Baggrund
Læsetid: 4 min.

Sund fornuft er intelligens

At få maskinen til at løse problemer, mennesket kan løse, gør den ikke intelligent. Maskiner mangler den sunde fornuft
Kultur
24. september 2001

Intelligens
Det at spille backgammon eller skak er processer, vi mennesker altid har betragtet som udtryk for intelligens. Det bliver der rykket ved, når f.eks. verdensmesteren i skak Kasparov taber til computeren Deep Blue.
»Når en computer alligevel viser sig at kunne klare problemet, rykker vi et skridt videre for at finde intelligensen,« siger Rune Møller Jensen, der forsker i kunstig intelligens ved Carnegie Mellon University i Pittsburgh, USA. Det billede af kunstig intelligens, man møder i film som Blade Runner, Rumrejsen år 2001 og AI, er stadig langt fra, hvad computere i den virkelige verden er i stand til.
»Analyse af en visuel scene – f.eks. genkendelse af ansigter – kræver en utrolig processering af data, som computere i dag har svært ved at klare, men som vores hjerne gør nærmest af sig selv. Alle de ting, som computeren stadig ikke kan, men som er en form for intelligent informationsbehandling, er typisk noget, man inden for kunstig intelligens gerne vil lave systemer, der kan løse,« siger Rune Møller Jensen.

Begyndelsen
Kunstig intelligens blev født, da Herbert Simon og Allen Newell i begyndelse af 60’erne udforskede computerens evne til at arbejde med symbolske data istedet for blot at være regnemaskiner.
»De udviklede The General Problem Solver (GPS), som bla. kunne løse nogle af de problemstillinger, der er i Newtons Principia Matematica fra 1687. Det gjorde et enormt indtryk på folk, som synes, at det system nærmest kunne tænke,« fortæller Rune Møller Jensen.
Herbert Simon og Allen Newell lavede interviewundersøgelser, hvor de bad folk sige højt, hvad de tænkte, mens de arbejdede på et problem. Ved at gennegå interviewene fandt de ud af, at mennesker bevæger sig rundt i det, man kalder problemrummet.
»Man begynder med det, der er givet. Herfra kan man bevæge sig i forskellige retninger, og kommer så til nogle nye tilstande på vej mod en løsning. Det udvikler sig ligesom et træ, der forgrener sig ud fra starttilstanden,« siger Rune Møller Jensen.
»Når man tænker over sit problem, skal man vælge, hvilken af grenene man vil bevæge sig ud af. Det viste sig, at mennesker helst vil bevæge sig hen i den tilstand, som ligger tættest på målet, og at vi virkelig har svært ved at klare de problemer, hvor man skal bevæge sig væk fra målet for at løse problemet.«
»I planlægning søger vi efter at nå nogle specifikke måltilstande. Det kan illustreres med det, der hedder ’the 8 puzzle’. Det er det der flade lille spil, hvor man flytter otte brikker rundt i ni felter indtil de ligger i orden,« siger Rune Møller Jensen.
Hvis man skal programmere et system til at løse sådan en opgave, kan det gøres vha. søgning a la det, Simon og Newell fandt frem til. Systemet skal afsøge det antal mulige tilstande, der findes ud fra en given begyndelsestilstand og derefter vælge, hvordan den skal nå frem til løsningen. Kunstig intelligens kommer ind i billedet, når man ligesom Simon og Newell prøver at modellere den menneskelige måde at nå frem til den rigtige orden, brikkerne skal ligge i. Mennesker vil typisk løse den øverste række først og siden være meget forsigtige med at bryde denne række.
Med det er kun det ene aspekt i den type forskning. »På den ene side kan man undersøge, hvordan mennesker gør, og på den anden side, hvordan man kan få noget til automatisk at løse de ting, mennesker kan løse,« siger Rune Møller Jensen.
»Det kaldes stadigvæk kunstig intelligens, fordi disse systemer også udviser menneskelig intelligens, men evt. når frem til resultatet på en anden måde end mennesker. Jeg er interesseret i at løse den type problemer, vi mennesker kan løse, men er ligeglad med, om metoden er den samme.«
Forskningen i kunstig intelligens er i dag snarere defineret ved de målsætninger, man har, end ved de teknikker der bruges.

Sund fornuft
»Det, vi mennesker gør, er at reducere og parallelisere antallet af beregninger på en meget imponerende måde. Der er et problem inden for planlægning som hedder ’blocksworld’. Der er tre kasser ovenpå et bord, og de kan stå ovenpå hinanden. Det gælder om at bygge et tårn med klodserne i en bestemt orden.«
»Det er jo let nok for os – vi tager bare kasserne ned på bordet og bygger det tårn, man skal bruge. Det kan man ikke umiddelbart programmere en computer til. Ved blot at søge blindt vokser problemrummet eksponentielt. Den slags systemer kan i dag ikke løse problemet med mere end femten blokke, og det kan man ikke bruge til noget, bare tænk på en containerhavn med 50.000 blokke.«
Rune Møller Jensen har bevæget sig ind på det, som adskiller os mennesker fra maskiner.
»Der er nogen, som søger efter den hellige gral inden for kunstig intelligens – en lille simpel sætning, som indeholder den intelligente substans. Det tror jeg ikke, man skal gøre. Jeg tror, det i høj grad har noget med kvantitet at gøre. Computere kan programmeres til det hele. Det, de mangler, er information. Det kaldes ’the common sense problem’ – computere ved ikke de mest banale ting om verden. De ved ikke, at en vej bliver våd, når det regner, at et æble falder ned. De ved ingenting. ’IBM and Apple joins up’ vil du jo ikke oversætte til ’IBM og æble danner partnerskab’, fordi du ved, at Apple er et selskab ligesom IBM.«
»Du bliver simpelthen nødt til at programmere en taxonomi for omgivelserne ind i computere, før du kan tale om en maskine, der er intelligent.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her