Læsetid 2 min.

Venters løgn

En tyk, skaldet og meget selvoptaget mand har røbet, at det humane genom er hans eget
13. maj 2002

Speget genom
Den karismatiske entreprenør, Craig Venter, har i New York Times røbet en lille hemmelighed omkring årtusindets største videnskabelige triumf: Det humane genom er hans eget.
Craig Venter udfordrede i 1996 den etablerede videnskabelige stand og proklamerede, at han ville sekventere hele det humane genom inden tre år. En påstand der blev grinet meget af.
Et internationalt konsortium havde siden 1980'erne arbejdet på at få læst de cirka tre milliarder bogstaver fra ende til anden og var ikke engang nået halvvejs, da Venter dukkede op.
Bag Venters påstand stod en ny metode og computerfirmaet Compaq, der stillede den enorme datakraft til rådighed, som skulle gøre påstanden til virkelighed.
Den videnskabelige stand sank en klump, da Venters firma, Celera, som en testkørsel sekventerede bananfluens genom på mindre end et år. Det humane genom ville om kort tid være på et privat firmas hænder. Det lykkedes med enorme ekstra tilskud at få det internationale konsor-tium op i gear og man nåede lige akkurat med over målstregen.
Venter forlod Celera i januar efter tre år som præsident, og nu vil han da godt røbe, at han selv er en af de såkaldt tilfældigt udvalgte frivillige af forskellig etnisk afstamning og køn, som ligger til grund for Celeras sekvens. Hans argument er, at han også selv måtte stille op.

Tillid
Hvor det offentlige konsortium af etiske årsager gjorde det umuligt at sætte et ansigt på de forskellige sekvenser, valgte Celera at se stort på det spørgsmål.
»Der ligger en ekstra værdi i at have en sekvens fra et bestemt menneske, fordi man f.eks. kan korrellere sekvensen med et bestemt livsforløb,« siger professor Søren Brunak fra Center for Biologisk Sekvensanalyse.
»I betragtning af at sekvensen alene måske har kostet 25 mia kroner, har det nok været lidt for flot af det offentlige at sige, at man ikke vil have den viden.«
Etisk har det offentlige villet undgå, at nysgerrigheden ledte de involverede til en viden, de hellere skulle have været foruden. Venters har naturligvis gransket sin egen kode og opdaget en defekt i et enzym involveret i fedtstofskiftet, som han nu prøver at modvirke med medicin.
»Han kan jo bestemme over sig selv, men han kompromiterer sin families anonymitet,« siger Brunak, der ikke mener, der er ændret ved det videnskabelige: »En persons genom kan være ligeså godt som en andens.«
Det er måske uden videnskabelig betydning, at man kan sætte en midalderende skaldet halvtyk mands ansigt på en del af sekvensen, men med den nye oplysning
smuldrer illusionen om, at vi alle har del i, hvad Bill Clinton kaldte »det vigtigste og mest fantastiske kort, menneskeheden nogensinde har lavet.«
Hvad værre er, riskerer hans utroligt selvoptagne og snævertsynede træk at undergrave tilliden til andre potentielt gavnlige initiativer såsom offentlige og private biobanker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu