Læsetid 4 min.

Rumskib i turbulens

NASA’s ledelse af Den Internationale Rumstation, ISS, kritiseres kraftigt og nedskæringer er på vej. Partnere har mulighed for at få større indflydelse på bekostning af amerikanerne
26. november 2001

Rummet
Verdens ubestridt mest interessante byggeplads har fart på. Med 28.000 km/t passerer Den Internationale Rumstation (ISS) ækvator ca. hvert tredje kvarter i omkring 400 kilometers højde. På flere måder er rumstationen en af menneskehedens største triumfer – ingeniørmæssigt er den uden sidestykke, og den er et sjældent eksempel på et succesfuldt, internationalt samarbejde.
Men det er gået lidt for stærkt – den største samarbejdspartner, NASA, er i store økonomiske vanskeligheder. I forrige uge offentliggjorde et yderst kompetent panel af nobelprisvindere og civile og militære eksperter inden for højteknologi, økonomi, ledelse og videnskab en evalueringsrapport, som er meget kritisk over for ledelsen. Rumstationens budget er skredet fra oprindelig 17 til over 30 milliarder dollar, og NASA mangler p.t. over
fire milliarder dollar.
Eksperterne anser det for urealistisk, at stationen bliver færdig til tiden (i 2006) inden for budgettet med mindre der indføres kraftige nedskæringer, og de foreslår reduktioner i mandskabet, færre flyvninger og forlængede missioner. For at holde budgettet droslede Bush-administrationen ned på rumstationen tidligere på året, hvor blandt andet udviklingen af et nyt redningsfartøj blev sat i bero. Bush-administrationen er stadig ikke indstillet på at bevilge flere penge til NASA, og den teknologiske rådgiver John Marburger finder, at anbefalingerne skal følges. Med sidste uges nominering af økonomen
Sean O’Keene som NASA’s nye administrator bliver det yderligere understreget, at Det Hvide Hus sætter økonomien først.
De japanske, canadiske, russiske og europæiske partnere protesterer over de kommende nedskæringer, som i særlig grad kommer til at ramme de videnskabelige eksperimenter.
»En af de vigtigste ting er forslaget om at reducere mandskabet fra syv til tre, hvilket vil betyde et stort fald i antallet af videnskabelige eksperimenter ombord,« siger Franco Bonacina fra Det Europæiske Rumagentur (ESA) til Information, »for eksempel vil vores Columbus-laboratorium kun være besat halvanden time om ugen.«
Cananda foreslår, at partnerne skal holde et møde hurtigst muligt, og støttes foreløbig af ESA og Japan. For ESA kommer udmeldingen særlig ubelejligt, fordi et ministerielt møde, hvor ESA’s budget for de næste fem år netop er blevet afholdt.
»Ved mødet besluttede man at indefryse 60 procent af budgettet til rumstationen, hvis NASA ikke kan overholde sine forpligtigelser,« siger Bonacina.
Stramningerne i NASA’s budgetter har også vakt en del debat i den amerikanske offentlighed, hvor store dele støtter Bush-administrationen. Man ser forskerne og ingeniørerne som en samling Star Trek-fikserede nørder, der ikke er klar over, hvor store beløb de egentlig leger med. Selv om de enorme beløb ikke direkte kan overføres til andre programmer, har offentligheden svært ved at forstå, hvorfor man skal bruge godt 30 milliarder dollar på en legeplads i rummet, når man f.eks. kan købe et helt menneskeligt genom for tre milliarder dollar. En viden som er til gavn for biomedicinske forskere verden over.

Vægtløshed
Den forskning, der foregår på rumstationen, kan ikke foretages på Jorden. I rummet er alting som bekendt vægtløst, hvilket betyder, at eksperimenterne simpelthen forstyrres af en parameter mindre.
For eksempel vil temperaturforskelle ikke skabe bevægelser, fordi varm luft ikke stiger op, og kold luft ikke daler ned. Opløsninger vil ikke være påvirket af forskelligt tryk ned igennem væsken og vil derfor være helt ens overalt. Det giver mulighed for at besvare fundamentale spørgsmål om væsker, materialer og levende organismer.
Astronauten Ulf Merbold, som besøgte København i september, fortalte, at et af to store europæiske bidrag – Columbus-laboratoriet – skal sendes op i år 2004.
»Allerede fra starten vil der være faciliteter til at foretage fysiologiske målinger som blodtryk, hjerterytme og respiration. Man vil arbejde bioteknologisk med bakterier, insekter og små planter. Der vil være faciliteter til at måle overfladespænding på dråber så store som tennisbolde, der kun kan dannes i rummet. Man vil lave legeringer, halvledere, dioder, krystaller af proteiner og meget mere, som altsammen kan gøres i rummet, fordi processen ikke forstyrres af tyngdekraften.«
»Ud over eksperimenter i vægtløs tilstand kan man se ud i rummet og studere stjernerne uden at skulle kigge igennem atmosfæren,« siger Merbold.
»Man kan også se ned på jorden og studere, hvad der sker med miljøet. Det er en mulighed på det historisk rigtige tidspunkt for at studere miljøet og dets begrænsninger, så de næste generationer kan leve i sunde omgivelser.«
Der er mange sidegevinster ved rumstationen, og en del af den teknologi, som udvikles til rummet, kommer siden det brede samfund til gavn.

Muligheder
For europæerne kan krisen være en mulighed for at få større indflydelse og mere tid på rumstationen. Merbold fortalte i september, at de to europæiske bidrag ikke er strengt nødvendige for rumstationen, og han antydede, at ESA derfor ikke står særlig stærkt blandt partnerne.
»Det redningsfartøj, som amerikanerne skal udvikle, er meget vigtigt, men udviklingen er i krise,« siger Merbold og forklarer, at antallet af astronauter er begrænset af, hvor mange der kan være i redningsfartøjet.
»I øjeblikket bruger man de Soyuz-kapsler, som russerne brugte til rumstationen MIR. De har altid fungeret fint, men der er kun plads til tre mand,« siger han. Forskerne har længe set frem til, at mandskabet kan øges til syv, men man venter altså på et nyt, større redningsfartøj.
»Det er derfor en unik mulighed for at sikre sig en central rolle. Hvis ESA overtog projektet og udviklede det nye redningsfartøj, ville vi også få en større andel af forskningstiden. Men vi skal slå til nu.«
»Vi vil meget gerne være med til at udvikle redningsbåden,« siger Bonacina.
»Vi har teknologien i Europa til at overtage projektet, men der skal findes penge til det først. Hvis vi skulle dække de fire milliarder, som
NASA mangler, ville det formentlig øge vores bidrag til det dobbelte, men redningsfartøjet koster meget mindre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu