Læsetid 4 min.

Ris-genomet delvist på private hænder

Forskere frygter, at adgangen til verdens vigtigste afgrøde bliver begrænset, fordi genomet delvist er på private hænder
8. april 2002

Bremseklods
Genomernes æra er løbet fra den offentlige forskning. I fredags offentliggjorde et privat firma et af verdens absolut vigtigste genomer – risens. Den første afgrøde, hvis arvemateriale er blevet kortlagt, og en afgrøde med enorm betydning for milliarder af mennesker på kloden.
To underarter (japonica og indica) er blevet sekventeret af hhv. en privat og en offentlig forskergruppe, og det er som sådan en stor sejr for videnskaben, som forhåbentlig kan være med til at løfte den tredje verdens sundheds- og ernæringstilstand. Men førende forskere verden over frygter, at adgangen til risens arvemasse vil blive begrænset, når genomsekvensen sidder på private hænder.

Det mindste onde
Normalt kræver videnskabelige tidskrifter som det amerikanske Science (der offentliggør ris-genomerne), at sekvensdataene gøres offentligt tilgængelige via internettet i en stor database – en genbank. Men denne standard afveg man fra for første gang for 14 måneder siden, da Celera offentliggjorde det humane genom i Science. Også dengang blev et offentligt sekventeringsprojekt samtidig offentliggjort i det engelske tidsskrift Nature.
Begge tidskrifter har en meget høj videnskabelig standard, men Science valgte at gå på kompromis med kriterierne og indgik en aftale med Celera, hvor Celera forpligtede sig til at gøre deres sekvens offentligt tilgængelig kvit og frit. Det gjorde Science ud fra en overbevisning om, at menneskeheden som sådan havde større gavn af, at dataene var tilgængelige end at de forblev inden for firmaet. Det var også en realistisk vurdering af den globale forskningssituation.
»Det siger noget om, at den offentlige sektor ikke har penge nok til at lave de her ting, ikke engang i USA, hvor man bruger mange flere penge på planteforskning end herhjemme,« siger professor John Mundy fra Købehavns Universitet.
I genomæraen fører de private firmaer an, og det er realiteter, man ifølge Science’s chefredaktør, Donald Kennedy, må acceptere og forholde sig til:
»Den gavn, disse sekvenser skaber, falder også uden for det videnskabelige samfund... de vil gavne tusinder af skjulte hjælpere; små landbrug i den tredje verden, hvis produktion millioner af mennesker er afhængige af. Hvem skal lave reglerne for dem?«

Snyd og fusk
Det lyder jo udmærket med en aftale, hvor dataene alligevel gøres til tilgængelige for offentligheden. Men mange har undret sig over, hvordan et firma som Celera skulle få sine enorme investeringer hjem igen, efter de stillede sekvensen til rådighed kvit og frit. Det er imidlertid blevet klart.
»Celera prøver nu at sælge abonnementer til deres database, fordi den kvalitet, de nu har, er meget højere end den, der oprindeligt var, og som ligger på nettet,« siger professor Søren Brunak, der leder Center for Biologisk Sekvensanalyse på Danmarks Tekniske Universitet.
Brunak forklarer, at sekvensdata hele tiden bliver revideret og rettet, så fejl fjernes, og huller lukkes.
»Celera snyder på vægten,« siger Brunak, »de bør vedligeholde databasen, så dataene ikke ligger som en fejlagtig informationskilde. Hvem gider lede i de gamle data? Det, der virkelig ophidser mig, er, at de bruger det bevidst i deres kampagne og lader det offentlige site være uopdateret.«
Selv om Brunak ikke arbejder med plantegener, har han ikke meget fidus til Sciences nye aftale med den Schweiziske agrokemiske gigant Syngenta.
»Jeg er meget kritisk over for den slags aftaler, hvis ikke firmaet også påtager sig at opdatere informationen løbende,« siger han.
Science er af Information blevet gjort bekendt med problemstillingen og Donald Kennedy erkender, at »der er intet, som tvinger Syngenta til at opdatere databasen som et resultat af senere arbejde, der ikke er essentielt for artiklens konklusioner, selv om de vil blive opfordret til at gøre det.«

Modelorganisme
Risen er mere end blot en afgrøde, den er også den vigtigste modelorganisme for én-kim bladede planter som hvede, byg og sorghum.
»Det har vist sig, at én-kimbladede planter er meget nært beslægtede,« siger John Mundy, »og ris har et meget lille genom, der er nemt at arbejde med.«
Det var derfor ikke tilfældigt, at firmaet Monsanto for to år siden bekendtgjorde, at de nu havde en foreløbig sekvens for ris, hvor 85 procent af genomet var sekventeret korrekt.
»Det var en sløset sekvens, men bedre end ingenting,« siger John Mundy. »De gjorde det for at skyde de offentlige genomprojekter i sænk.«
Monsanto krævede, at man for at få adgang til sekvensen på nettet skulle afskrive sig retten til det arbejde, man evt. måtte udføre på baggrund af deres data. Firmaet forsøgte i realiteten at binde hele verden til at arbejde for dem.
For 16 måneder siden blev den anden vigtige plantemodels arvemateriale offentliggjort; andemad eller Arabidopsis thaliana, som er model for de to-kim-bladede planter. Også her var der tale om to underarter (columbia og landsberg), som blev sekventeret af hhv. et offentligt konsortium og – gæt selv – Syngenta. I dag opdaterer Syngenta deres database og giver universitetsforskere fri adgang, mens firmaer som danske DLF-Trifolium må betale royalties.
John Mundy tror også, det bliver modellen for ris-genomet, men er alligevel kritisk.
»Vi må ikke glemme, at det offentlige har udviklet alle
de nødvendige værktøjer, men når en teknologi som denne her bliver moden, så bliver den overtaget af industrien.«
Ifølge Mundy spredes de offentlige forskningsmidler alt for meget, og det koster dyrt i sidste ende. »Vi må finde ud af, hvad vi vil, ellers betaler vi
i sidste ende bare til Syngenta.«

www.tmri.org
www.tigr.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu