Læsetid: 3 min.

Woody kom, så og sejrede

Woody Allen trak fulde huse til sit pressemøde i Cannes, mens festivalens jury måtte nøjes med mindre
16. maj 2002

Filmfestival Cannes – Efter nu at have besøgt filmfestivalen i Cannes fire gange har jeg en fornemmelse af, at det ikke altid er de bedste og mest fornuftige hoveder, der står for den overordnede planlægning. Altså må beslutningen om at flytte den med imødesete pressekonference med Woody Allen fra den lille pressekonferencesal til Théâtre Claude Debussy være kommet til en festivalansvarlig i et usædvanligt inspireret øjeblik. Men på trods af de 2.000 pladser var der trængsel, og den megen ekstra sikkerhed med metaldetektorer, taskeeftersyn og kropsvisitationer skabte kun større kø ved indgangen. Woody Allen i Cannes for første gang nogensinde er også lidt af en begivenhed. Hans film har tidligere deltaget i konkurrencen, men selv har han aldrig vist sig – og i de senere år har han valgt at lancere sine film på den rivaliserende filmfestival i Venedig. Men med komedien Hollywood Ending mente Allen altså, at det var på tide at takke ja til en invitation fra Cannes. Religiøs vækkelse Den nye film handler om en aldrende filminstruktør, der desperat prøver at genoplive sin karriere og gennemfører optagelserne til en film, på trods af at han er blevet blind. Flere af branchebladene, som dagligt udgives hernede, har draget paralleller fra filmen til Woody Allens egen karriere og mener, at hans pludselige åbenhed – en PR-tur til Italien kort tid efter den 11. september sidste år, en optræden ved dette års Oscaruddeling og nu turen ad den røde løber i Cannes – skyldes, at hans film ikke længere indbringer penge. Men til pressemødet, hvor han bl.a. var flankeret af Treat Williams og Tiffany Thiessen, forklarede en afslappet Allen, klædt i blå skjorte, brune fløjlsbukser og store briller, at hans tilsyneladende åbenhed er et tilfælde. »Det kan se ud, som om jeg har oplevet en religiøs vækkelse og pludselig er kommet ud af husetÇ« sagde han, der er kendt for sine neuroser og frygt for at rejse. »Men det er jeg ikke, jeg er tilbage i huset om et par timer, og så skal I ikke trækkes mere med mig.« Oscaruddlingen deltog han i, forklarede Allen videre, fordi han efter den 11. september gerne ville være med til at gøre noget for New York. »Det er anderledes med Cannes. Franskmændene har altid bakket mine film op og været søde mod mig. Og efter så mange år følte jeg, at jeg måtte vise min taknemmelighed. Og denne film ville være god at have med, fordi den handler om at lave film, og fordi Cannes-publikummet vil sætte pris på den.« Bedre end abehjerne Woody Allen var genstand for næsten al journalisternes opmærksomhed, men den lille mand tog det ganske roligt og var ikke let at hyle ud af den. Som f.eks. da en tysk kvinde på meget gebrokkent engelsk, og til de øvrige journalisters store morskab, spurgte Allen, om ikke han kunne hjælpe hende med at psykoanalysere lidt på det franske folk og finde ud af, hvorfor i alverden de dog spiser frøer og snegle. »Hvis man indimellem foretrækker en god snegl, og det gør en glad, så er det fint med mig. For mit eget vedkommende, så kunne jeg, hvor meget jeg så end elsker fransk madlavning, ikke spise en frø eller snegl eller hestekød eller nogen former for gnavere. Men hvis franskmændene kan lide det, så er det godt, en del af deres kultur – det slår til enhver tid abehjerne. Er der flere spørgsmål?« Efter pressekonferencen stormede fotografer, autografjægere og fans mod podiet, men Woody blev, sikkert for sit eget bedste, resolut hevet væk fra pøblen og forsvandt ind bag en mur af sikkerhedsvagter. Postyret var noget mindre, da årets festivaljury med David Lynch i spidsen et par timer senere indfandt sig i Debussy med instruktørerne Bille August, Raoul Ruiz, Walter Salles, Claude Miller og Régis Warnier og skuespillerinderne og producenterne Christine Hakim, Michelle Yeoh og Sharon Stone ved sin side. Spørgsmålene gik hovedsageligt på, hvad de ni jurymedlemmer mente om Cannes, hvad festivalen betød for dem, og hvordan de ville arbejde. Og svarene var, som de gerne er hvert år, at Cannes er filmelskernes paradis, festivalen har været en stor oplevelse, ikke mindst for tidligere deltagere og vindere som Bille August, og at de selvfølgelig vil arbejde som et hold og se filmene uden nogen form for fordomme. *Se anmeldelsen af Hollywood Ending inde i avisen og læs flere artikler fra festivalen på www.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu