Læsetid: 2 min.

Lugtfri prutter

Forskning der ikke kan eller ikke bør reproduceres
5. november 2001

Ig Nobel
Har du nogen sinde tænkt over, hvor den manglende sok er blevet af efter tørretumbling? Eller hvorfor nullermænd samles under sengen? Hvorfor piger altid har åben mund, når de lægger make-up? Eller... Det er svært at forestille sig, at den slags ganske almindelige spørgsmål bliver dissikeret, målt og vejet på behørig videnskabelig vis af alvorlige forskere. Ordet forskning oser jo af mikroskoper, reagensglas, hvide kitler, pi og uforståelig latin, men der er faktisk forskere, som ikke kun beskæftiger sig med livets oprindelse og kræftens gåde.
Og til dem er der hvert år en alternativ pris, som er en grov hån imod alle hverdagens almindeligheder; Ig Nobel-priserne. Disse blev uddelt i oktober for 11. gang for forskning »der enten ikke kan reproduceres eller ikke bør reproduceres« ved en stor og munter ceremoni ved Harvard University i USA.
Således gik biologiprisen til Buck Weimer fra Colorado for at opfinde et par lufttætte underbukser med et udskifteligt kulfilter til at fjerne ildelugtende gasarter. Peter Barrs fra McGill University modtog medicinprisen for sin vigtige rapport fra 1984 om »skader som følge af nedfaldne kokosnødder«. En sådan nød kan veje op til fire kg, og når den falder fra en 35 meter høj palme, kan man udsættes for et slag på over et ton.
Australieren John Keogh delte teknologiprisen med det australske patentkontor for patent #2001100012 – hjulet. I astronomi gik prisen til de amerikanske tv-evangelister hr. og fru Van Impe for deres opdagelse af, at sorte huller opfylder alle de tekniske krav for Helvede.

Økologisk fnisestudie
Lawrence Shermans alvorlige undersøgelse fra 1975, »et økologisk studie af fnisen hos små grupper af børn i underskolen«, fik psykologiprisen. De indiske forskere Chittaranjan Andrade og B.S. Srihari modtog prisen i offentlig sundhed for deres studie af Rhinotillexomani (næsepilleri) hos voksne – den undersøgte gruppe pillede i gennemsnit næse fire gange om dagen. Endelig gik fysikprisen til David Schmidt fra USA for delvist at have løst gåden om, hvorfor bruseforhæng buler indad, når man tager bad.
Af tidligere højdepunkter kan f.eks. nævnes 1996-prisen i biologi, der gik til norske forskere ved Bergen Universitet for et smagfuldt studie af »effekten af øl, hvidløg og creme fraiche på iglers appetit«.
Som med Nobelpriserne går der langt imellem danske priser, men i 1995 delte Martha Kold Bakkevig fra Trondheim og Ruth Nielson fra Danmarks Tekniske Universitet prisen for offentligt helbred for deres artikel om »vådt undertøjs indflydelse på den termoregulatoriske respons og velbefindende i kulde«.
Skulle man være i tvivl, om denne forskning virkelig er blevet gjort, findes links til originallitteraturen på Ig Nobels hjemmeside. Som så ofte fremført ligger det i grundforskningens natur at man ikke kan forudsige fremtidige anvendelser, og netop i det uudforskede land ligger de store opdagelser.

*Link: www.improp.com/ig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu