Læsetid: 3 min.

Er penge til forskning blevet glemt i Foghs regnestykke?

Selv om regeringen næsten skal fordoble den offentlige forskningsindsats, er området ikke et indsatsområde for næste år
15. april 2002

Regeringen vil satse på skattelettelser og et bedre sundhedsvæsen. Imidlertid har videnskabsminister Helge Sander og statsminister Anders Fogh Rasmussen på det nylige EU-ministermøde i Barcelona forpligtet Danmark til inden 2010 at bruge mindst tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forskning. Det niveau ligger Danmark langt under.
Sander har lovet, at nu skal skuden vendes.
»Vi har ikke råd til at lade beslutningen fra Barcelona være en målsætning. Vi skal leve op til den,« har han sagt til Børsens Nyhedsmagasin.
Danmark skal op på de tre procent tidligere end 2010, men selv om det er store beløb, der mangler, blev dansk forskning ikke nævnt efter sidste uges ministermøde. Spørgsmålet er om videnskabsministeren er blevet glemt i Foghs regnestykke.
»Både Sander og jeg holder fast i, at nu står den målsætning der, og så må vi se at nå den på en eller anden måde,« siger Sanders partifælle Hanne Severinsen, formand for Folketingets Forskningsudvalg: »I øjeblikket ligger vi på omkring to procent af BNP.«
De to procent er den samlede danske forskning fordelt på både private og offentlige institutioner. Den offentlige forskning alene beløber sig kun til 0,57 procent af BNP. For at nå op på de tre procent er det Sanders plan, at to tredjedele af forskningen skal finansieres af det private – altså to procent af BNP – mens en tredjedel – en procent – skal være offentlige midler. Det betyder rundt regnet, at det offentlige skal tilføres en milliard kroner om året de næste otte år, for at leve op til EU-målsætningen til tiden. Men selv om Anders Fogh Rasmussen har proklameret, at »nu skal videnssamfundet og IT opprioriteres«, er der stadig ikke kommet kontante beløb på bordet.
»Vi vil stimulere det offentlige-private samspil, og blandt andet er der ved at blive vedtaget en ny lov om 150 procent fradrag for samfinansiering af forskningsprojekter,« siger Hanne Severinsen, »det skulle gerne give både offentlig og privat forskning en hel del.«
Derudover satser regeringen på, at der kan presses penge ud af systemerne ved effektiviseringer.
»Der er meget omorganisering, som vil gøre, at det vil være meget mere effektivt, og man i højere grad kan bruge midlerne til rigtig forskning i stedet for ansøgerbureaukrati« siger Severinsen.
Hun tænker på den omlægning af rådssystemet og den nye universitets- og styrelsesreform som regeringen for tiden prøver at nå frem til.
Som et led i drømmen om den store sanering og forenkling af systemet er nogle grundige (og dyre) kortlægninger af forskningsfinansernes uoverskuelige myecelium på vej. Idag er ’Forskningens Finanslov’ tema på Forskningsforums årsmøde, hvor bla. Helge Sander skal tale.
»Man godt blive i tvivl om politikerne og embedsmændene selv har et overblik,« siger Forskningsforums formand Jørgen Søndergaard, »det er et større detektiv arbejde at få et samlet overblik over de mange forskellige steder på finansloven, hvor der er bevillinger til forskning.«
Forskningsforum ser dagens møde som en opfordring til hvert år at lave en oversigt over de samlede danske forskningsinvesteringer.
»Den skal ligge klar inden finansloven, så de forskellige parter har et lige grundlag at diskutere ud fra. Samtidig kunne den skabe større overensstemmelse mellem de politiske målsætninger og realiteterne,« siger Søndergaard med en åbenlys henvisning til »det temmelig dystre billede, der tegner sig af dansk forsknings økonomiske situation i de kommende år.«
Selv om større gennemsigtighed og effektiviseringer af rådssystemer og universitetsledelse måske kan give flere penge til forskningen, erkender Hanne Severinsen, at »der nok skal flere midler til, og der er UMTS midlerne nogle af dem. (UMTS midlerne stammer fra salg af telelicenser, red.). Der er i alt ca. 2,8 mia. kr., og de skal bruges til det.«
Ifølge de syv formænd for Forskningsrådene er det et skridt i den rigtige retning, men slet ikke nok.
»Der er behov for et permanent og mærkbart løft,« fastslår de.
Hvor de sidste penge skal komme fra, vil hverken Hanne Severinsen eller Helge Sander ud med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu