Læsetid: 6 min.

Miljøets Judas - linselusen Lomborg

Bjørn Lomborgs opsigtsvækkende det går godt-påstande er fup, siger to af verdens mest anerkendte tidsskrifter. Men i offentligheden nager tvivlen
19. november 2001

Fup eller fakta
Lektor i statistik Bjørn Lomborg har med stor succes udbredt sit budskab til den store verden; at miljøet har det godt trods de grønnes skræmmekampagner. Et budskab, der leder tankerne hen på George Bush og de store olieselskaber, men Lomborg er ifølge sig selv tidligere medlem af Greenpeace, vegetar, erklæret bøsse og hører hjemme på venstrefløjen.
Verdenspressen faldt pladask for den unge charmerende lektor, som ville frelse verden. The Guardian, The Economist, New York Times, Wall Street Journal, BBC radio, Fox TV, Rolling Stone Magazine etc. lagde alle billet ind på boganmeldelser, portrætter og interviews.
Men Lomborg var gået uden om det videnskabelige samfund i sin stræben efter berømmelse, ingen sagkyndige havde fået mulighed for at give en kritik af bogen, inden den gik i trykken. Bogen var formentlig ikke blevet værdiget megen opmærksomhed, men på grund af de store politiske konsekvenser har den alligevel trængt sig på i videnskabens allerypperste og mest prestigefyldte tidsskrifter, Nature og Science.
Her forventer man ikke blot en almindelig boganmeldelse, men kræver, at anmelderne går bogens kilder efter i sømmene og dissekerer dens argumentation. Dommen er hård og ubarmhjertig: Bjørn Lomborg bliver myrdet (billedeligt talt). Henrettet på stedet. En af verdens mest anerkendte økologer, David Schindler, udtaler: »Bogen er så dårlig, at jeg ville være ked af overhovedet at skulle værdige den en kommentar, fordi den derved bliver legitimeret«.
Det er for sent. Offentligheden er påvirket. Lomborg har taget bagvejen til berømmelse og derigennem afkrævet det videnskabelige samfund dets opmærksomhed. Hvordan kunne det lade sig gøre?

Tour de Monde
Bjørn Lomborg besidder nogle ganske særlige egenskaber, der gør ham perfekt som mediedarling. Et kontroversielt og tilsyneladende velunderbygget synspunkt, som vedrører os alle og lander på et meget tørt sted i miljødebatten – det er optimistisk.
En af verdens mest læste aviser, New York Times, kunne ikke stå for den næsten profetiske fortælling om den unge venstreorienterede, som ser lyset og må forkynde sandheden for alverden. Og historien er god – den fænger.
»På en rejse til Los Angeles faldt Lomborg over et interview med økonomen Julian Simon. Simon fortalte, at verdens befolkning formentlig aldrig ville løbe tør for ressourcer, men Lomborg var overbevist om, at Simons argumenter blot var simpel amerikansk højrefløjspropaganda. Hjemme i Århus gennemgik Lomborg med sine dygtigste studenter Simons argumenter med tal fra Verdensbanken m.fl. og fandt til sin forbløffelse, at Simon havde ret i de vigtigste påstande,« skriver New York Times.
Andre aviser som The Observer falder også for den gode historie og fortæller ukritisk, at luftforureningen ikke længere er et problem, at næsten ingen dyrearter længere er truet, at havene er blevet rene, at der er masser af olie tilbage, at regnskovene ikke er truet, at syreregnen ikke har skadet skovene i Europa, at...
Vand på møllen for læserne af The Economist, som med en af sine attraktive indbydelser lod Lomborg uddybe og underbygge sine påstande med grafer og tal i en lang artikel. Også i The Wall Street Journal hyldes bogen som »fantastisk veldokumenteret og læselig«, mens miljøforkæmpere sættes i bås med islamiske fundamentalister, der hader det moderne vestlige industrialiserede samfund. Børshajerne svælger i den unge dygtige, venstreorienterede universitetslektor.
Lomborgs historie er så god, at det berømte musikblad The Rolling Stone Magazine får færten af den og tager en snak med »Judas blandt ’the tree-huggers’«.
Det lugter af sød musik og stjernestøv, men for en gangs skyld knækker filmen, da bladet trækker ikke mindre end seks eksperter op af lommen. Lomborg bliver fremstillet som naiv og utroværdig.
»Lomborg foreslår, at man bruger pengene på sol-forskning og på forbedringer af sanitet og drikkevand (i stedet for at følge Kyoto-protokollens stramninger). Alt sammen gode pointer, men Lomborg glemmer, at den virkelige verden ikke fungerer sådan – som om pengene lige kunne omdirigeres«, skriver de og konkluderer:
»Det ironiske ved hans ’tingene bliver bedre’-argumenter er, at han ender med at lyde som et spejlbillede af de dommedagsprofeter, han med så stor fornøjelse udnytter«.

Sandheden
Cambridge University Press går for at have en streng kvalitetskontrol, og kritiseres nu for at have udgivet bogen. Men marketingchef Marie Goddard vil ikke svare på, hvorfor netop denne bog ikke gik igennem det sædvanlige videnskabelige bedømmelsespanel endsige kommentere udgivelsen.
»Det viser os, at forlaget vidste, at den ville blive underkendt, og at deres foreløbige investeringer ville gå tabt,« siger den ene Nature-anmelder, zoologen Jeff Harvey. »Hvert tredje eller fjerde år skriver en kontrær person en bog, der fanger mediernes opmærksomhed. Det skete med Dixie Lee Ray (1993), Julian Simon (1995) og Gregg Easterbrook (1995) og nu med Lomborg.«
»Det er væsentligt, at der er nogen, som udfordrer de videnskabelige ortodoksier«, svarer Lomborg, »og min bog er en helt anden kategori end de nævnte.«
Sandheden fordrejes i medierne, hvor der gælder et andet sæt spilleregler end i videnskaben. Offentligheden efterlades med retten til at stemme om, hvem der har ret. - måske er det blot de andre, som er truet på deres videnskabelige prestige, job og karriere?
»Problemet er, at folk hellere vil tro én, som aldrig har publiceret en eneste videnskabelig artikel på området, end én som Paul Ehrlich med over 400 publikationer og en Crafoordpris (Nobelprisen inden for miljøvidenskaberne, red.)«, siger Harvey. »Jeg skal være den første til at indrømme, at fremskridt i videnskaben sjældent følger konsensus, men Lomborg har undgået saglig diskussion. Han har aldrig fremlagt sine resultater eller deltaget i konferencerne, og selv om han måske kan analysere dataene, er der nogle fundamentale begreber, han ikke forstår, og hans tolkninger er helt ude i skoven.«
»Det fantastisk ironiske er, at Lomborg kunne have præsenteret sin massive datamængde som en hyldest til en effektiv miljøpolitik, « supplerer Cambridge-økonomen Michael Grubb i sin anmeldelse i Science.
»At han vælger at gøre det modsatte, siger langt mere om ham end om en påstået objektivitet ved hans statistiske analyse.«

Til sidst
Det er et uløst spørgsmål, hvordan offentligheden kan skelne skidt fra kanel. »Man bliver nødt til at lytte til de store herrer, som snakker,« siger Lomborg, »og så selv vurdere, om det lyder fornuftigt, det, de siger om min bog, eller om det er sådan lidt ’vi kan ikke lide ham’-agtigt.«
Men Jeff Harvey siger, at det ikke er nok, at »vi er omkring 300 kolleger, som mobiliserer angreb på Lomborgs bog. Vi er nødt til at stå frem, fordi konservative kræfter allerede ser bogen som en hjørnesten i deres politiske spil for at fortsætte med at plyndre og forurene miljøet i profittens navn. De behøver kun en lille smule tvivl, så befolkningen er forvirret og tror, det videnskabelige samfund er ligelig delt i en debat.«
»Hvis de pointer, jeg kommer med, er rigtige, kan jeg jo ikke gemme dem væk, fordi nogen vil bruge dem politisk«, siger Lomborg. »I min bedste vurdering er det sådan her, sandheden ser ud. På langt sigt vil folk se, om der indfinder sig en ny videnskabelig konsensus, eller om det viser sig, at jeg var en idiot.«
Den anden Nature-anmelder, biologen Stuart Pimm, føler sig sikker på, at sandheden nok skal nå frem til offentligheden trods store økonomiske interesser i det modsatte:
»Lomborg angriber absolut alle inden for det etablerede videnskabelige samfund«, siger Stuart Pimm. »At alle disse mennesker, fordelt på over 20 lande, skulle være med i en konspiration for at skjule sandheden – det er jo fantastisk. Ser man på det og leder efter fakta, som kan bakke konspirationsteorien op, finder man ikke nogen. Det hele beror på fejl.«
Pimm runder af med at citere Churchill: »Løgnen når halvvejs rundt om kloden, inden sandheden får sko på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu