Læsetid: 1 min.

Amager kom først

Superledning er in, og København er med helt fremme
7. januar 2002

Superledere
Mandag den 28. maj kl 11.45 blev to 30 meter lange superledende kabler tilsluttet ledningsnettet på Amager, som et indledende forsøg i et stort samarbejde mellem industri, universiteter og sektorforskning. Kablerne er kølet af flydende nitrogen (-196 C), som er koldt nok til, at det keramiske materiale bliver superledende, hvorefter strømmen flyder uden modstand og derfor uden tab. På længere sigt er der mange penge at spare på superledende kabler, især hvis de bliver billigere.
En billig superleder blev opdaget af japanske fysikere, som undersøgte magnesiumdiborid og fandt, at det er superledende ved temperatur under -235 C. Dette helt almindelige stof var blevet overset i 1950’erne, da forskere gennemgik overgangsmetallerne for superledende egenskaber. Adskillige laboratorier verden over har allerede produceret kabler af magnesiumdiborid, som kan være en billig afløser for de nuværende kabler. Den lave temperatur gør det nødvendigt at bruge flydende helium eller hydrogen, men det er muligt, at andre blandinger kan vise sig superledende ved højere temperaturer.
Superledernes stjernekonstellation stod godt i 2001, som også viste superledende organiske molekyler. Franske fysikere fandt, at selve livets byggesten DNA er superledende under -272 C, selv om de ikke kan forklare effekten.
De såkaldte fodboldmolekyler Buckminster-Fullerenes (carbon-60) fik et spark op til at være superledende ved -156 C, og molekylerne viste sig desuden at have stærke magnetiske egenskaber. Magnetisme var indtil 2001 ikke kendt for organiske materialer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu