Læsetid 3 min.

Livets bøger

Databaserne bugner med livets inderste hemmeligheder – de kan både bruges til medicin og til biovåben
7. januar 2002

Genomer
Den menneskelige arvemasse – en kraftpræstation sammenlignet med månelandingen, den kinesiske mur og pyramiderne – blev offentliggjort i februar 2001 efter et tæt opløb og en bitter konkurrence.
Det offentlige genomprojekt, der begyndte for mere end 20 år siden, var lige ved at blive inderhalet af det private firma Celera, hvis chef, Craig Venter, havde opfundet en ny metode til at sekventere genomer. Det betød, at Celera ikke behøvede at læse arvemassen systematisk fra den ene ende, men i stedet sekventerede millionvis af små tilfældige bidder, og derefter lod computere pusle hver enkelt bid på plads. Metoden var udviklet til sekventering af bakteriegenomer, som er ca. tusind gange mindre end vores genom, og mange tvivlede på at computerne kunne håndtere den store opgave. Celera gjorde al tvivl til skamme ved overlegent at sekventere bananfluens genom på kun et år.
Udsigten til at hele den menneskelige arvemasse kunne blive patenteret af medicinalindustrien fik for alvor det offentlige konsortium op på dupperne, og med store ekstrabevillinger lykkedes det at hænge på i opløbet og de to sekvenser på 3,3 billiarder baser blev offentliggjort samtidigt i Science og Nature.
Allerede banafluens genom havde vist sig at indeholde overraskende få gener (ca. 13.000), så man var advaret om, at skønnet på 150.000 humane gener måske var lidt højt. Det var alligevel meget overraskende, at man kun fandt ca. 35.000 gener, som ikke engang er dobbelt så mange som den simple rundorm C. elegans, der blot består af omkring 1.000 celler. Det tyder på, at de store forskelle på orm, flue og mand skal findes i kombinationen af mange små variationer snarere end et antal gener, som specifikt definerer hver organisme.

Mange gentagelser
Samlet udgør generne kun ca. to procent af arvematerialet, mens resten ser ud til at være lange stræk af repeterende sekvenser og mobile genetiske elementer, som har indsat sig i vores kromosomer.
Det offentliges metode viser sin styrke her i afslutningsfasen, hvor udkastet gås efter i mindste detalje (man accepterer én fejl pr. 10.000 baser). Et møjsommeligt arbejde, hvor hvert kromosom endnu engang gås efter fra ende til anden og sekvensen pudses af og de sidste svære huller fyldes. En kraftanstrengelse som skønnes at tage lige så lang tid for et enkelt kromosom, som det tog at få udkastet. Kromosom 22, 21 og 20 er færdige og den endelige sekvens forventes færdig i foråret 2003.
Med den menneskelige arvemasse i hus, har forskere og firmaer rigtig fået blod på tanden. Kuglefiskens arvemasse blev for nylig annonceret som det første hvirveldyr efter mennesket, og sekventeringen af rotten, musen, zebrafisken, risen og malariamyggen er i fuld gang. På Landbohøjskolen er man ved at sekventere grisens genom i et samarbejde med Kina.
Ved at sammenligne arvemassen fra organismer som kuglefisken og mennesket, der er evolutionært adskilte, kan man finde områder i sekvensen, der ikke er ændret, fordi de er essentielle for liv. En af de største udfordringer, som man så småt er ved at tage hul på, er at tolke den enorme datamængde. Den store drøm om at tyde funktion og udtryk blot fra sekvensen ligger endnu et stykke ude i fremtiden og kræver viden om databehandling såvel som om de biologiske systemer.
En hel række værktøjer, der skal sammenligne de enorme mængder af data findes allerede, men det er en udfordring langt ud i fremtiden før de kan tage alt med fra sekvens til kliniske data.

Bekymring
Over 70 genomer er færdigsekventeret, hvor størstedelen er fra encellede organismer med betydning for landbruget eller sundhedsvæsnet.
I lyset af den 11. september er der rejst bekymring over den frie adgang til genomdatabaserne, som er tilgængelige over Internettet, fordi flere af organismerne er frygtede patogener (pestbakterien, spedalskhed etc.) eller organismer der giver madforgiftning. En viden der kan bruges til at finde og bekæmpe patogenerne hurtigere og mere effektivt end tidligere, men også en viden der kan misbruges til at designe farligere biologiske våben.
De biologiske videnskaber opfordres nu som de fysiske og kemiske videnskaber før dem til hurtigst muligt at finde en måde at sikre denne viden imod misbrug. Verden er bestemt ændret efter den 11. september 2001, og – som den ene af DNA-strukturens fædre James Watson siger – vil det bremse os.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu