Bonde, senest hørt på albummet Ude på landet.
Panic, Haderslev, fr. kl. 22, Tante Olga, Randers, lø. kl. 21

*Depeche Mode har over en 20-årig periode bevæget sig fra populært band med en kolde synthesizerlyd til et hold modne sangskrivere og udgav i foråret albummet Exciter, måske det bedste album siden mesterværket Violator.
Parken, København, sø. kl. 20

*Lydia Lunch kommer til byen med et spoken-word-arrangement, hvor hendes punklyrik akkompagneres af saxofonisten Terry Edwards.
Loppen, København, ti. kl. 21

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her