Læsetid 2 min.

Risens indre

Nye genomer afslører, at mennesket ikke er evolutionens mest komplicerede væsen
8. april 2002

Genom
Så vidt man overhovedet kan fatte, er livet kun opstået én gang på Jorden – alt levende stammer fra den samme forfader. Det ved man bl.a, fordi vores inderste hemmeligheder; ’livets bog’, ’de genetiske arbejdstegninger’ eller bare ’generne’ ikke blot er skrevet med samme molekyler eller bogstaver, men også er skrevet i samme dialekt. Det er blevet tydeligt, efterhånden som flere og flere genomer flyder ind i databaserne.
Nu er to underarter af ris (japonica og indica) blevet sekventeret med en nøjagtighed på 99,8 procent, og senere på året vil The International Rice Genome Sequencing Project fremlægge en sekvens med kun én fejl pr 10.000 bogstaver.

En kamel må sluges
Allerede med det første plantegenom (Arabidopsis thaliana) var det en anelse foruroligende, at en lille uanseelig ukrudt så ud til at have næsten lige så mange gener som mennesket (30-40.000). De risgenomer, der nu findes ved siden af mennesket, fluen, ormen, kuglefisken, andemaden og talrige mikrober og virus, kan bryste sig af at være de genomer med klart flest gener (hhv. 32-50.000 og 46-56.000).
Ligesom på Kopernikus’ tid kunne noget altså tyde
på, at vi – den selvudnævnte top af det evolutionære udviklingstræ – må sluge en kamel: At mennesket er det mest komplekse væsen, evolutionen har frembragt – et særligt unikt og kompliceret mesterstykke med størst genom og flest gener – er en illusion.

Duplikation
Noget af det mest berigende, man kan bruge et genom til, er sammenligninger. Ved at sammenligne for eksempel den to-kim-bladede andemads arvemateriale med den en-kim-bladede ris’ kan man nærme sig et svar på, hvad der adskiller disse to grene af planteriget. Forskerne har allerede gjort dette og finder meget interessant, at 75-80 procent af andemadens gener er at finde i risens genom, mens kun 40-50 procent af risens gener findes i andemadens genom.
Dette tolkes som tegn på, at en meget spændende evolutionær begivenhed fandt sted engang for 200 millioner år siden, da én- og to-kim bladede planter skiltes på udviklingstræet. Det originale sæt af gener er måske repræsenteret i andemad, mens risens forfader har gennemgået en eller flere gen-duplikationer, som har resulteret i næsten dobbelt så mange gener. De ekstra gener har evolutionen populært sagt kunnet lege med, mens de oprindelige holdt forfaderen i live.
For at gå videre med sammenligningerne og kunne skelne, hvad der genetisk adskiller ris fra andemad, er det også nødvendigt at se, hvor tæt hhv. ris og andemad er på deres nærmeste slægtninge. Ris hører til i græsfamilien, og al den viden, man får etableret i ris, vil forholdsvis nemt kunne overføres til de andre vigtige afgrøder. Derfor håber forskerne, at disse græsser vil blive sekventeret ligesom andemadens slægtninge, kål og kællingetand er ved at blive.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu