Læsetid: 3 min.

Lys ind udefra

Hvad skal vi egentlig bruge humanistiske videnskaber til? Og hvorfor er kulturradikalismen blevet en farce?
31. oktober 2001

Hvad skal vi egentlig bruge humanistiske videnskaber til? Og hvorfor er kulturradikalismen blevet en farce? Tidsskrift ’Hvorfor er en humanist’, spørger antropologen Kirsten Hastrup i Kritik 153. Med andre ord: Hvad er nødvendigheden af humanistiske videnskaber i et samfund, hvor eksistensberettigelse ofte identificeres med nytteværdi? Et vedkommende spørgsmål, som ikke bliver mindre vedkommende af, at den, der stiller det, er en af tre kandidater til rektorvalget ved Københavns Universitet. Og efter en komprimeret gennemgang af sprogfilosofiske positioner og videnskabsteoretiske udsagn konkluderer Hastrup, at humanister skal bidrage til at »holde sproget sproget levende og åbent for samtalens ædle formål – som leder til nye forståelsesmåder af det, som allerede har fundet sted, og derfor til nye historier.« De humanistiske videnskaber er i opposition til det formålsbestemte samfund. Som sådan er de forpligtede: De skal kaste lys ind udefra. De »skal sætte sig uden for den dominerende diskurs og foreslå alternative formuleringer.« Hastrup tilføjer noget tilsyneladende selvfølgeligt, som dog under den nuværende finansiering af universiteterne er blevet en polemisk pointe: »Vores værdi er ikke forankret i markedskræfter, men i vores evne til at forestille os andre verdener og veje til deres virkeliggørelse.« Groft sat på spidsen er Hastrups definition af humanisten en variation over den traditionelle definition på en intellektuel: En der forholder sig til noget, som ligger uden for sin profession. Man kan måske kalde humanisten en professionaliseret intellektuel. Kulturradikalisme? Manuel Castells, der med sit trebinds-værk om netværkssamfundet har leveret et af de sidste ti års sociologiske hovedværker, er repræsenteret med en tale, hvor han på ti sider pædagogisk klart beskriver Internettets korte historie, indflydelse på det sociale, politiske og professionelle liv og ikke mindst afliver skeptiske myter. Internettet lader sig ifølge Castells ikke forklare ud fra industrisamfundets magtlogikker. Internettet er ikke ejet eller kontrolleret af nogen instans. I sig selv er Internettet ingenting. Som han skriver: »Det er ikke Internettet, som ændrer adfærden, men derimod adfærden, der ændrer Internettet.« Som svar på antologien Den kulturradikale udfordring, der udkom i foråret, har forfatteren Poul Vad skrevet en fremragende artikel, der ligeledes reflekterer over konsekvenser af globalisering. Kulturradikalismen etablerede sine mærkesager i en epoke, hvor Danmark var en suveræn nationalstat. Det betyder ifølge Poul Vad, at Klaus Rifbjergs forsøg på at relancere kulturradikalismen ignorerer de spørgsmål, som i dag er væsentlige: »Genteknologien, det multietniske samfund (...) globaliseringen, IT–revolutionen og prioriteringen af barselsorloven!« Som eksempel på kulturradikalismens aktuelle irrelevans anfører Vad den seksuelle frigørelse som en historisk set berettiget mærkesag. Men i dag er pornoficeringen af det offentlige rum langt mere påtrængende som problem end borgerlige tabuer. Kritik 153 rummer desuden et indsigtsfuldt indlæg af forfatteren Lars Bonnevie om afrikansk litteratur, hvor han afslører den ganske tankevækkende betingelse for sin artikel, at der på hele det afrikanske kontinent i perioden 1988 til 1996 udkommer færre titler, end der kommer i Danmark på et år: »Afrikanske litterære ytringer er stadig hovedsagelig orale.« Der er Århus-professoren Peer E. Sørensens kritiske og indsigtfulde opposition til kollegaen Dan Ringgaards disputats om Sophus Claussen. Ringgaard har leveret såvel en læsning af lyrikeren Ludvig Bødtcher som en replik til Sørensen. Der er ydermere digteren Anders Søgaard korte artikel om poesi og kognitionsforskning, Lotte Thranes undersøgelse af mytologiske motiver hos Maleren Lorenz Frølich og Niels Frank har svaret på Jan Rosieks indlæg fra forrige nummer om dansk avantgarde og modernisme. Kritik 153 er en fin kombination af humanvidenskabelige faglige indlæg og ’intellektuelle’ betragtninger af det aktuelle samfunds nye betingelser og orienteringer. *Kritik 153. Redaktion: Frederik Stjernfelt og Isak Winkel Holm. 80 s., 80 kr. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu