Læsetid 6 min.

Poesien i hverdagens ting

Computere har invaderet vores stuer som store grimme kasser. Til trods for at design har en dyb betydning for os alle, er der stort set ingen producenter, som udforsker formen
6. maj 2002

Design
»Der står en computer i hvert et hjem, og de er alle sammen grimme,« siger landskabsarkitekt Catrine Hancke, »man har udelukkende tænkt i funktion, funktion og atter funktion. De kan alle sammen det samme, og de ser alle sammen ens ud. Hvorfor er der ikke nogen, som prøver at skille sig ud på designfronten?«
I skarp kontrast til den karakteristik står Apple, som bragede igennem den grå ensformighed i 1984 med et computerdesign, der varslede farver, brugervenlighed og frem for alt omtanke. Siden har valget mellem pc og mac nærmest haft karakter af religionskrig. Hancke kender godt til Apple, men er som almindelig dansk forbruger frustreret over, at der ikke er nogen fra pc-verdenen, der følger med.
»Computeren er blevet et møbel på linje med tv’et, og det er simpelthen så grimt,« siger hun, »jeg vil kun have en bærbar, som man kan pakke væk og slippe for at se på.«
Ser man på andre industrier, er design et uhyre vigtigt redskab, der reflekterer forbrugernes identitet og ønsker. Tøjindustrien er nok den mest ekstreme, design kommer til udtryk i alt fra teskeer til biler. Arkitekten Arne Jacobsen, der blev verdensberømt for sine smukke møbler formulerede det således: »Der findes mange funktionelle løsninger, men ikke særlig mange pæne.«

Tankerne
»Det er nemt at være anderledes,« siger Apples 35-årige chefdesigner, Jonathan Ive, til MacWorld, »men meget sværere at være bedre. Det er, hvad vi har prøvet med den nye imac.«
Apples nyeste imac stikker radikalt ud fra alle andre hjemmecomputere på markedet. Computeren minder mest om en arkitektlampe, og med sine glade, runde og dog elegante, hvide træk kan maskinen udmærket få en plads i stuen ved siden af B&O-anlægget eller Nanna Ditzel- stolen.
Jonathan Ive stod også bag designet på den første imac, som i 1997 revolutionerede computermarkedet ved for alvor at udfordre formen og bringe kraftige farver hjem til brugeren. Det siger ret meget om, hvor fastgroet markedet var, at man med et så simpelt træk kunne skabe en revolution. Succesen var tydelig på aktiekursen, og tendensen spredte sig til et hav af kopiprodukter – alt fra scannere til strygejern skulle pludselig have farver.
»Det var faktisk en temmelig skuffende reaktion,« siger Ive.
»Folk reagerede kun på farverne og det gennemsigtige plastic. Men det er kun en del af, hvad det handler om. Med den første imac var målet ikke at se anderledes ud, men at lave den bedste integrerede hjemmecomputer vi kunne. Hvis formen derfor bliver anderledes, så er det bare sådan det er.«
Og det er ikke bare tom snak. Apples nyeste hjemmecomputer er en imac bygget over en flad TFT-skærm, som kan bevæges, så man kan flytte på den i stedet for sig selv eller andre. Det er kun nødvendigt med ét drev, fordi det både brænder og læser cd’er og dvd’er, man kan komme trådløst på internettet osv. Andre detaljer viser sig først senere, skal man f.eks. ind i maskinens indre, er det en leg – selv for den teknofobe, og når maskinen første gang sleeper, opdager man en lille lampe, der roligt hæver og sænker intensiteten, som om maskinen trækker vejret. Måske er det lir, men det er lir, der varmer om hjertet og skaber glæde.
»En af de ting, der er virkelig frustrerende ved den her industri, er, at næsten alting handler om ting, der kan måles i tal,« siger Jonathan Ive.
»Harddisken har x gigabyte plads. Chippen er så og så hurtig – det hele er ’fem er større tre’. Det er meget sværere at putte en værdi på en skærm, der kan bevæges og alligevel bliver stående præcis, hvor du slipper den.«
Inden for pc’ere er IBM det store forbillede.
Selv om IBM ikke markerer sig radikalt på deres design af hjemmecomputere, har firmaet en lang tradition for design og har høstet mange anerkendende priser. Den gamle dame begyndte allerede i 1950’erne at ansætte verdensberømte designere som f.eks. Ray og Charles Eames, Mies van der Rohe og de sidste 20 år Richard Sapper til at lede udformingen af produkterne. »IBM arbejder med at skjule computeren mest muligt. Vi tror ikke, brugeren ønsker at se computeren, og vi prøver at lave dæmpede maskiner, der ikke råber til dig,« siger David Hill, Director of Design hos IBM.

Det seriøse
Alle IBM’s nuværende maskiner er sorte, fordi det er en rolig farve, som falder ind i omgivelserne.
IBM har også designet en computer med flad skærm, NetVistaX41, som Hill sammenligner med en bordlampe.
»Det er en ekstremt pladsbesparende maskine, hvor computeren er skjult bag skærmen,« siger han.
Gennemgående for IBM’s design er, at man ønsker at kombinere form og funktion.
»Et eksempel er den LED-lampe, der er indarbejdet i vores bærbare computere, som gør det muligt at se tastaturet i mørke,« siger Hill, »det svarer til kopholderen i bilen – brugerne får en lille smule ekstra.«
IBM, der sætter dagsordenen inden for pc-markedet, fokuserer på det funktionelle, og produkterne skal gerne fremstå som gode solide maskiner, der ikke generer brugerens øjne. Bliver man i bilverden, kan designet signalere, at bilen f.eks. er en solid, rolig familiebil, en majestætisk bil eller en ung og viril fartmaskine. IBM holder sig til det majestætiske, luksusbetonede, fordi de forventer, kunderne ønsker det.
Men ikke alle kunder ønsker det samme udtryk, og det er anden elektronikgigant opmærksomme på.

Det dumme
Hos Sony er man imponeret over Apples design.
»Det, Apple har gjort, er meget frækt lavet. Det er fantastisk flot, det er der slet ingen tvivl om,« siger direktør Henrik Kaas.
Han sammenligner Apple med B&O, som også har en tydelig identitet, men han betegner begge som nicheprodukter,
»Sony prøver at ramme en smule bredere.«
Man ved godt, at identitet er et stærkt våben i konkurrencen, og PR-manager Daniel Brøns erkender, at Sony på fjernsynssiden ikke skiller sig ud.
»B&O er jo hårde til det med design,« siger Brøns, »men de er ikke så trendskabende – de har et tidløst design. Det, man kan sige om Sony, er, at vi kan lave produkter, der teknisk set er helt i top.«
Sony har dog en række bærbare sporty produkter – walkmen, discmen, minidisc m.fl. – som er målrettet til de unge, og her kan man sprælle designmæssigt og skabe en identitet.
»Men de gamle forbrugere over 20 år er for forsigtige,« siger Daniel Brøns, der er PR-manager, »her skal produktet måske stå i 10-15 år.«
Når man taler design for de ældre, kan Sony kun svinge sig op til at følge med i farvetrenden, og Brøns fortæller, at mokkabrun er in, mens man i et andet produkt kan vælge mellem ’Sunny yellow’, blå og sølv.
»B&O har en niche, og det er spørgsmålet, om vi kan gå ind der,« siger Brøns. »Vi skal jo finde på noget, der er fuldstændig vores eget.«
Henrik Kaas er ikke helt enig.
»Jeg synes, udviklingen går i den retning,« siger han og fremhæver firmaets nye plasma-tv, »allerede i dag kan man i højere grad sige, at der er tale om et Sonyprodukt.«

Poesien
Ind imellem det ungdommelige og det noble er der et enormt designmæssigt tomrum, som tilsyneladende kun Apple udforsker. Fjernsyn og computere er lige så almindelige som stole, borde og sofaer, og som interesseret forbruger kan man forarges over, hvorfor man ikke har flere valgmuligheder, ligesom man har med f.eks. stole.
»Det er vigtigt, fordi det står i vores alle sammens hjem, og jeg skal glo på det hver dag,« siger Catrine Hancke.
»Ud over et sæde, en ryg og fire ben kan en stol jo udstråle noget andet end ’hej, her er jeg, jeg er en stol’. Det er poesien i alle vores hverdagsting. Der er masser af poesi og tanker i flotte stole som myren, ægget, harpen, Trinidad&Tobago.«
Møbeldesigneren Nanna Ditzel, der har lavet stolen Trinidad&Tobago, er helt enig i, at en stol ikke bare er en stol.
»Når man skal vælge en stol, kigger man efter, hvad den gør ved det rum, den skal stå i.«
Ligesom Arne Jacobsen mener John Heskett, professor i design og forfatter til bogen Toothpicks and logos – Design in everyday life, at design har en dyb betydning for os alle, og er et enormt uudnyttet potentiale i livet.
»Design påvirker os i alle aspekter af dagliglivet, og som sådan har design en grundlæggende betydning. Dårligt design såsom dårlig udformet information, underbelysning og brugeruvenlige maskiner skaber spændinger og problemer,« siger Heskett.
»Vi er et formgivende væsen, der ændrer vores omgivelser. Ligesom sproget er design en dyb og absolut ikke triviel side af det at være menneske.«
Design har en stor mulighed for i fremtiden at menneskeliggøre teknologien.«

www.uriah.com/apple-qt/1984.html

www.apple.com

http://tizio.com/home02/tizio/designers.html

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu