Baggrund
Læsetid: 3 min.

Terror driver overvågning frem

Overvågningssamfundet rykker nærmere i USA, hvor terrorramte politikere er klar til at udnytte de seneste teknologiske landvindinger
Kultur
1. oktober 2001

Næste gang du flyver til USA vil dit ansigt blive lagret digitalt og sammenlignet med FBI’s fotoalbum over kendte terrorister. Uskyldige og lovlydige borgere vil fremover blive mistænkeliggjort i det amerikanske samfund, som indtil terrorangrebene den 11. september holdt den personlige frihed som et ukrænkeligt princip.
Ansigtsgenkendelsessystemet FaceIt fra firmaet Visionics bliver i dag anbefalet af et amerikansk regeringsudvalg nedsat for at øge luftsikkerheden.
»Terroren har et ansigt« udtaler Visionics chef Joseph Atick og fortæller, at systemet kan finde eftersøgte kriminelle og terrorister i folkemængder ved at digitalisere deres ansigter og sammenligne dem med et fotoregister over skurke.
»Koblet på et ubegrænset antal kameraer kan et stort fotoregister sammen med FaceIt skabe et nationalt terroristskjold«, siger Atick med en slet skjult henvisning til Bush’ drøm om et raketskjold.
»Det er en teknologi, der ser enormt lovende ud. Vi var meget imponerede« siger en anonym embedsmand til Washington Post. Ifølge Atick kan FaceIt installeres på de eksisterende overvågningskameraer i løbet af få uger.
Visionics systemet er allerede i brug i f.eks. Israel hvor det bruges til at kontrollere dem, der passerer ind og ud af Gazastriben. Flere byer i England har FaceIt bag overvågningskameraer på offentlige veje, og det fald i kriminaliteten områderne har oplevet taler for at udvide brugen. I USA bliver det brugt i Tampa i Florida, hvilket tidligere på året skabte en heftig debat om privatlivets fred, fordi et system som ansigtsgenkendelse på længere sigt nemt kan installeres bag samtlige overvågningskameraer i banker, automater, togstationer etc.
»Amerika står over for at vælge, hvor langt vi vil gå ned af vejen mod et overvågningssamfund«, siger juraprofessor ved George Washington University Jeffrey Rosen.
Politimænd på hver en togstation, foran hver en bank, i offentlige bygninger osv. kan lyde tillokkende for eksempelvis ældre, men i modsætning til en rigtig politibetjent kan et kamera ikke hjælpe med at finde vej, træde til hvis nogen er i bekneb eller hjælpe en andefamilie over gaden.
»Kameraer er umyndiggørende for alle. De signalerer, at man ikke kan gebærde sig ordentligt medmindre der er en politibetjent, som holder øje«, siger Philip Agre fra University of California.
»Historisk siver information altid ud af databaser, og data om en bestemt persons færden vil kunne misbruges af mange lige fra kriminelle, der ønsker at kende en persons bevægelser til en social kontrol fra regeringen.«
Et problem, der kan synes noget usandsynligt i vores samfund, men i andre lande som f.eks. USA, Kina og Irak er det lettere at forestille sig misbrug i form af f.eks. markedsanalyse og kontrol. Med maskeforbudet herhjemme kan man let forestille sig, at den slags systemer vil hæmme deltagelse i demonstrationer kraftigt.
Hverken i Kastrup lufthavn eller hos Rigspolitiet har man lagt billet ind på systemet, men begge steder holder man øje med det.
»Vi arbejder hele tiden på at øge sikkerheden i lufthavnen, men det er en afvejelse af økonomi og effektivitet«, siger sikkerhedschef i Kastrup Lufthavns Anders Maegaard.
»Det ligger sådan set som et ønske i den store IT-plan som dansk politi er ved at lave i øjeblikket«, siger politimester Hans Viggo Jensen fra Rigspolitiet.
»Vi har ikke idag i Danmark et edb-baseret register, altså et fototek, hverken generelt i relation til kriminelle eller i relation til udlændingegrupper eller andre.«
En international database vil rejse juridiske spørgsmål, som Justitsministeriet endnu ikke har taget stilling til.
»Schengenaftalen tager ikke højde for den slags, og noget sådant ville kræve en ændring af reglerne«, siger kontorchef Jacob Scharf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her