Baggrund
Læsetid: 1 min.

Rummets sorte år

Vestens glade dage stilner af
Kultur
7. januar 2002

Rum
Et sort år for rumforskningen. NASA’s ledelse har haft uhørt ringe kontrol med økonomien afslørede en rapport i november, som havde kulegravet økonomien efter at NASA’s direktør, Dan Goldin, i juni offentliggjorde, at man manglede fem milliarder dollar. Goldin blev erstattet af økonomen Sean O’Keefe, som har fået det utaknemmelige job at rette op på regnskaberne og lægge nogle holdbare budgetter. Det er gået ud over den internationale rumstation ISS, som er skåret ned trods protester fra de europæiske, canadiske og japanske partnere. Konsekvensen for de europæiske partnere er, at man kun får en halv time på stationen om ugen, og så er den knap nok værd at holde kørende som det ser ud nu.
De japanske og europæiske rumagenturer har ligeledes oplevet besparelser og fiaskoer i årets løb.
2001 kom derfor langt fra Athur C. Clarkes vision om bemandede rejser til Jupiters måner, og rumetusiaster skulle til Kina for at finde et lyspunkt. Kina er på vej ud i rummet med en storstilet satsning, som skal bringe en mand i rummet i 2005.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her