Læsetid 5 min.

Visdom kan ikke sættes på formler

Professor Helmuth Nyborg er blevet skoset for at pirke til intelligensens ømme ligtorn, men fastholder at folks begavelsesniveau stadig kan måles
25. januar 2002

(2. sektion)

Viden om viden
Også du,« siger Helmuth Nyborg med et træt suk, da vi ringer til ham. Han har i de sidste par uger været centrum for en ophedet debat om kønsforskelle på intelligensen.
Først på året kunne man på forsiden af Politiken læse, at mænd var 27 procent mere intelligente end kvinder. Om aftenen tonede professor Nyborg og det kontroversielle budskab frem i TV Avisen. Det rejste en stor debat i medierne, og Nyborg blev gået på klingen af bla. sin institutbestyrer, Jens Mammen, som »ser på sagen med alvor«, fordi Nyborg ikke først offentliggjorde resultaterne i et videnskabeligt tidsskrift.
I dag siger Nyborg, at det er en ulykkelig misforståelse, som opstod, fordi journalisten på Politiken ikke forstod tallene, og han ikke selv bremsede debatten i tide.
»Kønsforskellen på de 27 procent er i virkeligheden kun på lige netop fem procent, som jeg hele tiden har sagt,« siger Nyborg.
»Det er et helt udramatisk resultat. Det betyder ikke, at mænd er klogere end kvinder.«
Nyborg holder fast i, at man kan måle begavelsesniveauet, men at selve begrebet intelligens er forvirrende. »Det er en strid om kejserens skæg,« siger han, »det vigtige er, at du kan opnå et godt mål og at det mål kan bruges til at forudsige noget om et menneske, som du ikke vidste i forvejen. Og det er præcis, hvad G-målet kan.«

Skolen
G-faktor står for General Ability Faktor, og bliver uddraget fra resultaterne af 10-15 forskellige problemløsningsopgaver, også kaldt intelligensprøver. G-scoren er defineret matematisk og tilstræber at måle abstrakt tænkning og overblik over komplekse problemer, som er det man benævner den almene intelligens.
– Kritikerne hævder, at G kun er et udtryk for skoling, og f.eks. de matematiske prøver, det er da en skoling?
»Næh!« udbryder Nyborg højt, »det er det ikke, du kan ikke lære matematik. Nogle kan matematik: De har højt G, og derfor kan de hurtigt lære matematik, andre med lavt G kan ikke lære matematik, så enkelt er det...«
»G-score forudsiger præstationer inden for skolesystemet, men også indtægter, erhvervsstatus og alt sådan noget. Hvis du tager 1.000 børn, kan G forudsige forløbet for tre ud af fem.«
– Jobstatus og løn hænger da også sammen med skolegang...?
»Næh! Det gør det ikke. Jo, det hænger sammen på den måde, at hvis du har højt G, får du med statistisk sandsynlighed en lang uddannelse, og den giver også flere penge. Men hvis du har et lavt G, får du ikke en lang skoleuddannelse, og så får du ikke mange penge. Så hvad er nu vigtigst?«
– Sammenhængen er jo den samme?
»Nej, det er den ikke, G er bremseklodsen, hvis du ikke har højt G, får du ikke en lang uddannelse og heller ikke mange penge. Så siger nogle ’popmusikere’, men de er undtagelser.«
Udover skolen mener Nyborg, G-målet kan bruges i jobansættelser, »ja, man kan jo bruge det i stedet for en samtale, eller i stedet for at bede folk skrive deres meritter op.«

Kulturer
G-faktoren er også blevet brugt til sammenlignende undersøgelser af racer.
»For nogle år siden offentliggjorde min amerikanske kollega Arthur Jensen og jeg nogle undersøgelser, der bl.a. sammenlignede G-score på sorte og hvide, og vi fandt den helt obligatoriske forskel på 16-17 intelligenspoint.«
– Hvad med kulturforskelle som europæere, indianere, afrikanere etc.?
»Det er jo et spørgsmål, man kan have en holdning til. Man kan jo mene, at testene er skævvredne til den hvide mands fordel, men de er nøjagtig lige så gode i orientalske, sorte og buskmænd populationer,« siger Nyborg og fortæller, at det bl.a. er blevet prøvet i Afrika.
»Gennemsnits-IQ er 90 i Afrika, nej undskyld 70 – der kan du se, hvad hjertet flyder over med.«
– Og hvad med Danmark?
»Ja, det kommer så igen an på, hvis vi siger 70 dernede, må vi sige 100 i Danmark. Og det har noget at gøre med, at hvis du bruger en intelligenstest, så skal du trække noget fra, fordi testene hurtigt bliver gamle, og det kommer til at se ud, som om vi bliver klogere og klogere, men det er formentlig en næsten tom øgning af IQ-scoren.«
– Hvad siger det om testen eller måden at måle på?
»Det siger jo, at testen ikke er et rent mål for intelligens, og det skal man jo tage højde for.«
– Hvad gør man så for at retfærdiggøre, at testen er god nok?
»Der er mange forskellige kriterier, f.eks. skal man kræve, at der er den samme struktur i tallene, dvs. at svære spørgsmål skal være svære for både sorte og hvide, og de lette skal være lette for både sorte og hvide.«
»En anden måde, som måske er endnu mere vigtig, er at en G-score i Kina og Afrika skal være lige god til at forudsige, hvor mange års skolegang, der vil være forbundet med den G-score.«

Sammenligning
Den nu pensionerede psykolog Børge Prien har gennem mange år arbejdet med at udvikle intelligenstest som afdelingsleder med speciale i test og prøver på Danmarks Pædagogiske Institut.
Uden at have læst den omtalte undersøgelse mener han, man skal være varsom med den slags sammenlignende undersøgelser.
»Jeg forundres altid, når gennemsnit i forskellige befolkningsgrupper er ens, fordi der er så mange flere mulige forskelligheder, og det gælder såvel biologiske som psykologiske variableÇ« siger Børge Prien.
»Alligevel mener jeg ikke, man kan bruge det til at sige, at kvinder simpelthen er mindre intelligente end mænd.«
Med en vis forsigtighed mener Prien til gengæld godt, man kan sige, at prøverne er uafhængige af kultur.
»Det, man måler, er, hvad jeg kalder handlinger på det indre plan – at man kan tænke sig igennem et problem uden at behøve samtidig at handle i den ydre verden. Det er det, man gør, hvis man løser en kompleks matematikopgave, og skal man f.eks. bygge en kano af en træstamme, skal man lægge en plan først.«
– Det lyder som noget, man kan overføre på dyr?
»Ja, man har da konstateret, at chimpanser kan lære en slags tegnsprog og bruge redskaber. Det store spring mellem dyr og mennesker er formentlig det, at mennesket er blevet specialist i at handle på det indre plan.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu