Læsetid: 3 min.

Venter på Bacall

Den tidligere fru Bogart kom naturligvis for sent til et pressemøde på Lars von Triers seneste film, ’Dogville’
Kultur
1. februar 2002

Pressemøde GØteborg – Da den lille mand i det krøllede tøj træder ind af døren, går der et øjeblik, før fotograferne får øje på ham, og som ramt af et kraftigt vindstød vender de sig alle med ét mod ham og begynder at knipse løs. »Åh, jeg lever af blitzlys – bare kom, kom,« henånder han – fotograferne kvitterer med et grin og blitzer uanfægtet videre. Ja, Lars von Trier – for ham er det – har en bemærkelsesværdig evne til på én gang at udstråle usikkerhed og verdensmandsmanerer. Det er sen eftermiddag på Saabs Bilmuseum i Trollhättan nord for Göteborg – Zentropa og Trier har inviteret den samlede nordiske verdenspresse til at smage en smule på instruktørens seneste projekt, filmen Dogville, som han lige nu er ved at optage i Film i Västs studier i Trollhättan – Trollywood. En film til 85 mio. danske kr., fyldt med internationale skuespillere, bl.a. Lauren Bacall, Ben Gazzara, Stellan Skarsgård og Nicole Kidman. En kreativ proces Da vi – en busfuld danske pressefolk – ankommer til Trollhättan et par timer før pressemødet med Trier og verdensstjernerne, bliver vi briefet af filmens producer og Triers faste makker Vibeke Windeløv: Holdet er på anden uge i gang med optagelserne, forinden optagestart holdt de to ugers prøver, og Trier har skrevet et manuskript på 220 sider til en to timer lang film. Så langt, så godt lyder det jo som enhver anden spillefilm. Men, som vi forventer det af Trier, er Dogville alt andet end traditionel. Filmen, hvis handling ingen vil afsløre, foregår i 1930’erne i den lille by Dogville i USA’s Rocky Mountains, og den bliver udelukkende optaget i studiet i Trollywood. De har bygget en scene op og betrukket den med et mørkt klæde, hvorpå byens huse er indtegnet med kridtstreger – kulisser bruger Trier ikke i filmen, kun enkelte rekvisitter, og i filmens pressemateriale bliver den sammenlignet med tv-transmitteret teater, som vi kender det fra 1970’erne. Og fordi settet er kulisseløst, og alle personer kan ses hele tiden, skal skuespillerne, eller deres bodydoubles, konstant være på settet, når der optages, og det betyder lange og hårde arbejdsdage. Anthony Dod Mantle er filmens cheffotograf og har brugt seks uger på at sætte lys, så det via en computer kan ændres øjeblikkeligt – f.eks. når nat bliver til dag. Men det er Trier selv, der fører det digitale high definition-kamera, fordi, som han siger, »så kan jeg være tæt på skuespillerne, og det synes jeg, at jeg skylder dem.« Dogvilles manuskript beskriver kun, ifølge Windeløv, hvad filmen skal handle om, og de enkelte karakterer skabes i et samarbejde mellem instruktør og skuespillere. Optagelserne er, pointeres det, en kreativ proces. Lidt af et livstykke Det er australske Nicole Kidman, som de fleste er kommet for at se. Men det er en vital, 77-årig Lauren Bacall, der får lov at stjæle billedet, fordi Kidman føler, at det er akavet at tale om en proces, mens den er i gang, og derfor holder sig i baggrunden. Den tidligere fru Bogart kommer naturligvis for sent til pressemødet, og da hun endelig dukker op er det med en 50 år lang, illumineret filmkarrieres flamboyante manerer intakt. Hun pjatter med Trier og afbryder og taler i det hele taget højt med den dybe, karakteristiske stemme, hun i talrige film forførte Bogie med. »Hun er lidt af et livstykke,« siger Dogvilles assisterende instruktør Anders Refn, der går rundt blandt de forsamlede journalister og morer sig over postyret og ’lillefar’, som han kalder Trier. »Og så er hun god til at fortælle historier.« Opmærksomheden er rettet mod Kidman og Trier, men foran det forventningsfulde publikum svarer han undvigende og pjattet. Bagefter, på to-mandshånd med 15 ivrige journalister, åbner Trier sig mere og taler om dengang, hans far smadrede alle morens Kurt Weil-plader, en af barndommens mere sindsoprivende oplevelser, som måske førte til, at Trier skrev Dogville. I hvert fald har han ladet sig inspirere af Kurt Weil og Bertolt Brechts vise om Sørøver-Jenny til filmens handling. De øvrige skuespillere – 19 i alt, deriblandt unge kræfter som Jeremy Davies, Paul Bettany og Chloë Sevigny – er reduceret til statister, men synes egentlig ikke at have noget imod bare at sidde i fred og følge med i det halvhysteriske show. Og journalisterne, ja, vi har prøvet det før, og vi gør det gladeligt igen, for Lars von Trier omgiver sig med det stof, som drømme er gjort af. Og hvem vil ikke gerne være så tæt på Stellan, Ben, Lauren og Nicole – på én gang!?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her